Fra dr.dk:1 år siden Orkanen Allan slog vindhastighed rekod

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Kan du huske, hvor du var for 1 år siden ?

Allan var den første orkan herhjemme, som fik et navn. 

Allan satte danmarksrekord med vindstød på 53,5 meter per sekund den 27.–28. oktober sidste år.

Mindst 19 mennesker omkom i orkanen i Europa, heraf 3 i Danmark. 
Skaderne efter Orkanen Allan løb op i 17 milliarder.

Læs: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Fra Politiken: Ny rapport om havstigning

http://politiken.dk/indland/ECE2435270/koebenhavn-vil-staa-under-vand-flere-gange-aarligt/

København vil stå under vand flere gange årligt

Havet omkring Danmark stiger 0,75 meter frem til år 2100, viser ny rapport fra Miljøministeriet.

Vand. Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer. - Foto: JENS DRESLING (arkivfoto)

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken

Michael Olsen

Vandmasser vil flere gange om året tvinge metroen til at lukke, og Københavns boliger, forretninger og restauranter vil få massive skader.

Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer.

• Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu. Kirsten Brosbøl (S), Miljøminister

En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøministeriet giver for første gang gang overblik over klimaændringernes konsekvenser herhjemme. Den viser, at den lange danske kystlinje vil bringe Danmark op i top-5 over europæiske lande med højest skadesomkostninger i forhold til landets bruttonationalprodukt.
»Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

De stigende have vil især ramme kystbyer som København og Esbjerg og fjordbyer som Roskilde og Aalborg.

Hovedstaden vil i 2100 opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange hvert år. Hidtil er det kun sket hvert 500. år. I Esbjerg vil man hvert 5. år få en vandstand mere end 4 meter over normalen. Hidtil er det kun sket hvert 100. år, viser rapporten, som kobler data fra FN’s Klimapanel med dansk forskning.

• »Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen.

Kummunerne forbereder sig

Det vil koste kommunerne mellem 15 og 20 milliarder kroner at ruste sig mod klimaforandringerne, vurderer Forsikring & Pension.

Og det forbereder København sig på, siger kommunens klimachef, Lykke Leonardsen. Da stormen Bodil ramte sidste år, medførte det en vandstandsstigning på 1,68 meter. 2 centimeter fra at metroen var blevet lukket for at undgå oversvømmelse. Hvis den normale vandstand er 0,75 meter højere end i dag som forventet i den nye rapport, vil en storm som Bodil forårsage enorme skader.

»Så havde store dele af København været oversvømmet med voldsomme skader til følge. Forretninger, restauranter, metroer og tog vil stå under vand. Mange kulturhistoriske institutioner vil være i fare«, siger Lykke Leonardsen.

København har planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormflod. Det vil koste op mod 2,5 milliarder kroner. Men mange steder står borgere med bolig ud til kysten selv med ansvaret for at sikre sig mod vandmasserne.

LÆS OGSÅEn bæredygtig udvikling er det eneste, der holder

»Den ordning går ikke længere, når oversvømmelserne bliver så store, som man nu venter«, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL):
»Vi foreslår, at man gør det til kommunernes ansvar at stå for kystbeskyttelse«.
Borgere i kommuner med ringe kystbeskyttelse vil blive ramt på pengepungen.
»Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

København er fra på mandag vært for et FN-klimamøde.  

Artikel mere fra Politiken (gå til artiklen i avisen for billedserier):
http://politiken.dk/indland/ECE2435421/oversvoemmelser-og-toerke-chokerer-klimaeksperter/

Oversvømmelser og tørke chokerer klimaeksperter
Den kommunale indsats mod klimaforandringer og oversvømmelser afgør prisen på din forsikring.

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken
Michael Olsen

Flere oversvømmelser, skybrud og stormfloder i vintermånederne.

Mere sol, varme og decideret tørke i sommermånederne med optimale betingelser for at gøre vinproduktion til en ny dansk specialitet.

De globale klimaforandringer vender op og ned på livsbetingelserne for landbrug, fiskeri og industri. Dertil kommer enorme vandmasser, der i stigende grad skyller ind over villaveje og ned i kælderrum og får hele boligkvarterer til at ligne katastrofeområder. Det er kun toppen af isbjerget.

LÆS OGSÅKøbenhavn vil stå under vand flere gange årligt

Frem mod næste århundredskifte vil klimaforandringer hæve havene omkring Danmark med 70-80 centimeter. Det vil bane vejen for endnu flere voldsomme oversvømmelser, flere stormfloder, skybrud og mere ekstremregn.

• Det går meget stærkere, end vi havde troet. Marina Bergen Jensen, klimaprofessor 

Det er konklusionen i en ny klimarapport fra Miljøministeriet, der er baseret på både de nyeste undersøgelser fra FN’s Klimapanel og på danske forskeres opdaterede viden om klimaforandringernes betydning for Danmark.

»Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen. »Det går meget stærkere, end vi havde troet. Der er simpelthen for mange hændelser med oversvømmelser fra både skybrud og havvand. Det gode er så, at vi faktisk får tacklet disse udfordringer meget fint ude i kommunerne. Det er, som om vi danskere har skiftet mentalitet, væk fra ligegyldighed og over til en meget stor forståelse for den alvor, der også er forbundet med klimaforandringerne«, siger hun.
Esbjerg tester digerne

Ifølge den nye rapport vil de vildeste oversvømmelser, der i dag rammer Danmark med flere hundrede års mellemrum, forekomme langt oftere ved udgangen af dette århundrede.

København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året.

Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end 4 meter over normalen hvert 5. år – i dag sker det med 100 års mellemrum.

»Vi ved godt, at der kommer meget mere vand. Derfor har vi ud fra de bedste data, vi kan finde, via computergrafik testet konsekvenserne af ekstreme hændelser med store vandmængder og oversvømmelser i marsken«, fortæller Ole Beck Andersen, leder af kommuneplan- og klimaafdelingen i Esbjerg Kommune:

»Disse tests har faktisk vist, at vi i det store og hele kan håndtere endog meget store vandmængder med vores diger. Nok har vi en udsat placering her på Vestkysten, men man har altid været vant til at tackle vandet. Til gengæld har vi problemer med det, vi kalder bagvandet, altså når vi på samme tid får oversvømmelser ude fra havet og så kan konstatere, at åer og vandløb løber over deres bredder inde i baglandet«, siger han.

Den nye klimarapport viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil få de højeste omkostninger fra skader på grund af de store vandmængder. Dermed er der også udsigt til mange flere forsikringsskader, og så er spørgsmålet, om danskerne må indstille sig på kraftige prisstigninger og præmieforhøjelser de kommende år.

LÆS OGSÅDMI: Temperaturen kan stige med 3,7 grader i Danmark

»Det er afgørende, at kommunerne får lavet lokale klimatilpasningsplaner, der er ambitiøse nok, og som vel at mærke fører til, at man faktisk gennemfører nogle foranstaltninger, der kan bremse vandet. Det kniber nogle gange med at få sat midler af til formålet, for det er jo nemt at bruge pengene til noget andet«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at det i dag er boligejerne selv, der i de fleste kyst- og fjordområder har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelse. Med udsigten til stigende vandstande vil det imidlertid kræve meget kostbare løsninger såsom dæmninger for at standse vandmasserne.

»Det siger sig selv, at folk, som har grund ud til Roskilde Fjord, ikke kan betale 1 milliard kroner til en dæmning«, siger Eske Groes, kontorchef i KL.

LÆS OGSÅEfter exceptionelt skybrud: Meteorologer holder øje med »dark horse«

Han peger på, at man kunne udpege områder med særlige problemer og lave en model, hvor staten betaler en del, kommunen betaler en del, og grundejeren betaler en del.

»Vi undgår ikke, at folk, som bor udsat, skal have hjælp udefra«, siger Eske Groes.

For borgerne kommer det til at påvirke prisen på deres forsikringer i fremtiden, om deres kommune gør noget for at begrænse konsekvenserne af de store vandmængder.

Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset.

»Vi har set de første tendenser i den retning i de kommuner, der i særlig grad har været udsat for oversvømmelser«, siger Torben Weiss Garne.

Hvornår rammer klimaforandringerne

I midten af århundredet vil mange storbyer være midt i et varigt klimaskift, fastslår videnskabsmænd.

Forskerne kan nu sætte årstal på det tidspunkt, hvor den globale opvarmning rammer verdens storbyer.

Udregningerne er tekniske, men foruroligende: De udpeger i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvornår gennemsnitstemperaturerne overgår de historiske gennemsnit for årene fra 1860 til 2005.

Dermed kan man forudsige, hvornår klimaforandringerne for alvor har ændret omgivelserne, så det koldeste år vil være varmere end noget år før 2005.

Beregningerne er gennemført af et forskerhold fra Hawaiis Universitet. De venter, at København vil passere den milepæl om 40-50 år, hvis der ikke gøres noget for at begrænse udledningerne af drivhusgasser. Handler mennesket nu, så udskydes det i adskillige årtier.

http://politiken.dk/klima/ECE2100801/forskere-det-store-klimaskifte-rammer-koebenhavn-om-40-50-aar/

Klimaforandringer: Øget risiko for fugtskader i bygninger

Klimaforandringerne og de skærpede energikrav til bygninger trækker i samme retning: Fugtproblemer.

Ny udgave af SBi-anvisning og kurser om fugt i bygninger skal gøre byggeriets parter bedre til at forebygge fugtskader.

Klimaforandringerne ventes at medføre, at vi får kraftigere regnskyl, og at vandstanden stiger i de kystnære områder. Der kommer med andre ord mere fugt både fra oven og fra neden.

Samtidig medfører de skærpede krav til varmeisolering og lufttæthed af vores bygninger, at der bliver risiko for opfugtning af vægge, gulve og lofter, hvis ikke man passer på.

Allerede i dag er fugt årsag til langt over halvdelen af alle byggeskader, bl.a. på grund af byggefugt, dårlige detaljer og forkert udført energieffektivisering og efterisolering. Og ifølge byggeforskerne kan man frygte endnu flere fugtskader i fremtiden:

”Der er øget risiko for fugtskader som følge af, at klimaforandringerne og de skærpede energikrav trækker i samme retning”, vurderer seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København.

Ifølge Eva Møller opstår mange af skaderne på grund af fejl ved projektering eller udførelse. Hun understreger, at hverken klimaforandringer eller energikrav nødvendigvis behøver at give fugtproblemer.

”Hvis byggebranchen havde tilstrækkelig viden om, hvordan man effektivt forebygger fugtproblemer, ville der ikke være grund til nervøsitet”, konstaterer hun.

Reglerne er klare

Bygningsreglementet er klar tale: ”Bygninger skal udføres, så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold”, hedder det i reglementet, som ydermere giver mulighed for at kræve fugtteknisk dokumentation i byggesager.

”Bygningsreglementets krav kan oversættes til seks V’er: Vis vand væk, vand volder vanskeligheder”, smiler Eva Møller.

I forlængelse af disse bestemmelser har Eva Møller og hendes kolleger på SBi udarbejdet en 250 siders anvisning om ’Fugt i bygninger’, som netop er kommet i en ny udgave og følges op af kurser om samme emne.

”Formålet med SBi-anvisningen om fugt i bygninger er at give byggebranchens professionelle en praktisk håndsrækning til at overholde Bygningsreglementets bestemmelser, så vi får mere fugtsikre bygninger”, siger anvisningens hovedforfatter, seniorforsker Erik Brandt.

Den første udgave af anvisningen udkom i 2009 og er nu blevet opdateret gennem en andenudgave, som bl.a. rummer ændringer vedr. lufttæthed og ventilationsforhold for tage.

Bygninger skal være lufttætte

Bygningsreglementet stiller nemlig også krav om, at nye bygninger skal være lufttætte, dvs. at der ikke må kunne slippe luft gennem gulve, vægge, lofter, døre og vinduer.

”Det sker ofte, at jeg bliver mødt med spørgsmålet, om det virkelig kan være sundt at bo i en plasticpose, og om al den lufttæthed ikke også gør, at bygningen holder på fugten og tager skade af det”, fortæller Erik Brandt, som gennem mange år har undervist på kurser om fugt i bygninger.

Hans svar er, at formålet med lufttæthed jo ikke er at undgå ventilation, men at man skal kunne kontrollere luftskiftet, bl.a. med hensyn til hvor meget luft der passerer, og hvor det sker. Ideen er bl.a. at undgå energispild og hindre indeklimaproblemer i form af trækgener.

”Når en bygning er velisoleret, er det særlig vigtigt, at der er styr på luften, så den varme, fugtholdige luft ikke trænger ud i konstruktionerne, hvor luftens indhold af vanddamp vil kondensere, hvis den rammer et tilstrækkelig koldt område”, forklarer Erik Brandt.

På kurser i Odense 10. oktober og København 3. december følger Erik Brandt og Eva Møller op på den nye udgave af SBi-anvisningen om fugt i bygninger. På kurset giver de, sammen med direktør Tommy Bunch-Nielsen, en introduktion til relevant varme- og fugtteori samt gode, konkrete råd om, hvordan man forebygger fugtproblemer, både under projektering og udførelse. Yderligere information om dette og andre, kommende SBi-kurser på www.sbi.dk/kurser. SBi-anvisning 224, ’Fugt i bygninger’, fås via www.anvisninger.dk.