http://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-foerste-klimaplads-varsler-milliardinvesteringer
Lørdag åbnede Tåsinge Plads som Københavns Kommunes første skybrudssikre byrum. Her har man for 16 mio. kr. kreeret en lille grøn oase, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage kan sive naturligt ned. Under skybrud kan den såkaldte regnskov i regnvandsparken oversvømmes.
Københavns første klimaplads varsler milliardinvesteringer
Af Lars Henrik Aagaard
6. december 2014
Tåsinge Plads på Østerbro i København blev lørdag indviet som kommunens første klimasikre byrum. Pladsen bliver laboratorium for regnvandsløsninger, men tiltaget er kun en spæd begyndelse.
Den er grøn, fuld af nytænkning og kreative vandløsninger.
Men samtidig er den kun en beskeden første brik i de talrige og i nogle tilfælde milliarddyre projekter, der skal gennemføres for at gøre København bare nogenlunde sikker mod fremtidens ekstreme skybrud.
Lørdag åbnede Tåsinge Plads på Østerbro i København som hovedstadskommunens første klimasikre byrum. Det har kostet byens skatteborgere 16 mio. kr. at sikre pladsen mod regnvandshændelser, der statistisk set kun bør forekomme hvert 500. år.
Læs også: København i hård kamp mod vandet
For beløbet har beboerne omkring pladsen fået en lille grøn oase med fald fra ejendommene og ud mod gaden, hvor regnvandet kan løbe ned i kloakker eller sive naturligt ned i bede med saltvandsresistente planter. På samme måde er der skabt naturlige fald fra det grønne område midt på pladsen og ned mod en række udgravede regnbassiner, også kaldet en »regnskov«, hvor vandet fra oven kan løbe hen og sive ned.
Som sidegevinst har beboerne fået en række dekorative »regnparaplyer« samt et par vandpumper, hvor man med rugbrødskraft kan pumpe noget af regnvandet fra et bassin nedenunder op til overfladen.
Men først og fremmest har Københavns Kommune fået et laboratorium for fremtidens grønne regnvandsløsninger i byrummet.
Lørdag åbnede Tåsinge Plads som Københavns Kommunes første skybrudssikre byrum. Her har man for 16 mio. kr. kreeret en lille grøn oase, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage kan sive naturligt ned. Under skybrud kan den såkaldte regnskov i regnvandsparken oversvømmes.
Københavns første klimaplads varsler milliardinvesteringer
Af Lars Henrik Aagaard
6. december 2014
Tåsinge Plads på Østerbro i København blev lørdag indviet som kommunens første klimasikre byrum. Pladsen bliver laboratorium for regnvandsløsninger, men tiltaget er kun en spæd begyndelse.
Den er grøn, fuld af nytænkning og kreative vandløsninger.
Men samtidig er den kun en beskeden første brik i de talrige og i nogle tilfælde milliarddyre projekter, der skal gennemføres for at gøre København bare nogenlunde sikker mod fremtidens ekstreme skybrud.
Lørdag åbnede Tåsinge Plads på Østerbro i København som hovedstadskommunens første klimasikre byrum. Det har kostet byens skatteborgere 16 mio. kr. at sikre pladsen mod regnvandshændelser, der statistisk set kun bør forekomme hvert 500. år.
Læs også: København i hård kamp mod vandet
For beløbet har beboerne omkring pladsen fået en lille grøn oase med fald fra ejendommene og ud mod gaden, hvor regnvandet kan løbe ned i kloakker eller sive naturligt ned i bede med saltvandsresistente planter. På samme måde er der skabt naturlige fald fra det grønne område midt på pladsen og ned mod en række udgravede regnbassiner, også kaldet en »regnskov«, hvor vandet fra oven kan løbe hen og sive ned.
Som sidegevinst har beboerne fået en række dekorative »regnparaplyer« samt et par vandpumper, hvor man med rugbrødskraft kan pumpe noget af regnvandet fra et bassin nedenunder op til overfladen.
Men først og fremmest har Københavns Kommune fået et laboratorium for fremtidens grønne regnvandsløsninger i byrummet.
Stor udenlandsk interesse
Ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er byplanlæggere fra næsten alle kontinenter allerede begyndt at strømme til København og Tåsinge Plads for at studere, hvordan vi her håndterer regnvand på overfladen frem for i et kraftigt udvidet og voldsomt dyrt kloaksystem under jorden.
»Hvis vi i Københavns Kommune skulle kloakere os ud af skybrudsproblemet, ville det koste op mod 25 mia. kr. Nu satser vi i stedet på væsentligt smukkere blå og grønne løsninger, der vil koste seks-syv mia. kr. over de næste ca. 15 år,« siger han.
Læs også: Det tager 20 år at skybrudssikre København
Københavns Kommune har ca. 300 individuelle projekter til klimasikring af byen på tegnebrættet. Men bortset fra Tåsinge Plads og få andre mindre udbedringer er ingen af dem tilnærmelsesvist gennemført endnu. Samtidig udgør pladsen på det vestlige Østerbro med sit areal på godt 6.000 kvadratmeter kun en forsvindende lille del af kommunen.
Ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er byplanlæggere fra næsten alle kontinenter allerede begyndt at strømme til København og Tåsinge Plads for at studere, hvordan vi her håndterer regnvand på overfladen frem for i et kraftigt udvidet og voldsomt dyrt kloaksystem under jorden.
»Hvis vi i Københavns Kommune skulle kloakere os ud af skybrudsproblemet, ville det koste op mod 25 mia. kr. Nu satser vi i stedet på væsentligt smukkere blå og grønne løsninger, der vil koste seks-syv mia. kr. over de næste ca. 15 år,« siger han.
Læs også: Det tager 20 år at skybrudssikre København
Københavns Kommune har ca. 300 individuelle projekter til klimasikring af byen på tegnebrættet. Men bortset fra Tåsinge Plads og få andre mindre udbedringer er ingen af dem tilnærmelsesvist gennemført endnu. Samtidig udgør pladsen på det vestlige Østerbro med sit areal på godt 6.000 kvadratmeter kun en forsvindende lille del af kommunen.
Lille del af en større sammenhæng
Men Tåsinge Plads er tænkt ind i klimasikring af det noget større Sankt Kjelds-kvarter i bydelen. Og på længere sigt er det planen, at kvarteret skal fungere i samspil med skybrudssikring af hele bydele, bl.a. ved at inddrage visse gader, herunder Tåsingegade og Landskronagade, til deciderede skybrudsgader. Det vil sige gader, hvor man typisk etablerer et fald ind mod vejmidten, så de kan fungere som regnvandskanaler under skybrud.
Læs også: Har du styr på regnvandet?
Der er også fremskredne planer om inddrage hele parkarealer til regnvandsbassiner, eksempelvis dele af Enghaveparken på Vesterbro, der skal kunne opsamle op til 26.000 kubikmeter regnvand fra omliggende veje. Men de dyreste projekter handler om at lede overløbsvand fra lavtliggende arealer gennem store tunnelrør til havnen og Øresund.
Der kan ifølge Morten Kabell imidlertid sagtens gå ti år, før der er etableret en regnvandstunnel fra Ryparken og begyndelsen af Lyngbymotorvejen, der altid bliver oversvømmet under store skybrud, og under Østerbro til Svanemøllebugten.
»Men jeg ser hellere, at der bliver trafikkaos ved Ryparken i et par dage en gang imellem, end at regnvandet fra området løber ned i kældre og forårsager skader for milliarder,« siger borgmesteren.
Men Tåsinge Plads er tænkt ind i klimasikring af det noget større Sankt Kjelds-kvarter i bydelen. Og på længere sigt er det planen, at kvarteret skal fungere i samspil med skybrudssikring af hele bydele, bl.a. ved at inddrage visse gader, herunder Tåsingegade og Landskronagade, til deciderede skybrudsgader. Det vil sige gader, hvor man typisk etablerer et fald ind mod vejmidten, så de kan fungere som regnvandskanaler under skybrud.
Læs også: Har du styr på regnvandet?
Der er også fremskredne planer om inddrage hele parkarealer til regnvandsbassiner, eksempelvis dele af Enghaveparken på Vesterbro, der skal kunne opsamle op til 26.000 kubikmeter regnvand fra omliggende veje. Men de dyreste projekter handler om at lede overløbsvand fra lavtliggende arealer gennem store tunnelrør til havnen og Øresund.
Der kan ifølge Morten Kabell imidlertid sagtens gå ti år, før der er etableret en regnvandstunnel fra Ryparken og begyndelsen af Lyngbymotorvejen, der altid bliver oversvømmet under store skybrud, og under Østerbro til Svanemøllebugten.
»Men jeg ser hellere, at der bliver trafikkaos ved Ryparken i et par dage en gang imellem, end at regnvandet fra området løber ned i kældre og forårsager skader for milliarder,« siger borgmesteren.
