Miljøpunkt Nørrebro

Viser opslag med etiketten Københavns Kommune. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Københavns Kommune. Vis alle opslag

lørdag den 7. februar 2015

Politiken: Projekt med tusindvis af nye træer i hovedstaden er skrottet

Københavnerne må undvære 80.000 nye træer Storstilet projekt med tusindvis af nye træer i hovedstaden er skrottet.


Træer. Med godt 20.000 nye træer i kommunen siden 2010 er der langt op til de 100.000 nye træer inden 2025, som kommunen for få år siden ellers satte sig som mål. - Foto: Mads Nissen

Elisabeth Astrup Journalist
http://politiken.dk/indland/ECE2537553/koebenhavnerne-maa-undvaere-80000-nye-traeer/


Under parolen '100.000 træer - København slår rødder' slog Københavns kommune i 2011 skilte op på gader og i parker, som proklamerede, at kommunen ville plante 100.000 nye træer frem mod 2025.

Men de mange træer, der efter sigende skulle gøre hovedstaden til en grønnere by og sikre et bedre klima, kan københavnerne slå ud af hovedet igen. For projektet eksisterer som sådan ikke, konkluderer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.) nu.

Idéen til projektet med de 100.000 nye træer var forhenværende borgmester Bo Asmus Kjeldgaards (SF). Med en bevilling på 10 millioner kroner satte den daværende borgmester projektet i gang, og i 2010 blev der plantet 12.052 gade- og parktræer. Siden er udplantningen gået støt ned ad, den solide pengestrøm er stoppet, og de seneste to år er der blevet plantet henholdsvis 584 og 1.009 træer i alt. Siden 2010 og frem til nytår 2014 er der således plantet 20.423 nye træer i Københavns Kommune.

Trods pengebevillingen på 10 millioner kroner, som for længst er brugt, blev projektet med de 100.000 nye træer i hovedstaden aldrig politisk vedtaget.

»Der har ikke været den samme opbakning til ideen fra flertallet, som der var en overgang«, forklarer Morten Kabell om den vigende plantelyst i kommunen.

Er projektet så skrinlagt?
»Det er svært at sige, om et projekt, der ikke eksisterer, er skrinlagt eller ej. Jeg synes, at min forgængers målsætning var fin, men den manglede den substans, at den ikke blev fulgt op med en politisk vedtagelse«, siger Morten Kabell.

Københavns Kommunes hjemmeside står projektet imidlertid fortsat beskrevet som et igangværende projekt med opdateringer foretaget så sent som inden for de seneste dage.

Kabell vil måles på et grønt København
Selv om Morten Kabell altså ikke betragter 100.000-træer-projektet som eksisterende, vil han som borgmester gerne have sin indsats målt på blandt andet antallet af nye træer og buske.

»Jeg vil helt klart gerne måles på, at antallet af træer og mængden af biologisk grønt og biodiversiteten stiger år for år. Jeg griber måske det her lidt mere håndfast an og forsøger at få afsat penge på årsbudgettet, så der rent faktisk bliver plantet træer«, siger han og henviser til, at der er afsat omkring en million kroner på budgettet for i år til plantning af nye træer.

Bytræer koster 75.000 at plante Hvor mange træer, der kan plantes for de penge, afhænger helt af, hvor træerne skal sættes i jorden. For selv om prisen for et kommunalt træ i indkøb kan svinge fra blot et par kroner for de mindste til adskillige tusinder for de største, er det ikke indkøbsprisen, der grundlæggende er barrieren i forhold til at få flere træer ind i byen. Det, der virkelig koster, er selve udplantningen, forklarer Jens Ole Juul, enhedschef for arealudvikling i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

»Et lille træ på Amager Fælled koster typisk seks-syv kroner at plante, mens et træ inde i byen koster 75.000 at få i jorden. Det er alt det, du ikke kan se, der koster, når man planter ud inde i byen. Typisk skal jorden skiftes, fordi den er forurenet, samtidig er der et mylder af ledninger under jorden, som vi skal finde hoved og hale i, og herefter skal der laves en kunstig opbygning af rodlag, så det kan lade sig gøre at gå eller køre hen over rodnettet bagefter«, forklarer han.

Allé. Ud over en bevilling på 10 millioner kroner, har politikerne i Københavns Kommune desuden afsat fire millioner kroner til udskiftning af poppelalléen, der går fra Grundtvigskirken i det københavnske nordvestkvarter til Utterslev mose.

I Københavns Kommune fører man ikke regnskab med, hvor mange træer der fældes i byen. Der eksisterer derfor ikke noget samlet overblik over, hvor mange træer rigere byen er blevet gennem de senere år.

»Men det store billede er, at der bliver plantet mange flere træer, end der bliver fældet«, bekræfter Jens Ole Juul.


Træplantning i København 
Så mange træer er der plantet i kommunen

2014: 421 parktræer, 588 gadetræer.
2013: 415 parktræer, 169 gadetræer.
2012: 2.768 parktræer, 467 gadetræer 
- hertil 623 partnerskabtræer med 75 procent kommunal støtte.
2011: 1.354 parktræer, 175 gadetræer 
- hertil 215 partnerskabstræer, 1.000 træer i børneskov.
2010: 11.761 parktræer, 291 gadetræer. 


Kilde: Københavns Kommunes hjemmeside 

torsdag den 9. oktober 2014

Københavns Kommune og Åbne data




Gennem mange år har Åben Data bevægelsen i Danmark presset på for at offentlige finansierede data gjort tilgængelige, så disse data kan blive brugt at civilsamfundet - og dermed være med til at skabe nye tjenester, måske i form af mobil app's eller web services.
Det seneste der er blevet åbent tilgængelige indenfor miljø-data er data 
omkring bynatur i København
og data omkring Vandforbrug og vandkvalitet i København
http://data.kk.dk/dataset/vandforbrug-og-vandkvalitet

Gå på opdagelse i de forskellige Københavns Kommune data-sæt - lige nu er der 90 datasæt på http://data.kk.dk/
Derudover er mange kultur institutioner også begyndt at gøre deres digitale samlinger offentlig tilgængelige, senest Nationalmuseet.

mandag den 23. juni 2014

OpenAir Borgermøde ved Søerne
















Københavns Kommune arbejder på at skabe en udviklingsplan for Søerne. 

Derfor var forskellige grupper i parkbrugerrådet for Søerne, ude og spørge borgerne / brugerne langs Søerne. 

Det foregik Søndag d. 22. Juni, mellem 11 og 15. Eller nærmere mellem 11 og 14:30, for den sidste ½ time druknede i en kraftig regnbyge.

Miljøpunkt Nørrebro deltager i parkbrugerrådet for Søerne og parkbrugerrådet for Amor- og Fredens Park fordi udviklingsplanerne for disse 2 områder berører hinanden.

Søndag valgte vi at stå for enden af Sankt Hans Gade, da dette sted bedst illustrerer et af Søernes problemer, nemlig samspilsproblemer.

Bilisterne insisterer på at køre på Sortedams Dosseringen, selv om der er meget afspærring på grund af ombygningerne af ejendommene ved Nørrebrogade, der gør at fodgængerne er nødt til at gå på vejbanen og cykelstien, på grund af afspærringer.

Cykelisterne tror at cykelstierne er en racerbane, hvor de ikke behøver at tage hensyn til andre end sig selv og på stierne langs Søerne er der trafikkaos mellem løberne der tror at stierne langs Søerne er banerne på Østerbro Stadion, barnevognene er blevet til dobbeltbarnevogne og hundene i snor skal altid gå på tværs af stierne. Derfor var det et oplagt sted at stå for at få en snak med borgerne / brugerne af Søerne.




Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg deltager aktivt i udformningen af udviklingsplanerne, blandt andet for at sikre at der tages højde for bydelens langsigtede udfordringer, som bydelens borgere ser dem.

Men mange borgere var selvfølgelig fokuseret på de nuværende problemer og det gav de klart til kende. Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg forsøgte at sætte en dagsorden der rækker længere end 'lige her og nu' problemerne. Så det blev til mange gode snakke og forhåbentligt meget god input på de udfyldte postkort, som nu skal analyseres af Københavns Kommune.

Købehavns Kommune havde et ønske om at der kom over 300 borger tilkendegivelser ved de 4 'poster' der var langs Søerne og målet blev vist opfyldt.

Foto: Vibe Johnsen

torsdag den 5. september 2013

Midler til tekniske undersøgelser af Ladegårdsåen

Under de aktuelle budget forhandlinger i København ser det ud til at der er politisk flertal for at afsætte midler til at foretage yderligere tekniske undersøgelser. Fra Politiken d. 5. september 2013



Artiklen på Politikens hjemmeside:

http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE2067998/droem-om-aa-paa-aaboulevarden-faar-nyt-liv/

Indslag i TV2 Lorry:

http://www.lorry.dk/artikel/178168?autoplay=1&video_id=82763


fredag den 31. maj 2013

Skybrudsplan for Ladegårdså / Vesterbro området i høring

Efter at være blevet behandlet i Københavns Kommune's Miljø- og Teknik Udvalg (TMU) er der nu kommet skybrudsplaner i høring for 3 ud af 7 områder i København. 

Østerbro, Indre By og Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/ Ladegårds Å - frem til d. 26. August 2013.

http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/konkretisering-af-skybrudsplan-vesterbro-ladeg-rds


Skybrudsplanerne for Østerbro og Indre By er også til at hente på: http://www.blivhoert.kk.dk/


Det er vigtigt at lægge mærke til at Købenavns Kommune's Center for Park og Natur administrativt har opdelt Nørrebro er i 3 forskellige skybruds oplande. 


Ved denne høring er det kun området syd for Guldbergsgade og indtil den del af Nørrebro der skiller ved Stefansgade. Se Oplandskort i Høringsudkastet.

mandag den 7. november 2011

Brev fra kommunen om Ladegårdsåen

Københavns Kommune svarer på artikel i Berlingeren 28. oktober. Tekst udsendt på dialog netværket på Nørrebro.

Ladegårdsåen
Berlingske havde d. 28. oktober en lille artikel om Ladegårdsåen (http://www.b.dk/nationalt/skal-aaboulevarden-vaere-en-aa).
Miljøpunkt Nørrebro gav her udtryk for - at det jo var en oplagt mulighed, at kombinere indførelsen af en betalingsring og Københavns Kommune's Skybrudsplaner - ved at åbne Ladegårdsåen - og dermed få meget mere ud af de nødvendige investeringer - som blandt andet skybruddet d. 2. juli har nødvendiggjort.

Nørrebro Lokaludvalg er klart med på den linie, som det fremgik af artiklen.

Vi sendte artiklen til Københavns Kommune's miljøborgmester Ayfer Baykal, der har bedt områdeleder John Pape svare os pr. brev. I svaret henviser kommunen til tidligere tiders overvejelser vedr. Åboulevarden og de økonomiske overvejelser der lå til grund for kommunens holdning til åbning af Ladegårdsåen.

Men i brevet skriver John Pape, at Københavns Kommune i forbindelses med Klimatilpasnings arbejdet begyndt at kigge på eksisterende muligheder for at kunne håndtere regnvand i blandt andet de meget tætte urbane områder, som Nørrebro. Derfor nævnes Rantzaugade i brevet, som en mulighed for at fritlægge allerede eksisterende vandløb, men påpeger samtidigt, at der ikke på nuværende tidspunkt er midler til det arbejde.

fredag den 4. november 2011

Skybrud Udstilling

Undgå vand i kælderen ved Skybrud
03. november 2011
http://www.kk.dk/Nyheder/2011/November/TMFUndgaaVandIKaeldereVedSkybrud.aspx

Københavns Kommune inviterer til udstilling, som giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan sikre dig mod vand i kælderen ved kraftige regnskyl.

Hvis du er blandt de københavnere, der havde vand i kælderen efter sommerens skybrud, er et besøg i Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter, Njalsgade 13, måske noget for dig.

Her kan du frem til jul få gode råd af en medarbejder, hente en pjece og se en udstilling om lokal afledning af regnvand.

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal opfordrer alle til at besøge kundecenteret og udstillingen:

”Vandskaderne fra sommerens skybrud er stadig noget vi døjer med. Så det er vigtigt, at vi alle gør en indsats for at sikre sig, at når skybruddet kommer næste gang, så er vi bedre forberedt. Jeg håber derfor, at så mange som muligt vil kigge forbi og få råd og inspiration,” siger Ayfer Baykal.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder sideløbende ud fra en skybrudsplan, som skal sikre byen med bedre afledning af regnvand i hovedkloakken som en del af kommunens klimatilpasningsplan.
Fakta om Teknik- og Miljøforvaltningens skybrud udstilling

• På udstillingen kan du få gode råd til at sikre din kælder mod oversvømmelse af spildevand ved fx at etablere et højvandslukke.

• Du kan desuden få inspiration til, hvordan du kan håndtere almindeligt regnvejr, fx ved etablering af grønt tag, havebassiner eller en faskine, hvor regnvandet nedsives i jorden i stedet for at løbe i kloakken.

• Og så kan du blive klogere på, hvordan man kan bruge regnvand til wc-skyl, tøjvask eller havevanding.

• Udstillingen kan ses alle hverdage frem til jul i tidsrummet 9-15, Kundecenteret, Njalsgade 13, 2300 København S.

Du kan læse mere om lokal afledning af regnvand på www.kk.dk/LAR

fredag den 28. oktober 2011

Miljøpunkt Nørrebro i Berlingske og TV2Lorry om Ladegårdsåen.

Skal Åboulevarden være en å?

Åboulevarden i København skal igen leve op til sit navn og byde på vand og grønne områder til de sammenstuvede borgere på Nørrebro. En åben å vil nemlig kunne bruges som en del af klimatilpasningen og holde fremtidens massive regnvandsmængder væk fra overbelastede kloakker, kælderrum og veje. Samtidig vil en å give mere asfaltfri plads i Danmarks tættest befolkede område.
....
Ekspert: Spændende
Marina Bergen Jensen er professor ved Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet. Hun ansat ved Afdeling for Parker Og Urbane Landskaber og mener, at forslaget er spændende.

- Det vil være meget svært at regne ud, hvor meget det vil koste, for man skal inkludere hvor stort et løft det kan give området. Tilsvarende er det også meget vanskeligt, at finde ud af hvor store fremtidens kloakker skal være for at håndtere fremtidens regnmængder. En ting er sikkert, skybrud som vi har set dem de seneste år, kan vanskeligt håndteres via kloakker. Det vil være et godt langsigtet mål, og jeg støtter en undersøgelse af mulighederne, siger Marina Bergen Jensen.

Læs mere: http://www.b.dk/nationalt/skal-aaboulevarden-vaere-en-aa

Indslag i TV2Lorry: http://www.tv2lorry.dk/video?video_id=59953

mandag den 11. juli 2011

fredag den 8. juli 2011

Debatten efter skybruddet

I denne artikel fra Information.dk referer Jørgen Steen Nielsen om det idé katalog som Københavns Kommune udgav 2 dage før skybruddet - lørdag d. 2. juli 2011. 
http://www.information.dk/272873


Orientering på Danmarks Radio P1 havde et indslag i debatten om pensionspenge til kommunernes kloakker - og om, at de selskaber der varetager kloakkerne er blevet lavet til selvstændige selskaber for flere år siden - læs mere her: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/07/07/07154630_1_1_1_1_2_1.htm