Politiken: Projekt med tusindvis af nye træer i hovedstaden er skrottet

Københavnerne må undvære 80.000 nye træer Storstilet projekt med tusindvis af nye træer i hovedstaden er skrottet.


Træer. Med godt 20.000 nye træer i kommunen siden 2010 er der langt op til de 100.000 nye træer inden 2025, som kommunen for få år siden ellers satte sig som mål. - Foto: Mads Nissen

Elisabeth Astrup Journalist
http://politiken.dk/indland/ECE2537553/koebenhavnerne-maa-undvaere-80000-nye-traeer/

Under parolen '100.000 træer - København slår rødder' slog Københavns kommune i 2011 skilte op på gader og i parker, som proklamerede, at kommunen ville plante 100.000 nye træer frem mod 2025.

Men de mange træer, der efter sigende skulle gøre hovedstaden til en grønnere by og sikre et bedre klima, kan københavnerne slå ud af hovedet igen. For projektet eksisterer som sådan ikke, konkluderer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.) nu.

Idéen til projektet med de 100.000 nye træer var forhenværende borgmester Bo Asmus Kjeldgaards (SF). Med en bevilling på 10 millioner kroner satte den daværende borgmester projektet i gang, og i 2010 blev der plantet 12.052 gade- og parktræer. Siden er udplantningen gået støt ned ad, den solide pengestrøm er stoppet, og de seneste to år er der blevet plantet henholdsvis 584 og 1.009 træer i alt. Siden 2010 og frem til nytår 2014 er der således plantet 20.423 nye træer i Københavns Kommune.

Trods pengebevillingen på 10 millioner kroner, som for længst er brugt, blev projektet med de 100.000 nye træer i hovedstaden aldrig politisk vedtaget.

»Der har ikke været den samme opbakning til ideen fra flertallet, som der var en overgang«, forklarer Morten Kabell om den vigende plantelyst i kommunen.

Er projektet så skrinlagt?
»Det er svært at sige, om et projekt, der ikke eksisterer, er skrinlagt eller ej. Jeg synes, at min forgængers målsætning var fin, men den manglede den substans, at den ikke blev fulgt op med en politisk vedtagelse«, siger Morten Kabell.

På Københavns Kommunes hjemmeside står projektet imidlertid fortsat beskrevet som et igangværende projekt med opdateringer foretaget så sent som inden for de seneste dage.

Kabell vil måles på et grønt København
Selv om Morten Kabell altså ikke betragter 100.000-træer-projektet som eksisterende, vil han som borgmester gerne have sin indsats målt på blandt andet antallet af nye træer og buske.

»Jeg vil helt klart gerne måles på, at antallet af træer og mængden af biologisk grønt og biodiversiteten stiger år for år. Jeg griber måske det her lidt mere håndfast an og forsøger at få afsat penge på årsbudgettet, så der rent faktisk bliver plantet træer«, siger han og henviser til, at der er afsat omkring en million kroner på budgettet for i år til plantning af nye træer.

Bytræer koster 75.000 at plante Hvor mange træer, der kan plantes for de penge, afhænger helt af, hvor træerne skal sættes i jorden. For selv om prisen for et kommunalt træ i indkøb kan svinge fra blot et par kroner for de mindste til adskillige tusinder for de største, er det ikke indkøbsprisen, der grundlæggende er barrieren i forhold til at få flere træer ind i byen. Det, der virkelig koster, er selve udplantningen, forklarer Jens Ole Juul, enhedschef for arealudvikling i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

»Et lille træ på Amager Fælled koster typisk seks-syv kroner at plante, mens et træ inde i byen koster 75.000 at få i jorden. Det er alt det, du ikke kan se, der koster, når man planter ud inde i byen. Typisk skal jorden skiftes, fordi den er forurenet, samtidig er der et mylder af ledninger under jorden, som vi skal finde hoved og hale i, og herefter skal der laves en kunstig opbygning af rodlag, så det kan lade sig gøre at gå eller køre hen over rodnettet bagefter«, forklarer han.

Allé. Ud over en bevilling på 10 millioner kroner, har politikerne i Københavns Kommune desuden afsat fire millioner kroner til udskiftning af poppelalléen, der går fra Grundtvigskirken i det københavnske nordvestkvarter til Utterslev mose.

I Københavns Kommune fører man ikke regnskab med, hvor mange træer der fældes i byen. Der eksisterer derfor ikke noget samlet overblik over, hvor mange træer rigere byen er blevet gennem de senere år.

»Men det store billede er, at der bliver plantet mange flere træer, end der bliver fældet«, bekræfter Jens Ole Juul.

Træplantning i København 
Så mange træer er der plantet i kommunen

2014: 421 parktræer, 588 gadetræer.
2013: 415 parktræer, 169 gadetræer.
2012: 2.768 parktræer, 467 gadetræer 

- hertil 623 partnerskabtræer med 75 procent kommunal støtte.
2011: 1.354 parktræer, 175 gadetræer 

- hertil 215 partnerskabstræer, 1.000 træer i børneskov.
2010: 11.761 parktræer, 291 gadetræer. 

Kilde: Københavns Kommunes hjemmeside 

Politiken: Bliver man mere lykkelig af at leve bæredygtigt ?

Du bliver lykkeligere, hvis du sorterer dit affald

Et bæredygtigt liv og et lykkeligt liv hænger sammen, konkluderer ny rapport.

Cecilie Lyngberg Journalist http://politiken.dk/indland/ECE2529644/du-bliver-lykkeligere-hvis-du-sorterer-dit-affald/

Hvis du passer på naturen, begrænser dit affaldsspild og husker at sortere dit skrald, inden du smider det i skraldespanden, lever du et mere lykkeligt liv end andre.

Det konkluderer en ny rapport fra det danske Institut for Lykkeforskning.

Rapporten bygger på international forskning fra blandt andet Københavns Universitet, London School of Economics og Harvard University - og interviews med eksperter.

En ny undersøgelse blandt den europæiske befolkning viser blandt andet, at personer, der synes, det er vigtigt at passe på naturen, er lykkeligere end andre.

Derfor mener miljøminister Kirsten Brosbøl også, at danskerne skal blive bedre til at leve bæredygtigt:

»Vores klode kan ikke følge med det forbrug af ressourcer, som finder sted i dag. Derfor er vi nødt til at tænke mere bæredygtigt. Både virksomheder og forbrugere skal blive bedre til at udnytte ressourcerne effektivt til gavn for vækst, økonomi og miljø. Og så er det da dejligt, hvis man samtidig bliver et lidt gladere menneske«, siger Kirsten Brosbøl.
Flere forklaringer på sammenhæng mellem affaldssortering og lykke

Den nye rapport fra Institut for Lykkeforskning peger på fire mulige forklaringer på, hvorfor folk, der lever mere bæredygtigt og tænker i affaldssortering, oplever større livskvalitet.

Første forklaring er, at din bæredygtige adfærd giver dig større tilfredshed med dit liv.

LÆS OGSÅ Dine brugte colaflasker kan blive til en ny trøje

Anden forklaring er det omvendte: At fordi du er et lykkeligt overskudsmenneske, er du mere tilbøjelig til at sortere dit affald.

En tredje forklaring kan være, at det at sortere og reducere dit affald via eksempelvis projekter i dit lokalsamfund, giver dig både skønnere naturomgivelser og styrker dit lokalfællesskab - hvilket gør dig mere lykkelig.

Den fjerde forklaring er, at hvis du er et menneske, som drager omsorg for dine omgivelser, er der større chance for, at du selv er lykkelig og lever bæredygtigt.
Institutleder: Det skyldes en kombination af flere ting

Meik Wiking, der er direktør hos Institut for Lykkeforskning, som står bag rapporten, tror selv på en kombination af de fire forklaringer:

»Der er ikke en, der er mere sandsynlig end de øvrige. International forskning har længe peget på, at for eksempel sunde personer er lykkeligere end mindre sunde, og at folk med arbejde er lykkeligere end folk uden. Men det er interessant, at forskningen nu viser en mere overraskende sammenhæng; nemlig at de personer, der opfører sig mere miljørigtigt - eksempelvis ved at sortere eller forebygge affald - oplever højere lykkeniveauer«, siger Meik Wiking i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

LÆS OGSÅ Danskerne skal snart genbruge langt mere affald

Den nye rapport har fået det mundrette navn »Sustainable Happiness – Why waste prevention may lead to an increase in quality of life« (Bæredygtig lykke - Hvorfor afværgelse af affaldsspild kan føre til en øget livskvalitet, red).

Rapporten vil blandt andet blive sendt til FN, som efterlyser øget indsigt i sammenhængen mellem lykke og bæredygtighed, skriver Miljøministeriet.

Regnen kommer, udstilling på Dask Arkitekturcenter

Sådan kan regnen give bedre byrum

Ny udstilling på Dansk Arkitektur Center viser eksempler på, hvordan investeringer i klimatilpasning kan integreres, så borgerne får mere ud af dem end tørre kældre. 

Af Laura Engstrøm 25. jan 2015 

http://ing.dk/artikel/saadan-kan-regnen-give-bedre-byrum-173663

Grafen på planchen siger det hele: Der kommer mere og mere regn. Tidslinjen begynder i slutningen af 1700-tallet, hvor den årlige nedbør ligger på 640 mm om året. Nedbøren stiger let op gennem to århundreder, men fra 1990 tager nedbøren til, så den ligger på omkring 770 mm årligt. Det historiske skybrud i 2011 har indtil nu sat rekorden i Danmark. Der faldt 100-150 mm regn på halvanden time.

Planchen er en del af Dansk Arkitektur Centers nye udstilling ‘Regnen kommer’ og viser også den historiske udvikling i København i forhold til regnvandshåndtering. Det er interessant at se, hvordan København gik fra at være en lille by omkranset af marker, bakker og enge på den anden side af byportene til en tættere bebyggelse med et kloakeringssystem, der blev vedtaget i 1857, men først udbygget omkring 1900-tallet. Det var så nyt og hot, så man kunne gå på udstilling og se forskellige former for vandlåse.

Lige så godt, kloakeringssystemet har været for personlig hygiejne, smittefare og, ja, mindre stank i gårde og gader, lige så lidt tog kloakkerne højde for fremtidens regn. Hvordan kunne det også det?
Mere for pengene

Derfor skal der de kommende 20 år investeres 30-40 milliarder i klimasikring i Danmark, og udstillingens ærinde er at fokusere på, at pengene kan bruges konstruktivt, så man ikke bare får ledt vandet væk fra kældre og kloakker, men også benytter den massive investering til at få bedre byrum.

Som i Gladsaxe, hvor der netop nu er ved at blive opført en bane til paddle tennis. Paddle tennis er en mellemting mellem tennis og squash, så banen ud over at få kommunens borgere ud og slå til bolden, også kan fungere som opsamlingstank med sine høje mure.

Et borgerinitiativ til åbning af Ladegårdsåen, der løber under Åboulevard i København, er et af eksemplerne på, hvordan klimasikring kan bruges konstruktivt. (Foto: Miljøpunkt Nørrebro/Helle Rye Westphall; Kamilla Aggerlund) 

Et andet eksempel er Ladegårds­åen, som er den å, der flyder under Åboulevard i København. På initiativ fra borgere viser projektet, hvordan byrummet kan omdannes fra et sted, man helst vil væk fra, til et grønt område med græs, vand og træer, der trækker folk til. De øgede vandmasser vil være synlige og til glæde for borgerne.

Det samme er tanken i Aalborg, hvor kommunen nu vil åbne op for Østre Å i et gammelt industriområde. På Sankt Annæ Plads i København løber regnvand og spildevand i den samme kloakledning. Der er nu planlagt en skybruds­sikring, der vil lede ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen og samtidig danne regnvandsbassiner midt på pladsen på den nuværende legeplads til glæde for de små.

Intelligente kloakker
Man kan også gå på en såkaldt ‘klimaflise’. Den minder om de fortovsfliser, der strækker sig kilometervis ud i byen, blot med den forskel, at der er ‘huller’ i hjørnerne, så vandet kan trænge ned. Tanken er, at vandet herfra skal ledes ned til et underjordisk vandopsamlingssystem og derefter ud til rekreative områder.

Her er også et eksempel på real­tidsstyring af regnvand med såkaldte intelligente kloakker. Kan man via radarteknologi forudsige, hvornår og hvor regnen rammer, er der penge at spare. Det vil også mindske behovet for investeringer i dyrere løsninger, hedder det.

Det er ikke kun Danmark, der bliver vådere. Der er også eksempler fra Singapore, Yppenvig i Holland og Cleveleys i det nordlige England på, hvordan klimatilpasning kan give bedre byrum. I Nordengland har de for eksempel fået en kystsikring formet som en høj trappe, så man kan sidde her og kigge ud over vandet, når der altså ikke er høj vandstand.

Der er meget at læse på udstillingen, men som noget nyt kan man tage alle udstillingens tekster, videoer og plancher med sig hjem via DAC’s app, hvis man ikke lige fik det hele med.

‘Regnen kommer’ på Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, København, indtil 6. april. dac.dk.

Cykel Kooperativ i Blågårdsgade 13

(Foto Credit: København Cykelkooperativ Facebook side)

Så er Københavns Cykelkooperativ åben, kig ned forbi og få repareret din cykel eller til en kop kaffe og et stykke kage.


(Foto Credit: København Cykelkooperativ Facebook side)

De tidligere ansatte i Saxil Cykler - Blågårdsgade 13 har overtaget lokalerne og Københavns Cykelkooperativ åbner den 12 januar.

Glæder os til at se jer.

https://www.facebook.com/pages/K%C3%B8benhavns-Cykelkooperativ/1581234138761269?fref=nf

Rantzausgade har genopfundet sig selv

Rabarberkvarteret har rejst sig igen 

Politiken. Kultur 11. jan. 2015. Se billedserie via link:

http://politiken.dk/kultur/ECE2505951/rabarberkvarteret-har-rejst-sig-igen/

Rantzausgade har genopfundet sig selv og tiltrækker iværksættere og det yngre gå i byen-klientel.

Mette Trudsø (tekst) og Lasse Kofod (foto)

De nyistandsatte lokaler i Rantzausgade nr. 56 er proppet til bristepunktet.
Unge, ældre og dem midtimellem, hipstere med fuldskæg og skovmandsskjorter, småbørn i flyverdragter og vinterstøvler, pelsklædte damer på høje hæle, en enkelt let brugt herre iført bredskygget hat med påsatte blomster. Klemt sammen ved de lange træborde på skamler eller bænke eller stående i den lange kø op til baren med de to store fadølsanlæg af porcelæn, hver med seks gyldne haner med tilhørende træhåndtag.

Der er plads til alle her til åbningsreceptionen i Rantzausgades nyeste beværtning, Kølsters Tolv Haner. Ejeren, Esben Kølster, er selv i formfuldendt gråt jakkesæt, men ikke mere fin på den, end at han for få minutter siden hoppede op på baren og med hovedet placeret mellem de talrige loftslampers store, klare glaskupler rørt takkede for det store fremmøde og den aldrig svigtende opbakning fra de lokale.

Forbipasserende har ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan den nyslåede barejer sammen med en flok kammerater i månedsvis har knoklet med istandsættelsen. Kølsters Tolv Haner har nemlig, som noget ret usædvanligt for Rantzausgade, store, åbne vinduespartier ud mod den tiltagende populære, men stadig ikke specielt kønne gade.

En gåtur ned gennem gaden byder på en parade af dunkle, nedslidte husfacader med uopfindsom graffiti, smalle fortove med jævnlige hundeefterladenskaber og et bemærkelsesværdigt fravær af grønt i form af træer eller planter. Men inde bag facaderne er der især de seneste fem år sket store forandringer. Nye barer, butikker og spisesteder strømmer til – og det samme gør såvel kunder som beboere. Og en del af attraktionen er netop, at der er plads til lidt af hvert, og at det hele ikke behøver at være så pænt.

»Det er fedt, at der er åbnet en masse nye steder, uden at gaden er blevet mondæn og friseret. Den har stadig kant og en tydelig Nørrebro-identitet«, fastslår 40-årige Mick Dalum, der har boet i Rantzausgade i små otte år. Faktisk er han og kæresten Mette Hansen så glade for at bo her, at de valgte en lejlighed i samme andelsforening, da de sidste år skulle finde noget større at bo i.

»Vi flytter! Kun bolig – ikke gade. Rantzausgade er bare fantastisk«, lød overskriften på boligannoncen for deres gamle lejlighed – der uden sværdslag om prisen blev solgt på 18 timer. Selv om badet ligger i gården.

»Man kan godt mærke, at området er blevet populært, og det går kun i én retning – fremad«, siger 36-årige Mette Hansen, med henvisning til at der bare i deres ende af gaden ud over Kølsters Tolv Haner inden for kort tid er åbnet Nordisk Brødhus med spisehus og økologisk supermarked samt baren Bar Ræv.

Hun forventer, ligesom de øvrige beboere og forretningsdrivende i gaden, at den kommende metrostation i krydset Rantzausgade og Jagtvej skubber yderligere til den positive udvikling.

Stikkere, bander og bz’ere
Populær er ellers ikke et ord, man historisk set kan sætte på Rantzausgade. Faktisk har området mellem Rantzausgade og Ladegårdsåen lagt navn til det nedsættende begreb rabarberkvarter, da det fattige kvarter i 1800-tallet husede en række rabarbergartnerier.

Gaden er centralt beliggende i Den Sorte Firkant og har tidligere huset en kendt stikker fra Anden Verdenskrig, den berygtede Blekingegadebande og en gruppe sejlivede bz’ere. Og så var den indtil for fem år siden skueplads for en række skyderier omkring netcafeen Surf ’n’ Play under den igangværende bandekrig.

Rantzausgade var da heller ikke drømmedestinationen for Christian Boje Korsgaard, da han i 1990 flyttede ind i nr. 18. »Dengang var det svært at få en andelslejlighed, og jeg kunne ikke få noget større i min forening i Nansensgade. Men en af mine kolleger boede i Rantzausgade, og her kunne man få en stor lejlighed for ingen penge«, fortæller den i dag 58-årige Christian, der bor sammen med kæresten Marcelo Rasmussen i den lyse hjørnelejlighed.

»Vi syntes, at gaden lå langt uden for byen, og vi følte faktisk, at vi levede en ret anonym tilværelse her. Men da vi efter 6-7 år var ude at rejse i længere tid, bød flere af de handlende i gaden os velkommen tilbage. »Vi troede, I var flyttet«, sagde de. Og det var egentlig en rar fornemmelse«, siger parret.

Så de blev boende – lige midt imellem den berygtede netcafé og den del af gaden, der i en periode blev kendt som Somali Street, fordi en gruppe somaliere angiveligt solgte kat fra huset på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade.

Og deres trofasthed betalte sig. Til mange beboeres overraskelse – og begejstring – åbnede Cofoco i 2009 restauranten Scarpetta i selv samme hjørneejendom. Med tiden fortog skyderierne omkring netcafeen sig, og de lokale mødte ikke længere forfrosne betjente på patrulje i området.

Efter de seneste fem års udvikling på især restaurationsfronten er Christian og Marcelo ikke i tvivl: »Vi flytter aldrig. Vi plejede at gå ud på Vesterbro, men nu er der et væld af steder at gå ud her i gaden, her er masser af liv og unge mennesker. Rantzausgade er blevet et dejligt sted at bo«, siger Marcelo.
Brødhus bliver andelsprojekt

Et af de nye steder i gaden, som mange beboere fremhæver, er Nordisk Brødhus. Eller rettere: to af de nye steder, for fra at være et beskedent brødudsalg er Nordisk Brødhus nu et decideret spisehus, der har udvidet med et økologisk supermarked i nabobygningen.

Iværksætteren bag det hele hedder Lennart Ribers, og måske passer han netop så godt ind i gaden, fordi hans egen historie, ligesom gadens, er alt andet end pæn. Han er tidligere kriminel, men arbejder hver dag hårdt på at råde bod på fortidens gerninger og på at give noget til fællesskabet i gaden. Sidste år satte han brødhuset på andele, så overskuddet kan bruges til at investere i nyt småerhverv i nærområdet. Foreløbig er der blevet solgt 34 anparter a 10.000 kr. – og det på trods af, at brødhuset langtfra er en velsmurt, gnidningsfri pengemaskine.

Selv trofaste stamkunder erkender, at det til tider glipper med reservationerne, at betjeningen ofte kan betegnes som lettere kaotisk, og at åbningstiderne nogle gange mest skal tages som en hensigtserklæring. Men alt tilgives, fordi maden er god, brødet er himmelsk, og Lennarts komplet ucensurerede updates på Facebook er stærkt afvæbnende.

Lennart lærte Rantzausgade at kende igennem sin søster, som bor i gaden.
»Jeg havde bare en god mavefornemmelse med det her sted. Og folk har støttet op fra starten, også selv om vi har lavet masser af fejl«, siger han.

Sebastian Eskerod er indehaver af frisørsalonen Et Sted i Rantzausgade, hvor han selv er født og opvokset. Ifølge ham er beboerne den største forskel på gaden før og nu. »Dengang skulle man være bange for at få nogen på hovedet. Nu skal man være bange for at falde over en christianiacykel«, som han udtrykker det.

Selv har han altid haft et ønske om at have forretning i sin barndomsgade, men da han blev uddannet i 2004, var klientellet efter hans vurdering endnu ikke til det. Men for knap tre år siden tog han skridtet – og han frygter ikke, at gaden bliver så pæn, at der ikke er plads til de oprindelige beboere.

»Rantzausgade er en af de sidste bastioner, hvor man har en stor mangfoldighed på tværs af religiøse, politiske og indkomstmæssige skel. Og jeg tror, at der på grund af det sociale boligbyggeri i området altid vil være behov for halalslagteren, Aldi, de små indvandrergrønthandlere og de andre butikker, der er med til at gøre det mangfoldigt«.

Stege under lås og slå
Og måske har han ret. I hvert fald er gaden ikke blevet mere eksklusiv, end at de dyreste stege i køledisken hos Irma stadig er låst forsvarligt inde i en plexiglasboks. Trafikken i gaden er trods stærke protester fra beboerne stadig ét stort, uorganiseret kaos. Og det kan stadig være svært at sælge noget så pænt som økologisk børnetøj – også selv om man som Sejedrenge.dk i nr. 44 to år i træk har vundet Børn i Byens pris som bedste børnetøjsbutik.

»Efter knap to år er jeg langtfra der, hvor jeg gerne vil være. Folk har stadig svært ved at give 150 kr. for en økologisk bodystocking«, fortæller indehaveren Jelena Durovic, der netop har ansat en medarbejder til at stå for salg og markedsføring af butikken. »Jeg bor selv i området og vil gerne blive i gaden. Jeg er også idealistisk, jeg vil også gerne være med til at løfte. Og jeg tror på det!«, siger hun.

Og upåvirket af al hypen ligger Klovnens Bodega som nabo til cykelruten Den Grønne Sti i den lidt døde ende af gaden ned mod Jagtvej og metrobyggeriet.

Her drikkes helst øl fra flaske. Her spilles årligt den traditionsrige damebillard-turnering. Her vises fodboldlandskampe med et gratis shot fra ejerne, hver gang Danmark scorer. Og her går det fint, fortæller bartender Karin Mikkelsen.

Men i Rantzausgade er der også plads til lidt af hvert.

5 gode i gaden

1. Den grønne sti, nr. 66-68. Alt det grønne, man savner i den anden ende af gaden, får man her. Til den ene side er et udendørs træningsanlæg, til den anden kan man i vintermåneder med frost og snevejr blande sig med de lokale, når de sender poderne ned ad den stejle kælkebakke ud mod Hans Egedes Gade.
2. Krydset ved Jesper Brochmands Gade . Her åbner den ellers snævre gade sig op med træer på tre af de afskårne gadehjørner samt Brorsons Kirke med præsteboligen på det fjerde. Både Nordisk Brødhus og den glimrende vietnamesiske restaurant Nha Trang har udeservering, når vejret tillader det, og Kølsters Tolv Haner lader det hjemmebryggede økologiske øl flyde fra kl. 10 om formiddagen. 
3. Skudhul, nr. 22. Som en påmindelse om gadens barske fortid kan man i husfacaderne i og omkring den tidligere netcafé Surf’n’Play stadig se skudhuller fra bandekrigen for godt fem år siden. 
4. Tjili Pop, nr. 28. Den skramlede café, der i 1998 blev åbnet som en beskeden juicebar af en 17-årig, er blevet en institution i Rantzausgade. Den var i mange år ene om at bejle til et andet segment end værtshuskunderne og er stærkt besøgt af områdets studerende. 
5. Quriosa, nr. 33. Retro-lækkert 1950-1970’er-interiør. Indehaver Søren Falk er kendt fra DR 1-programmerne ’Antikduellen’ og ’Skattejægerne’, og han ved godt, hvad han skal have for sine varer. Men de går som varmt brød, bl.a. via en velsmurt facebookside. Og butikken, der åbnede i 2010, har i høj grad været med til at trække Rantzausgade op på trendskalaen. 

Husker du... 
Rantzausgade har ofte haft mediernes bevågenhed, men få episoder har sagt så meget om gadens ånd, som da 70 afviste irakiske asylansøgere i foråret 2009 søgte tilflugt i Brorsons Kirke.

»De lokale var helt overstrømmende, de kom med nybagte boller, legetøj til ungerne, alt muligt, helt fra starten af. Hele nærområdet bakkede 100 procent op«, fortæller daværende sognepræst Per Ramsdal.

Da politiet efter tre måneder natten til 13. august ryddede kirken, deltog mange naboer i en sit-down-demonstration foran kirken.

»Og bagefter, da de irakiske mænd var blevet arresteret, og kvinderne, børnene og de gamle gik rundt på må og få på gadehjørnerne, var der rigtig mange naboer, der tog dem med hjem i deres små lejligheder og lod dem sove der. Det var helt vildt«, siger Per Ramsdal, der efter forløbet blev beskyldt af blandt andre et par ministre for at have overdramatiseret politiets rydning af kirken.

»Også her var der opbakning fra naboerne, der kom og stillede lys, støttebreve og gaver – f.eks. et par bøger om frihed – på trappen ved min dør. Det var rigtig rart. Og når jeg kom gående ned ad gaden, selv et halvt år efter, lagde nogle af indvandrerdrengene hånden på hjertet som en gestus. De sagde ikke noget, men tog sig bare til hjertet. Det var helt vildt stærkt«.

Brorsons Kirke har siden 1998 fungeret som børne- og ungdomskirke og står bl.a. bag meget besøgte tiltag som RockGudstjenester, Bøn & Brunch og Den Blå Time-arrangementer for sognets småbørn og deres forældre.

Nordea-fonden støtter grønne byprojekter

Grønne fælleshaver i byerne får 86 millioner

Natur er vigtig, mener to ud af tre byboer. 13 projekter har nu fået støtte til grønne projekter i byerne.

http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE2502265/groenne-faelleshaver-i-byerne-faar-86-millioner/

Grønt. I flere år har aktivister arbejdet med at anlægge byhaver i blandt andet København og Aarhus. Her ses en byhave på Nørrebro - tæt ved Nørrebroparken. Arbejdet udføres af en gruppe frivillige, der kalder sig Byhaven 2200. (arkivfoto) - Foto: MAGNUS HOLM

Snart kan landets byboere se frem til flere fælleshaver og andre grønne områder som et pusterum væk fra byernes bilos, larm og mennesker.

13 projekter har fået tildelt 86 millioner kroner fra Nordea-fonden til at 'fremme det gode liv i byen'.

Og det gode liv indebærer adgang til grønne områder, hvis man spørger folk i byerne.

To ud af tre byboer svarer, at det har betydning for deres livskvalitet at bo tæt på naturen ifølge en undersøgelse fra Nordea-fonden.

Byboere spørger efter natur
Det er også mere natur, der efterspørges, når direktør og partner i tegnestuen SLA Stig Lennart Andersson laver borger- og brugerundersøgelser.

»Når vi skal lave nye byrum og spørger indbyggere i området, hvad de gerne vil have, så er mere natur det allerførste, de svarer«, siger han.

Det er både jyder, sjællændere og fynboer, der får gavn af de 13 projekter, som spænder over alt fra cykellegebaner til grønne anlæg og en fjordpark.

LÆS ARTIKEL FRA ARKIV Græsrødder anlægger køkkenhave i Nørrebroparken

Aarhus får 600 spiselige byrum
I Aalborg, Løgstør, Nykøbing Mors og Lemvig har Limfjordsrådet fået støtte til at etablere fire fjordhaver, hvor almindelige borgere blandt andet kan dyrke tang, østers og muslinger.

Længere sydpå skal 15 millioner kroner hjælpe 'Smag på Aarhus' til at skabe 600 såkaldte spiselige byrum i Aarhus.

Når vi skal lave nye byrum og spørger indbyggere i området, hvad de gerne vil have, så er mere natur det allerførste, de svarer. Landskabsarkitekt Stig Lennart Andersson

Mens organisationen 4H vil etablere fælleshaver i Roskilde, Næstved, Kalundborg og 15 andre byer, som skal være med til at øge børns viden og interesse for mad og sunde vaner.

LÆS OGSÅ Høst på fjerde sal: Skandinaviens første taglandbrug ligger på Østerbro
I udviklingen af byer har mennesket ellers altid holdt naturen udenfor, fortæller Stig Lennart Andersson, der også er arkitekt og professor ved Københavns Universitet.

»Vi har indrettet byen på en måde, hvor naturen fremstår som et problem. Vi har tag på husene, så det ikke regner og blæser ind, og vi har kloakker, der kommer af med regnvandet«, siger han og fortsætter:

»Men naturens æstetiske værdi mangler i byen. Livskvaliteten hos den enkelte indbygger bliver større ved at opleve naturens processer og udtryk inde i byen«.

I dag er det syv ud af otte danskere, som bor i byen ifølge Danmarks Statistik.

Disse byprojekter får støtte

• 'Smag på Aarhus' skaber med 15 millioner kroner 600 spiselige byrum i blandt andet parker, boligkarréer og vejrabatter.
• 4H "Flere fælleshaver i byen" etablerer for 4,6 millioner kroner fælleshaver i 18 byer, som skal øge børns viden om natur og bæredygtighed.
• 'Bo og Gro' udvikler med 6,7 millioner kroner en model for engagerende udemiljøer med udgangspunkt i tre fælleshaver i almene boligforeninger i Helsingør.
• 'Fjordhaver i Limfjorden' stifter med 5,5 millioner kroner fire blå kolonihaveforeninger, hvor borgere kan dyrke havets delikatesser.
• 'Vesterbros lunge' giver med 3,7 millioner kroner Københavnerne et grønt pusterum og mulighed for at dyrke 20 små, grønne anlæg langs Istedgade.
• 'Sejlende fortællinger' kan med 8,9 millioner kroner sende skibet Bibiana af sted som en sejlende udstillings- og læringsplatform for børnekunst og kultur.
• 'Cykellegebaner i ti byer' udvikler med 7,5 millioner kroner ti cykellegebaner i landet, hvor børn kan bevæge sig, blive sikre i trafikken og få gode cykelvaner.
• 'Den grønne korridor' skal med 6,2 millioner kroner skabe et rekreativt grønt område, som samtidig kan forhindre oversvømmelser af Skjern by.
• 'Vilde naturrum i byen' kan med 1,6 millioner kroner etablere et 650 m² stort naturrum i København med vilde planter, der afspejler Sjællands natur.
• 'Krible Krable' skal med 1,7 millioner kroner inspirere daginstitutioner og børnefamilier til at udforske naturen i byen til vands, til lands og i luften.
• 'Kulturhavn 365' får med 11,5 millioner kroner mulighed for at skabe liv i Københavns Havn året rundt, også om vinteren.
• 'Odense Å' vil med 3,8 millioner kroner udvikle syv lokaliteter langs åen, som giver borgene mulighed for at opleve den på tæt hold og bruge den på nye måder.
• 'Vestre Fjordpark' går med 9,5 millioner kroner i ryggen fra nedslidt friluftsbad til topmoderne 165.000 m² fjordpark, som kan bruges året rundt.

Kilde: Nordea-fonden.

CONCITO 2014: Danskernes viden og meninger om klimaspørgsmål

http://concito.dk/nyheder/oekonomi-afgoerende-drivkraft-klimavenlig-adfaerd

Klimabarometeret 2014

Billede: CONCITO pressemeddelelse

CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. 

Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en realitet og mener, at vi mennesker er en del af årsagen. 83 % af respondenterne er enige i, at den globale gennemsnitstemperatur er stigende, 83 % mener, at klimaforandringerne i høj eller nogen grad er menneskeskabte, og 71 % er bekymrede for de ændringer, der bliver stadig mere tydelige.

På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at politikerne gør mere på klimaområdet. 52 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 44 % svarer, at politikernes indsats får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg. Endelig viser undersøgelsen, at mange danskere gerne gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 % svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn.

Hent rapporten på nedenstående link:
http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimabarometeret2014.pdf

CONCITO pressemeddelelseSelve målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark A/S blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere.

Økonomi en afgørende drivkraft for klimavenlig adfærd
Mange danskere gennemfører gerne klimavenlige tiltag i deres bolig og forbruger mere klimavenligt, især når det kan betale sig økonomisk. Det viser Klimabarometeret 2014.

Et stadigt større flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. 83 pct. af danskerne anerkender, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende og at den globale opvarmning er menneskeskabt. Kun 5 pct. bestrider nu den globale opvarmning.

Det fremgår af 2014-udgaven af CONCITOs Klimabarometer, som måler og analyserer udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. Selve målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark A/S blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere.

”Det er glædeligt at danskernes bevidsthed om klimaforandringerne og deres konsekvenser bliver stadigt stærkere. Det er nemlig en afgørende forudsætning for, at vi som borgere, forbrugere og samfund kan gøre noget effektivt ved klimaproblemet”, siger sekretariatsleder i CONCITO, Michael Minter.

Klimabarometeret 2014 viser også, at mange danskere gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 pct. svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn. Kun 17 pct. svarer, at miljøhensyn er den primære årsag til deres klimavenlige tiltag.

”At så mange peger på økonomi som den primære motivationsfaktor for deres klimavenlige adfærd understreger, at vi ikke alene kan overlade løsningen af klimaudfordringen til folks gode vilje. Der er stadig behov for politiske beslutninger, som gennem regulering, tilskud og afgifter skaber optimale rammer og økonomisk incitament til at handle klimavenligt”, siger Michael Minter.

Klimabarometerets måling af, hvad danskerne gør for at mindske udslippet af drivhusgasser og hvad de opfatter som mest betydningsfuldt for den personlige udledning af drivhusgasser viser, at der stadig er uforholdsmæssigt meget fokus på de energirelaterede klimatiltag.

”Mange peger på reduktion af energiforbruget i hjemmet samt cykling og kollektiv transport som de mest effektive klimatiltag, mens det er relativt få, der peger på eksempelvis færre flyveture, mindre kødforbrug, mere genbrug og større forbrug af oplevelser og serviceydelser som tiltag, der har stor betydning for den enkeltes CO2-udledning. Det tyder på, at befolkningen fortsat savner oplysning og inspiration til, hvordan man effektivt kan reducere sin personlige klimabelastning på andre områder end dem, der indtil nu har været i fokus for klimaindsatsen og den politiske regulering”, siger Michael Minter.

Politiken: Data og interaktiv grafik - om vold og hvor de kommer fra

http://politiken.dk/indland/940px/ECE2466144/interaktiv-grafik-hver-tredje-koebenhavnske-voldsmand-bor-ikke-i-byen/

Interaktiv grafik: Hver tredje københavnske voldsmand bor ikke i byen

Hvilke gader og bydele er Københavns mest voldelige, og hvor i landet bor dem, der har fået en voldsdom i hovedstaden?
Peter Jørgensen Journalist



Screendump af Nørrebro - fra Politiken (klik på link øverst for at undersøge data)

Af de mange voldsepisoder, der foregår i hovedstaden, er i gennemsnit hver tredje begået af en, der ikke har bopæl i København. Det fremgår af et dataudtræk fra Københavns Politi over voldssager fra 2013, som Politiken har kortlagt.

Helt i front i statistikken ligger Indre By og Vesterbro på henholdsvis 40 procent og 52 prcent. Mere end halvdelen af voldstilfældene på Vesterbro, der har ført til dom, bliver altså begået af en med adresse uden for byen, mens det samme gør sig gældende for fire ud af ti tilfælde i Indre By.

Også på Østerbro er der med 46 procent en høj 'import' af voldsmænd fra andre steder end København, hvorefter Valby, Kbh. SV og Kbh. S placerer sig med cirka hver tredje voldsepisode begået af en ikkekøbenhavner.

Vanløse skiller sig ud i den modsatte ende af skalaen. Her er kun ét af bydelens 22 voldstilfælde begået af en ikke-københavner.

Tallene overrasker ikke overborgmester Frank Jensen (S).

»Det er en velkendt storbyproblematik, at der er mange udenbys gæster i nattelivet. I København kender vi det også fra stofscenen på Vesterbro, som tiltrækker mange ikkekøbenhavnere. Forebyggelse af vold i nattelivet er først og fremmest en politiopgave, som vi gerne støtter op om i det omfang, vi kan. Men det siger sig selv, at det er vanskeligt for os at arbejde forebyggende med gerningsmænd, der kommer udefra. Her er vi først og fremmest afhængige af politiets gode indsats og opfordrer de unge i nattelivet til at være opmærksomme og passe på sig selv«, skriver Frank Jensen i en mail til Politiken.

Interessant opgørelse
Hos politiet er meldingen nogenlunde den samme: »Det er som sådan ikke nyt for os, at der kommer mange ind udefra for at gå i byen i København, men det er en interessant måde at gøre det op på, som jeg ikke har set før. Det ændrer umiddelbart ikke så meget ved, hvordan vi håndterer volden på gadeplan, men vi vil da have det med i vores videre overvejelser. Måske peger det i retning af mere kampagnevirksomhed«, siger ledende politiinspektør Jan Bjørn, chef for Stationsenheden i Københavns Politi.

Ser man på datasættets i alt 555 voldssager, ligger Indre By måske ikke overraskende på en klar førsteplads med 169 tilfælde, mens Vesterbro og Kbh. S kommer ind som toer og treer med henholdsvis 68 og 67 voldssager. Nørrebro ligger på 61 sager, mens Kbh. SV ligger lavest med 18 voldsepisoder.

Øverst på listen over de mest udsatte veje topper også Indre By og Vesterbro. Vesterbrogade er med 15 voldsepisoder absolut topscorer, mens Nørre Voldgade (Nørreport), Frederiksberggade (starten af Strøget) og Vestergade i Indre By med hver 14 tilfælde følger godt med.

Folk fra 2300 S slår til i 2300 S
Ser man på, hvor de dømte voldsmænd bor, skiller to bydele sig ud. Kbh. S ligger i top med 68 dømte voldsmænd, mens Nørrebro indtager andenpladsen med 60.

Førstnævnte skiller sig yderligere ud ved at være den bydel, hvor voldsmændene i størst omfang begår vold i egen bydel. 44 procent af voldsmændene fra 2300 Kbh. S har fået deres dom for at begå vold i netop 2300 Kbh. S.

Tre svenskere har også fundet vej til statistikken.

Sådan gjorde vi:

• Grafikken er baseret på et dataudtræk fra Københavns Politi over voldssager anmeldt i 2013 med status som afgjorte. Der er altså tale om ’dynamiske tal’, som ændrer sig løbende, eftersom der formentlig stadig er sager anmeldt i 2013, som endnu ikke er afgjort.
• Udtrækket er baseret på informationer fra politiets sagsbehandlingssystem, og der skal tages forbehold for registreringsfejl. Dataudtrækket indeholdt 587 sager, hvoraf 14 poster havde utilstrækkelige oplysninger om gerningssted, og 18 poster manglede oplysninger om gerningsmandens bopæl/kommune. Disse er trukket ud af sættet, så vi er endt med 555 poster.
• Siden er gerningssted og gerningsmands 'bopæl' blevet kortlagt, men kun baseret på henholdsvis vejnavne og kommuner. Koordinaterne er altså placeret vilkårlige steder på Københavns veje, men giver alligevel et godt billede både af volden i København, og hvor de dømte voldsmænd kommer fra. Der skelnes ikke mellem husstandsvold og gadevold, men det fremgår, hvilken voldsparagraf, gerningsmanden er dømt efter.
• Dette er ikke en opgørelse over voldsepisoder pr. indbygger i de forskellige bydele, men alene en kortlægning af anmeldte voldssager, der er faldet dom i. Frederiksberg er ikke med i Københavns Politis opgørelser.

Luftforurening fixes ved at flytte måleren væk fra trafikken

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2489898/luftforurening-fixes-ved-at-flytte-maaleren-vaek-fra-trafikken/

Luftforurening fixes ved at flytte måleren væk fra trafikken

Snyd kalder kritikere regeringens forsøg på at nedbringe luftforureningen. 

Luftforurening. åre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd på H.C. Andersens Boulevard i København. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Michael Rothenborg

Regeringen får nu voldsom kritik, fordi den lægger op til at løse en del af problemerne med luftforurening i København ved at flytte målestationen.

Miljøminister Kirsten Brosbøls (S) har netop sendt en ny luftkvalitetsplan i høring, og her står der, at man vil flytte kvælstofdioxid-måleren tre meter væk fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard. På den måde reduceres forureningen med cirka 20 procent. På papiret.

»Det er direkte pinligt«, mener Enhedslistens miljøordfører Per Clausen, der nu vil tage sagen op med miljøministeren endnu en gang.

Det Økologiske Råd påpeger, at luftforurening er det største og dyreste miljøbetingede sundhedsproblem i Danmark.

»Det er på høje tid, at politikerne nedbringer forureningen via stramme miljøkrav til køretøjer i de større byer – i stedet for at finde smuthuller, så de kan blive ved med at kravle under gærdet«, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i rådet.

Klaget til EU
Rådet har sammen med blandt andet Astma-Allergi Danmark sendt en klage til EU-Kommissionen, hvor de opfordrer til sagsanlæg mod Danmark for ikke at opfylde direktivet om luftkvalitet.

Direktivet skulle være opfyldt allerede i 2010, men de mest effektive indsatser - betalingsring eller begrænsning af lastbiler og ældre vare-og personbiler i bymidten efter tysk model - er blevet udskudt igen og igen. Først af VK og siden af S-R-SF.

LÆS OGSÅ Ny forskning: Tusindvis af danskere dør årligt af luftforurening

Eksperter som professor i folkesundhed Steffen Loft har ellers advaret om, at kvælstofdioxid sammen med partikler trænger ned i luftvejene og hvert år resulterer i flere tusinde tilfælde af sygdom eller for tidlig død.

Flytning af målestationen er ikke det eneste tiltag i luftkvalitetsplanen, der skal forsøge at komme nærmere kravene i direktivet. Der skal for eksempel også filtre på flere busser.

I øjeblikket har Danmark problemer på 5-10 gadestrækninger i København, afhængig af målemetoden. Det gælder tre steder på H.C. Andersens Boulevard, heriblandt altså målestationen ved Tivoli, som man nu vil flytte tre meter væk fra bilosen.

Københavns miljøborgmester siger nej
Men den går ikke, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.). Han mener, at »regeringen snyder københavnerne for ren luft«

»Når jeg ser ud på målestationen fra mit kontor på Rådhuset, kan jeg se, at en flytning på tre meter konflikter med cykelsti og fortov. Politisk har vi besluttet, at vi ikke går på kompromis med fremkommeligheden for cyklister og fodgængere. Derfor er det umuligt for mig at se, hvordan en flytning kan komme på tale. Og jeg vil gerne se det flertal, der vil give regeringen lov til at snyde på vægten«, siger han.

LÆS OGSÅ FN: Luftforurening er årsag til hvert ottende dødsfald

Miljøministeriets presseafdeling siger i en foreløbig kommentar, at målestationen er flyttet efter at have konsulteret uvildige eksperter fra DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø) på Aarhus Universitet. DCE fortæller i en pressemeddelelse, at forureningen ved målestationen steg som følge af en omlægning af vejbaner i 2010. Det betyder ifølge Miljøministeriet, at man ved en flytning af den tre meter væk fra trafikken bedre kan sammenligne forurenings-tal fra før 2010 med nye tal.

Men det giver ingen mening, påpeger kritikerne.

»Målestationen står der ikke af hensyn til sammenligning af tal, men for at dokumentere, om EU’s grænseværdi er overholdt – og om borgerne udsættes for sundhedsskadelig forurening. Derfor skal den stå det mest forurenede sted, for så ved vi, at hvis grænseværdien er overholdt der, så er der ikke sundhedsskadelig forurening nogen steder. Og derfor er det snyd at flytte den tre meter væk fra det mest forurenede sted«, siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Politiken arbejder på at få uddybende kommentarer fra Miljøstyrelsen eller ministeren.

Visualiseret fra IPCC's 5. rapport

http://www.information.dk/databloggen

DataBloggen på Information.dk har kigget på IPCC's, femte rapport - og visualiseret scenarier for udviklingen.

4 scenarier for verdens fremtid

Med det nuværende tempo for CO2-udledning, er vi hastigt på vej mod det mest pessimistiske af de fire fremtidsscenarier. Så behøver vi næsten sige, at der står meget på spil, når verdens ledere forhandler CO2-reduktioner i Lima.

Klodens fremtid afhænger af det.

http://www.information.dk/databloggen/517983

Hvilke dyr vil overleve klimaforandringerne

http://www.information.dk/databloggen/517847

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som kommunes første skybrudssikre byrum

http://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-foerste-klimaplads-varsler-milliardinvesteringer

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som Københavns Kommunes første skybrudssikre byrum. Her har man for 16 mio. kr. kreeret en lille grøn oase, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage kan sive naturligt ned. Under skybrud kan den såkaldte regnskov i regnvandsparken oversvømmes.


Københavns første klimaplads varsler milliardinvesteringer

Af Lars Henrik Aagaard
6. december 2014

Tåsinge Plads på Østerbro i København blev lørdag indviet som kommunens første klimasikre byrum. Pladsen bliver laboratorium for regnvands­løsninger, men tiltaget er kun en spæd begyndelse.

Den er grøn, fuld af nytænkning og kreative vandløsninger.
Men samtidig er den kun en beskeden første brik i de talrige og i nogle tilfælde milliarddyre projekter, der skal gennemføres for at gøre København bare nogenlunde sikker mod fremtidens ekstreme skybrud.

Lørdag åbnede Tåsinge Plads på Østerbro i København som hovedstadskommunens første klimasikre byrum. Det har kostet byens skatteborgere 16 mio. kr. at sikre pladsen mod regnvandshændelser, der statistisk set kun bør forekomme hvert 500. år.

Læs også: København i hård kamp mod vandet

For beløbet har beboerne omkring pladsen fået en lille grøn oase med fald fra ejendommene og ud mod gaden, hvor regnvandet kan løbe ned i kloakker eller sive naturligt ned i bede med saltvandsresistente planter. På samme måde er der skabt naturlige fald fra det grønne område midt på pladsen og ned mod en række udgravede regnbassiner, også kaldet en »regnskov«, hvor vandet fra oven kan løbe hen og sive ned.

Som sidegevinst har beboerne fået en række dekorative »regnparaplyer« samt et par vandpumper, hvor man med rugbrødskraft kan pumpe noget af regnvandet fra et bassin nedenunder op til overfladen.

Men først og fremmest har Københavns Kommune fået et laboratorium for fremtidens grønne regnvandsløsninger i byrummet.

Stor udenlandsk interesse
Ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er byplanlæggere fra næsten alle kontinenter allerede begyndt at strømme til København og Tåsinge Plads for at studere, hvordan vi her håndterer regnvand på overfladen frem for i et kraftigt udvidet og voldsomt dyrt kloaksystem under jorden.

»Hvis vi i Københavns Kommune skulle kloakere os ud af skybrudsproblemet, ville det koste op mod 25 mia. kr. Nu satser vi i stedet på væsentligt smukkere blå og grønne løsninger, der vil koste seks-syv mia. kr. over de næste ca. 15 år,« siger han.

Læs også: Det tager 20 år at skybrudssikre København

Københavns Kommune har ca. 300 individuelle projekter til klimasikring af byen på tegnebrættet. Men bortset fra Tåsinge Plads og få andre mindre udbedringer er ingen af dem tilnærmelsesvist gennemført endnu. Samtidig udgør pladsen på det vestlige Østerbro med sit areal på godt 6.000 kvadratmeter kun en forsvindende lille del af kommunen.

Lille del af en større sammenhæng
Men Tåsinge Plads er tænkt ind i klimasikring af det noget større Sankt Kjelds-kvarter i bydelen. Og på længere sigt er det planen, at kvarteret skal fungere i samspil med skybrudssikring af hele bydele, bl.a. ved at inddrage visse gader, herunder Tåsingegade og Landskronagade, til deciderede skybrudsgader. Det vil sige gader, hvor man typisk etablerer et fald ind mod vejmidten, så de kan fungere som regnvandskanaler under skybrud.

Læs også: Har du styr på regnvandet?

Der er også fremskredne planer om inddrage hele parkarealer til regnvandsbassiner, eksempelvis dele af Enghaveparken på Vesterbro, der skal kunne opsamle op til 26.000 kubikmeter regnvand fra omliggende veje. Men de dyreste projekter handler om at lede overløbsvand fra lavtliggende arealer gennem store tunnelrør til havnen og Øresund.

Der kan ifølge Morten Kabell imidlertid sagtens gå ti år, før der er etableret en regnvandstunnel fra Ryparken og begyndelsen af Lyngbymotorvejen, der altid bliver oversvømmet under store skybrud, og under Østerbro til Svanemøllebugten.

»Men jeg ser hellere, at der bliver trafikkaos ved Ryparken i et par dage en gang imellem, end at regnvandet fra området løber ned i kældre og forårsager skader for milliarder,« siger borgmesteren.

HUSK: Infoaften onsdag d. 26. November 18.30 - 20.00

Onsdag d. 26. November 2014
Områdefornyelse Indre Nørrebro og Miljøpunkt Nørrebro inviterer til informationsaften om Københavns Kommunes skybrudsplaner.



Kom og hør et par af kommunens eksperter fortælle om det store forestående arbejde med at klimatilpasse vores by over de næste 20 år, og bliv klogere på hvordan det kan påvirke dit kvarter.

Det vil være en rigtig stor hjælp for os hvis vi ved hvor mange der kommer. Tilmeld dig mødet via https://www.facebook.com/events/1552384878330215/

Mødet finder sted i morgen, onsdag d. 26/11, i Loungen på Blågård Skole

Hans Tavsens Gade 4, 2200 København N fra 18.30 – 20.00

(indgangen i krydset ved Skyttegade og Hans Tavsensgade)

EU: nationale domstole har kompetence til at tvinge regeringer til at efterkomme direktiv

WikiMedia - CC licens

Google oversættelse af artikel i EU Observer: http://euobserver.com/environment/126586

Højesteret i UK bør træffe "de nødvendige foranstaltninger" for at sikre den britiske regering fremskynder forbedring af landets luftkvalitet, Den Europæiske Unions Domstol fastslog onsdag (19 November).

Kendelsen er en sejr for den miljø-NGO ClientEarth, der havde sagsøgt Storbritannien for ikke at gøre nok for at bekæmpe luftforureningen.

Det er den første afgørelse fra EU-Domstolen om gennemførelse af 2008 direktivet om luftkvalitet, som sætter en grænse for koncentrationen af bestemte forurenende stoffer i luften.

Dommen præciseres, at de nationale domstole har kompetence til at tvinge regeringer til at efterkomme direktivet, og dermed kan styrke krav fra miljøgrupper over hele EU, om at politikerne gøre mere for at forbedre luftkvaliteten.

Dommen kom på samme dag, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde sin årlige rapport om luftforurening.

Den konkluderede europæisk "luften er renere i dag end for to årtier siden. Men ... Europa er stadig langt fra at nå niveauer af luftkvaliteten, der ikke medfører uacceptable risici for mennesker og miljø ".

En af de forurenende stoffer, som EU-politikker har til formål at begrænse, er nitrogendioxid.

Ifølge EØS-rapporten, transportsektoren - benzin eller diesel i bilmotorer - er ansvarlig for næsten halvdelen af kvælstof-udledningen i 2012.

I UK, havde næsten 19 procent af befolkningen været udsat dette år, til nitrogendioxid værdier over den tilladte grænse.

Det var allerede kendt, at UK ikke havde gjort tilstrækkelig nedsætte mængden af nitrogendioxid i næsten hele sit område den 1. januar 2010, en frist, under direktivet om luftkvalitet.

Direktivet delte Storbritannien i 43 geografiske områder og Storbritannien ikke fristen i 40 af disse zoner.

Ifølge reglerne kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om en udsættelse af fristen, hvis de giver en plan for, hvordan den vil nå sit mål. Den britiske havde anmodet om en forlængelse af fristen i 24 af sine zoner.

På de resterende 16 zoner, herunder Greater London, England bad om ingen eftergivenhed, men netop annonceret det havde forberedt luftkvalitetsplaner, der forventes at føre til opfyldelsen af målene mellem 2015 og 2025.

Miljøgruppen ClientEarth tog sin sag mod UK op til landets højesteret, fordi det hævder, er regeringens planer ikke sigte på at reducere nitrogendioxider i "hurtigst muligt", som EU-reglerne kræver. Den britiske højesteret derefter bedt EU retten om en udtalelse, som den afgav dom onsdag morgen.

EU-Domstolen sagde, at uanset om en medlemsstat har anmodet om en forlængelse af fristen eller ikke, hvis et medlemsland forpasset sin deadline, det er "forpligtet til at oprette en plan for luftkvaliteten, der fastlægger passende foranstaltninger, således at den periode, hvor grænseværdierne overskrides, kan være så kort som muligt ".

Hvis medlemsstaterne ikke gør det, "det er for den kompetente nationale ret, skal en sag indbringes for den, at tage ... enhver nødvendig foranstaltning, såsom en ordre i de relevante udtryk" for at sikre de relevante offentlige myndighed konstaterer en plan for luftkvaliteten.

I en pressemeddelelse, ClientEarth kaldet den herskende "en stor sejr for de millioner af mennesker, der ønsker at leve et sundt liv i Storbritanniens byer".

Det sagde også luftforurening årligt forårsager for tidlige dødsfald for omkring 29.000 mennesker i Storbritannien.

Selv EØS signalerede en "klar faldende tendens i NO2-koncentrationen i det sidste årti i de fleste europæiske lande", 21 procent af de over 1.200 målestationer i Europa fandt en koncentration højere end den maksimalt tilladte værdi.

Disse stationer er placeret i 20 af EU 's 28 medlemslande stationer.

Den største årlige gennemsnitlige koncentration af nitrogendioxid blev opdaget af en målestation i London. Stationen på Marylebone Road, overfor voksmuseum Madame Tussauds, indspillet en årlig gennemsnitlig koncentration på 94 mikrogram per kubikmeter luft, mere end det dobbelte af den fælles politik på 40.

EEA er mest bekymret for to andre forurenende stoffer: partikler og jordnær ozon. Det anslås, at høje koncentrationer af disse forurenende stoffer var ansvarlige for omkring 446.160 for tidlige dødsfald i EU i 2011.

Områdefornyelsen Indre Nørrebro: Info Aften om Skybrud

- Områdefornyelse Indre Nørrebro
- Miljøpunkt Nørrebro

inviterer til informationsaften om Københavns Kommunes skybrudsplaner.

Kom og hør et par af kommunens eksperter fortælle om det store forestående arbejde med at klimatilpasse vores by over de næste 20 år, og bliv klogere på hvordan det kan påvirke dit kvarter.

Det vil være en rigtig stor hjælp for os - hvis vi ved hvor mange der kommer

Tilmeld dig derfor mødet via facebook: https://www.facebook.com/events/1552384878330215/

eller ved at svare tilbage på mail til Områdeløft Indre Nørrebro (klik på link)

Mødet finder sted: onsdag d. 26/11 i

Loungen - Blågård Skole
Hans Tavsens Gade 4
2200 København N - kort: https://goo.gl/maps/X9zGM

Klokken: 18.30 – 20.00.

Vel mødt!

ByNatur: Paneldebat Københavns Museum. Lørdag d. 22. November

Billede: Camilla Berner

Paneldebat om arkitektur, kunst og bynaturlørdag den 22. november klokken 14.00-16.20

Grønne tage, vertikale haver på husvægge, klimakunst og guerilla gardening. Naturen gør i stigende grad sit indtog i byerne, i arkitekturen og i kunsten. Det sætter Københavns Museum fokus på med en paneldebat om arkitektur, kunst og bynatur.

Naturen har altid været tæt forbundet med den kultur, vi omgiver os med. Kunst og arkitektur har traditionelt brugt naturen som et forbillede og forsøgt at efterligne dens former. Og vores kultur fortæller omvendt en masse om vores syn på naturen.

Men dette syn på naturen forandrer sig hele tiden, og det afspejler sig i den måde, vi bor på, og den kunst vi laver. Det kan man se i byrummet, hvor der bliver bygget flere og flere haver og grønne områder mellem bygninger og gader. Og i arkitekturen hvor der er fokus på grønne tage og Co2-neutrale bygninger. Og man kan se det i en stigende interesse for klimakunst – altså kunst, der arbejder med natur og klimaforandringer som tema.

Et eksempel på det sidste er kunstneren Camilla Berners projekt Oversete nyheder – fra Krinsen, Kgs. Nytorv. Her dokumenterede Berner naturen omkring rytterstatuen på Kgs. Nytorv under metrobyggeriet. I den tid området lå uberørt hen, voksede nye plantesorter frem. Berner dokumenterede de nye plantesorter og derved også den mangfoldighed, vi normalt luger væk. Hun viste dermed, hvilken natur vi ønsker og ikke ønsker.

Paneldebatten sætter spot på disse temaer. Vær med til at diskutere, hvordan naturen er inspirationskilde til udformningen af arkitektur, byrum og kunst, og hvordan den inddrages som en praktisk løsning i forhold til klimatilpasning. Og hør hvordan vores holdning til naturen kan læses ud af vores omgang med den. Kan kunst og arkitektur forandre vores syn på naturen? Eller har fokusset på miljø og bæredygtighed inden for kunst og kultur efterhånden taget overhånd? Er vi på vej mod et nyt natursyn? Og kommer vores byer til at se helt anderledes ud i fremtiden?

Oplægsholdere:
Jonas Schul (Schul Landskabsarkitekter)

Camilla Berner (Billedkunstner)

Jonatan Marcussen (Mejlgade Lab+)

Moderator:
Oleg Koefoed (Cultura21 – internationalt netværk, som arbejder for bæredygtig udvikling igennem kultur)

Paneldebatten finder sted lørdag den 22. november klokken 14.00-16.20. Paneldebatten er en del af arrangementsprogrammet for udstillingen ”Byens natur”, som i øjeblikket kan opleves på Københavns Museum. Arrangementet er gratis, men du skal reservere plads på https://billetto.dk/da/events/arkitektur-kunst-og-bynatur.

ing.dk: Ny kommissions formand vil stoppe fremsat 'ren luft' pakke i EU

CC Public Domaine

http://ing.dk/artikel/oproerte-miljoefolk-eu-formand-stopper-forslag-om-renere-luft-172339

Oprørte miljøfolk: EU-formand stopper forslag om renere luft

Europæiske miljøorganisationer er oprørte over, at den nye formand for EU-Kommissionen vil stoppe direktivforslag om blandt andet renere luft og øget genanvendelse af affald og appellerer nu til Europas statsministre. 

Af Sanne Wittrup 17. nov 2014

To allerede fremsatte EU-direktivforslag, der skulle sikre renere luft og fremme en cirkulær økonomi, ser nu ud til at blive trukket tilbage af den nye EU-Kommission.

De to såkaldte ’pakker’ figurerer ifølge den europæiske paraply-miljøorganisationen, EEB, på en liste med i alt fire lovforslag, som EU's nye kommissionsformand Juncker og første næstformand Timmermans lægger op til at skrotte. Også de to andre direktivforslag er relaterede til miljø.

Det bekymrer den fælleseuropæiske miljøorganisationen, som i et åbent brev til medlemslandenes statsministre opfordrer til, at de modsætter sig skrotning af disse forslag.

»Kommissionen vil have os til at tro, at den ved at trække disse forslag imødekommer et folkeligt krav om mindre indgriben fra Bruxelles. Men faktiske meningsmålinger viser, at der netop er betydelig folkelig støtte til indsatser på miljøområdet,« siger EEBs generalsekretær Jeremy Wates i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at både forslaget omkring renere luft og omkring affald kan levere betydelige økonomiske og miljømæssige fordele – samtidig med at de beskytter menneskers sundhed og skaber et stort antal arbejdspladser.

Ifølge EEB dræber luftforurening ti gange så mange mennesker som trafikulykker, og 79 procent af borgerne i hele Europa ønsker, at EU skal træffe foranstaltninger for at begrænse luftforeningen.

Kommissionens Clean Air-direktivforslag lagde op til at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af eksponering for luftforurening med 58.000 om året i 2030, hvilket vil give en økonomisk gevinst på mellem 40 og 140 mia. euro om året i 2030.

Den foreslåede reform af affaldslovgivningen, som er en central del af cirkulær økonomi-pakken, er et vigtigt element i at opretholde Europas fremtidige konkurrenceevne.

Hvis den vedtages, vil den være med til at skabe 180.000 bæredygtige arbejdspladser og bidrage til at gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og mindske efterspørgslen efter ressourcer, der vil blive mere knap og dyrere i fremtiden.

»Beskyttelse af miljøet er helt klart ikke i nærheden af denne Kommissionens dagsorden. Men at ofre miljøet på dereguleringens alter er en stor fejltagelse. 400.000 mennesker vil fortsætte med at dø for tidligt hvert år på grund af luftforurening, og vi bliver hægtet af, når det kommer til at omstilling til en grøn, cirkulær økonomi«, siger Jeremy Wates.

Direktivforslagene om henholdsvis renere luft og cirkulær økonomi blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i henholdvis december 2013 og juli 2014 for at sikre Europas luftkvalitet og hjælpe den europæiske økonomi med at blive mere ressourceeffektiv. Disse forslag er allerede under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet EU-ministre.

Fra dr.dk:1 år siden Orkanen Allan slog vindhastighed rekod

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Kan du huske, hvor du var for 1 år siden ?

Allan var den første orkan herhjemme, som fik et navn. 

Allan satte danmarksrekord med vindstød på 53,5 meter per sekund den 27.–28. oktober sidste år.

Mindst 19 mennesker omkom i orkanen i Europa, heraf 3 i Danmark. 
Skaderne efter Orkanen Allan løb op i 17 milliarder.

Læs: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Fra Politiken: Ny rapport om havstigning

http://politiken.dk/indland/ECE2435270/koebenhavn-vil-staa-under-vand-flere-gange-aarligt/

København vil stå under vand flere gange årligt

Havet omkring Danmark stiger 0,75 meter frem til år 2100, viser ny rapport fra Miljøministeriet.

Vand. Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer. - Foto: JENS DRESLING (arkivfoto)

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken

Michael Olsen

Vandmasser vil flere gange om året tvinge metroen til at lukke, og Københavns boliger, forretninger og restauranter vil få massive skader.

Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer.

• Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu. Kirsten Brosbøl (S), Miljøminister

En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøministeriet giver for første gang gang overblik over klimaændringernes konsekvenser herhjemme. Den viser, at den lange danske kystlinje vil bringe Danmark op i top-5 over europæiske lande med højest skadesomkostninger i forhold til landets bruttonationalprodukt.
»Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

De stigende have vil især ramme kystbyer som København og Esbjerg og fjordbyer som Roskilde og Aalborg.

Hovedstaden vil i 2100 opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange hvert år. Hidtil er det kun sket hvert 500. år. I Esbjerg vil man hvert 5. år få en vandstand mere end 4 meter over normalen. Hidtil er det kun sket hvert 100. år, viser rapporten, som kobler data fra FN’s Klimapanel med dansk forskning.

• »Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen.

Kummunerne forbereder sig

Det vil koste kommunerne mellem 15 og 20 milliarder kroner at ruste sig mod klimaforandringerne, vurderer Forsikring & Pension.

Og det forbereder København sig på, siger kommunens klimachef, Lykke Leonardsen. Da stormen Bodil ramte sidste år, medførte det en vandstandsstigning på 1,68 meter. 2 centimeter fra at metroen var blevet lukket for at undgå oversvømmelse. Hvis den normale vandstand er 0,75 meter højere end i dag som forventet i den nye rapport, vil en storm som Bodil forårsage enorme skader.

»Så havde store dele af København været oversvømmet med voldsomme skader til følge. Forretninger, restauranter, metroer og tog vil stå under vand. Mange kulturhistoriske institutioner vil være i fare«, siger Lykke Leonardsen.

København har planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormflod. Det vil koste op mod 2,5 milliarder kroner. Men mange steder står borgere med bolig ud til kysten selv med ansvaret for at sikre sig mod vandmasserne.

LÆS OGSÅEn bæredygtig udvikling er det eneste, der holder

»Den ordning går ikke længere, når oversvømmelserne bliver så store, som man nu venter«, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL):
»Vi foreslår, at man gør det til kommunernes ansvar at stå for kystbeskyttelse«.
Borgere i kommuner med ringe kystbeskyttelse vil blive ramt på pengepungen.
»Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

København er fra på mandag vært for et FN-klimamøde.  

Artikel mere fra Politiken (gå til artiklen i avisen for billedserier):
http://politiken.dk/indland/ECE2435421/oversvoemmelser-og-toerke-chokerer-klimaeksperter/

Oversvømmelser og tørke chokerer klimaeksperter
Den kommunale indsats mod klimaforandringer og oversvømmelser afgør prisen på din forsikring.

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken
Michael Olsen

Flere oversvømmelser, skybrud og stormfloder i vintermånederne.

Mere sol, varme og decideret tørke i sommermånederne med optimale betingelser for at gøre vinproduktion til en ny dansk specialitet.

De globale klimaforandringer vender op og ned på livsbetingelserne for landbrug, fiskeri og industri. Dertil kommer enorme vandmasser, der i stigende grad skyller ind over villaveje og ned i kælderrum og får hele boligkvarterer til at ligne katastrofeområder. Det er kun toppen af isbjerget.

LÆS OGSÅKøbenhavn vil stå under vand flere gange årligt

Frem mod næste århundredskifte vil klimaforandringer hæve havene omkring Danmark med 70-80 centimeter. Det vil bane vejen for endnu flere voldsomme oversvømmelser, flere stormfloder, skybrud og mere ekstremregn.

• Det går meget stærkere, end vi havde troet. Marina Bergen Jensen, klimaprofessor 

Det er konklusionen i en ny klimarapport fra Miljøministeriet, der er baseret på både de nyeste undersøgelser fra FN’s Klimapanel og på danske forskeres opdaterede viden om klimaforandringernes betydning for Danmark.

»Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen. »Det går meget stærkere, end vi havde troet. Der er simpelthen for mange hændelser med oversvømmelser fra både skybrud og havvand. Det gode er så, at vi faktisk får tacklet disse udfordringer meget fint ude i kommunerne. Det er, som om vi danskere har skiftet mentalitet, væk fra ligegyldighed og over til en meget stor forståelse for den alvor, der også er forbundet med klimaforandringerne«, siger hun.
Esbjerg tester digerne

Ifølge den nye rapport vil de vildeste oversvømmelser, der i dag rammer Danmark med flere hundrede års mellemrum, forekomme langt oftere ved udgangen af dette århundrede.

København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året.

Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end 4 meter over normalen hvert 5. år – i dag sker det med 100 års mellemrum.

»Vi ved godt, at der kommer meget mere vand. Derfor har vi ud fra de bedste data, vi kan finde, via computergrafik testet konsekvenserne af ekstreme hændelser med store vandmængder og oversvømmelser i marsken«, fortæller Ole Beck Andersen, leder af kommuneplan- og klimaafdelingen i Esbjerg Kommune:

»Disse tests har faktisk vist, at vi i det store og hele kan håndtere endog meget store vandmængder med vores diger. Nok har vi en udsat placering her på Vestkysten, men man har altid været vant til at tackle vandet. Til gengæld har vi problemer med det, vi kalder bagvandet, altså når vi på samme tid får oversvømmelser ude fra havet og så kan konstatere, at åer og vandløb løber over deres bredder inde i baglandet«, siger han.

Den nye klimarapport viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil få de højeste omkostninger fra skader på grund af de store vandmængder. Dermed er der også udsigt til mange flere forsikringsskader, og så er spørgsmålet, om danskerne må indstille sig på kraftige prisstigninger og præmieforhøjelser de kommende år.

LÆS OGSÅDMI: Temperaturen kan stige med 3,7 grader i Danmark

»Det er afgørende, at kommunerne får lavet lokale klimatilpasningsplaner, der er ambitiøse nok, og som vel at mærke fører til, at man faktisk gennemfører nogle foranstaltninger, der kan bremse vandet. Det kniber nogle gange med at få sat midler af til formålet, for det er jo nemt at bruge pengene til noget andet«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at det i dag er boligejerne selv, der i de fleste kyst- og fjordområder har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelse. Med udsigten til stigende vandstande vil det imidlertid kræve meget kostbare løsninger såsom dæmninger for at standse vandmasserne.

»Det siger sig selv, at folk, som har grund ud til Roskilde Fjord, ikke kan betale 1 milliard kroner til en dæmning«, siger Eske Groes, kontorchef i KL.

LÆS OGSÅEfter exceptionelt skybrud: Meteorologer holder øje med »dark horse«

Han peger på, at man kunne udpege områder med særlige problemer og lave en model, hvor staten betaler en del, kommunen betaler en del, og grundejeren betaler en del.

»Vi undgår ikke, at folk, som bor udsat, skal have hjælp udefra«, siger Eske Groes.

For borgerne kommer det til at påvirke prisen på deres forsikringer i fremtiden, om deres kommune gør noget for at begrænse konsekvenserne af de store vandmængder.

Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset.

»Vi har set de første tendenser i den retning i de kommuner, der i særlig grad har været udsat for oversvømmelser«, siger Torben Weiss Garne.