Miljøpunkt Nørrebro

Viser opslag med etiketten skybruds sikring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skybruds sikring. Vis alle opslag

lørdag den 6. december 2014

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som kommunes første skybrudssikre byrum

http://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-foerste-klimaplads-varsler-milliardinvesteringer


Lørdag åbnede Tåsinge Plads som Københavns Kommunes første skybrudssikre byrum. Her har man for 16 mio. kr. kreeret en lille grøn oase, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage kan sive naturligt ned. Under skybrud kan den såkaldte regnskov i regnvandsparken oversvømmes.


Københavns første klimaplads varsler milliardinvesteringer

Af Lars Henrik Aagaard
6. december 2014

Tåsinge Plads på Østerbro i København blev lørdag indviet som kommunens første klimasikre byrum. Pladsen bliver laboratorium for regnvands­løsninger, men tiltaget er kun en spæd begyndelse.

Den er grøn, fuld af nytænkning og kreative vandløsninger.
Men samtidig er den kun en beskeden første brik i de talrige og i nogle tilfælde milliarddyre projekter, der skal gennemføres for at gøre København bare nogenlunde sikker mod fremtidens ekstreme skybrud.

Lørdag åbnede Tåsinge Plads på Østerbro i København som hovedstadskommunens første klimasikre byrum. Det har kostet byens skatteborgere 16 mio. kr. at sikre pladsen mod regnvandshændelser, der statistisk set kun bør forekomme hvert 500. år.

Læs også: København i hård kamp mod vandet

For beløbet har beboerne omkring pladsen fået en lille grøn oase med fald fra ejendommene og ud mod gaden, hvor regnvandet kan løbe ned i kloakker eller sive naturligt ned i bede med saltvandsresistente planter. På samme måde er der skabt naturlige fald fra det grønne område midt på pladsen og ned mod en række udgravede regnbassiner, også kaldet en »regnskov«, hvor vandet fra oven kan løbe hen og sive ned.

Som sidegevinst har beboerne fået en række dekorative »regnparaplyer« samt et par vandpumper, hvor man med rugbrødskraft kan pumpe noget af regnvandet fra et bassin nedenunder op til overfladen.

Men først og fremmest har Københavns Kommune fået et laboratorium for fremtidens grønne regnvandsløsninger i byrummet.



Stor udenlandsk interesse
Ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er byplanlæggere fra næsten alle kontinenter allerede begyndt at strømme til København og Tåsinge Plads for at studere, hvordan vi her håndterer regnvand på overfladen frem for i et kraftigt udvidet og voldsomt dyrt kloaksystem under jorden.

»Hvis vi i Københavns Kommune skulle kloakere os ud af skybrudsproblemet, ville det koste op mod 25 mia. kr. Nu satser vi i stedet på væsentligt smukkere blå og grønne løsninger, der vil koste seks-syv mia. kr. over de næste ca. 15 år,« siger han.

Læs også: Det tager 20 år at skybrudssikre København

Københavns Kommune har ca. 300 individuelle projekter til klimasikring af byen på tegnebrættet. Men bortset fra Tåsinge Plads og få andre mindre udbedringer er ingen af dem tilnærmelsesvist gennemført endnu. Samtidig udgør pladsen på det vestlige Østerbro med sit areal på godt 6.000 kvadratmeter kun en forsvindende lille del af kommunen.


Lille del af en større sammenhæng
Men Tåsinge Plads er tænkt ind i klimasikring af det noget større Sankt Kjelds-kvarter i bydelen. Og på længere sigt er det planen, at kvarteret skal fungere i samspil med skybrudssikring af hele bydele, bl.a. ved at inddrage visse gader, herunder Tåsingegade og Landskronagade, til deciderede skybrudsgader. Det vil sige gader, hvor man typisk etablerer et fald ind mod vejmidten, så de kan fungere som regnvandskanaler under skybrud.

Læs også: Har du styr på regnvandet?

Der er også fremskredne planer om inddrage hele parkarealer til regnvandsbassiner, eksempelvis dele af Enghaveparken på Vesterbro, der skal kunne opsamle op til 26.000 kubikmeter regnvand fra omliggende veje. Men de dyreste projekter handler om at lede overløbsvand fra lavtliggende arealer gennem store tunnelrør til havnen og Øresund.

Der kan ifølge Morten Kabell imidlertid sagtens gå ti år, før der er etableret en regnvandstunnel fra Ryparken og begyndelsen af Lyngbymotorvejen, der altid bliver oversvømmet under store skybrud, og under Østerbro til Svanemøllebugten.

»Men jeg ser hellere, at der bliver trafikkaos ved Ryparken i et par dage en gang imellem, end at regnvandet fra området løber ned i kældre og forårsager skader for milliarder,« siger borgmesteren.

mandag den 23. juni 2014

OpenAir Borgermøde ved Søerne
















Københavns Kommune arbejder på at skabe en udviklingsplan for Søerne. 

Derfor var forskellige grupper i parkbrugerrådet for Søerne, ude og spørge borgerne / brugerne langs Søerne. 

Det foregik Søndag d. 22. Juni, mellem 11 og 15. Eller nærmere mellem 11 og 14:30, for den sidste ½ time druknede i en kraftig regnbyge.

Miljøpunkt Nørrebro deltager i parkbrugerrådet for Søerne og parkbrugerrådet for Amor- og Fredens Park fordi udviklingsplanerne for disse 2 områder berører hinanden.

Søndag valgte vi at stå for enden af Sankt Hans Gade, da dette sted bedst illustrerer et af Søernes problemer, nemlig samspilsproblemer.

Bilisterne insisterer på at køre på Sortedams Dosseringen, selv om der er meget afspærring på grund af ombygningerne af ejendommene ved Nørrebrogade, der gør at fodgængerne er nødt til at gå på vejbanen og cykelstien, på grund af afspærringer.

Cykelisterne tror at cykelstierne er en racerbane, hvor de ikke behøver at tage hensyn til andre end sig selv og på stierne langs Søerne er der trafikkaos mellem løberne der tror at stierne langs Søerne er banerne på Østerbro Stadion, barnevognene er blevet til dobbeltbarnevogne og hundene i snor skal altid gå på tværs af stierne. Derfor var det et oplagt sted at stå for at få en snak med borgerne / brugerne af Søerne.




Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg deltager aktivt i udformningen af udviklingsplanerne, blandt andet for at sikre at der tages højde for bydelens langsigtede udfordringer, som bydelens borgere ser dem.

Men mange borgere var selvfølgelig fokuseret på de nuværende problemer og det gav de klart til kende. Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg forsøgte at sætte en dagsorden der rækker længere end 'lige her og nu' problemerne. Så det blev til mange gode snakke og forhåbentligt meget god input på de udfyldte postkort, som nu skal analyseres af Københavns Kommune.

Købehavns Kommune havde et ønske om at der kom over 300 borger tilkendegivelser ved de 4 'poster' der var langs Søerne og målet blev vist opfyldt.

Foto: Vibe Johnsen

tirsdag den 17. juli 2012

Ladegårdsåen tilbage. Københavnerne begejstrede.


Flere end 2.000 har skrevet til borgmestre for at få Ladegårdsåen tilbage
http://2200n.dk/2012/07/15/flere-end-2000-har-skrevet-til-borgmester-for-at-fa-ladegardsaen-tilbage/
Inkl. Video fra Åboulevarden 2. juli 2011

15. jul. 2012 KL. 08.53
Københavnere presser borgmestre efter forslag om å midt i byen
http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1689587/koebenhavnere-presser-borgmestre-efter-forslag-om-aa-midt-i-byen/

Populær Å.
Mange københavnere er begejstrede for idéen om at omdanne Åboulevarden til en rigtig Å
http://www.lorry.dk/video?video_id=69339

12.07.2012 Vandet op og trafikken ned
http://sportsfiskeren.dk/vandet-op-og-trafikken-ned

11.07.2012 Bilromatikken er overalt
For nogle betyder den frihed og fremtid. Andre, som jeg selv, vil hellere have en sø http://www.information.dk/305750


tirsdag den 10. juli 2012

Åbning af Ladegårdsåen

Ny hjemmeside: http://ladegaardsaaen.dk/

Nørrebro og København skal have sin å tilbage.
Ladegårdsåen skal se dagens lys og bilerne sendes under jorden i en biltunnel.

Læs mere

Miljøpunkt Nørrebro foreslår en åbning af Ladegårdsåen i åens historiske leje i Åboulevarden og Ågade. Området omkring er tæt bebygget, har få grønne områder og er meget forurenet. Området er udsat for ekstreme vejrfænomener og skal tilpasses klimaforandringer.


Du kan deltage allerede nu:

Underskriv mail til borgmesteren og gør en forskel

http://www.ladegaardsaaen.dk/ladegaardsaaen_underskriv