Politiken: Projekt med tusindvis af nye træer i hovedstaden er skrottet

Københavnerne må undvære 80.000 nye træer Storstilet projekt med tusindvis af nye træer i hovedstaden er skrottet.


Træer. Med godt 20.000 nye træer i kommunen siden 2010 er der langt op til de 100.000 nye træer inden 2025, som kommunen for få år siden ellers satte sig som mål. - Foto: Mads Nissen

Elisabeth Astrup Journalist
http://politiken.dk/indland/ECE2537553/koebenhavnerne-maa-undvaere-80000-nye-traeer/

Under parolen '100.000 træer - København slår rødder' slog Københavns kommune i 2011 skilte op på gader og i parker, som proklamerede, at kommunen ville plante 100.000 nye træer frem mod 2025.

Men de mange træer, der efter sigende skulle gøre hovedstaden til en grønnere by og sikre et bedre klima, kan københavnerne slå ud af hovedet igen. For projektet eksisterer som sådan ikke, konkluderer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.) nu.

Idéen til projektet med de 100.000 nye træer var forhenværende borgmester Bo Asmus Kjeldgaards (SF). Med en bevilling på 10 millioner kroner satte den daværende borgmester projektet i gang, og i 2010 blev der plantet 12.052 gade- og parktræer. Siden er udplantningen gået støt ned ad, den solide pengestrøm er stoppet, og de seneste to år er der blevet plantet henholdsvis 584 og 1.009 træer i alt. Siden 2010 og frem til nytår 2014 er der således plantet 20.423 nye træer i Københavns Kommune.

Trods pengebevillingen på 10 millioner kroner, som for længst er brugt, blev projektet med de 100.000 nye træer i hovedstaden aldrig politisk vedtaget.

»Der har ikke været den samme opbakning til ideen fra flertallet, som der var en overgang«, forklarer Morten Kabell om den vigende plantelyst i kommunen.

Er projektet så skrinlagt?
»Det er svært at sige, om et projekt, der ikke eksisterer, er skrinlagt eller ej. Jeg synes, at min forgængers målsætning var fin, men den manglede den substans, at den ikke blev fulgt op med en politisk vedtagelse«, siger Morten Kabell.

På Københavns Kommunes hjemmeside står projektet imidlertid fortsat beskrevet som et igangværende projekt med opdateringer foretaget så sent som inden for de seneste dage.

Kabell vil måles på et grønt København
Selv om Morten Kabell altså ikke betragter 100.000-træer-projektet som eksisterende, vil han som borgmester gerne have sin indsats målt på blandt andet antallet af nye træer og buske.

»Jeg vil helt klart gerne måles på, at antallet af træer og mængden af biologisk grønt og biodiversiteten stiger år for år. Jeg griber måske det her lidt mere håndfast an og forsøger at få afsat penge på årsbudgettet, så der rent faktisk bliver plantet træer«, siger han og henviser til, at der er afsat omkring en million kroner på budgettet for i år til plantning af nye træer.

Bytræer koster 75.000 at plante Hvor mange træer, der kan plantes for de penge, afhænger helt af, hvor træerne skal sættes i jorden. For selv om prisen for et kommunalt træ i indkøb kan svinge fra blot et par kroner for de mindste til adskillige tusinder for de største, er det ikke indkøbsprisen, der grundlæggende er barrieren i forhold til at få flere træer ind i byen. Det, der virkelig koster, er selve udplantningen, forklarer Jens Ole Juul, enhedschef for arealudvikling i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

»Et lille træ på Amager Fælled koster typisk seks-syv kroner at plante, mens et træ inde i byen koster 75.000 at få i jorden. Det er alt det, du ikke kan se, der koster, når man planter ud inde i byen. Typisk skal jorden skiftes, fordi den er forurenet, samtidig er der et mylder af ledninger under jorden, som vi skal finde hoved og hale i, og herefter skal der laves en kunstig opbygning af rodlag, så det kan lade sig gøre at gå eller køre hen over rodnettet bagefter«, forklarer han.

Allé. Ud over en bevilling på 10 millioner kroner, har politikerne i Københavns Kommune desuden afsat fire millioner kroner til udskiftning af poppelalléen, der går fra Grundtvigskirken i det københavnske nordvestkvarter til Utterslev mose.

I Københavns Kommune fører man ikke regnskab med, hvor mange træer der fældes i byen. Der eksisterer derfor ikke noget samlet overblik over, hvor mange træer rigere byen er blevet gennem de senere år.

»Men det store billede er, at der bliver plantet mange flere træer, end der bliver fældet«, bekræfter Jens Ole Juul.

Træplantning i København 
Så mange træer er der plantet i kommunen

2014: 421 parktræer, 588 gadetræer.
2013: 415 parktræer, 169 gadetræer.
2012: 2.768 parktræer, 467 gadetræer 

- hertil 623 partnerskabtræer med 75 procent kommunal støtte.
2011: 1.354 parktræer, 175 gadetræer 

- hertil 215 partnerskabstræer, 1.000 træer i børneskov.
2010: 11.761 parktræer, 291 gadetræer. 

Kilde: Københavns Kommunes hjemmeside 

Fra Politiken: Ny rapport om havstigning

http://politiken.dk/indland/ECE2435270/koebenhavn-vil-staa-under-vand-flere-gange-aarligt/

København vil stå under vand flere gange årligt

Havet omkring Danmark stiger 0,75 meter frem til år 2100, viser ny rapport fra Miljøministeriet.

Vand. Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer. - Foto: JENS DRESLING (arkivfoto)

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken

Michael Olsen

Vandmasser vil flere gange om året tvinge metroen til at lukke, og Københavns boliger, forretninger og restauranter vil få massive skader.

Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer.

• Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu. Kirsten Brosbøl (S), Miljøminister

En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøministeriet giver for første gang gang overblik over klimaændringernes konsekvenser herhjemme. Den viser, at den lange danske kystlinje vil bringe Danmark op i top-5 over europæiske lande med højest skadesomkostninger i forhold til landets bruttonationalprodukt.
»Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

De stigende have vil især ramme kystbyer som København og Esbjerg og fjordbyer som Roskilde og Aalborg.

Hovedstaden vil i 2100 opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange hvert år. Hidtil er det kun sket hvert 500. år. I Esbjerg vil man hvert 5. år få en vandstand mere end 4 meter over normalen. Hidtil er det kun sket hvert 100. år, viser rapporten, som kobler data fra FN’s Klimapanel med dansk forskning.

• »Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen.

Kummunerne forbereder sig

Det vil koste kommunerne mellem 15 og 20 milliarder kroner at ruste sig mod klimaforandringerne, vurderer Forsikring & Pension.

Og det forbereder København sig på, siger kommunens klimachef, Lykke Leonardsen. Da stormen Bodil ramte sidste år, medførte det en vandstandsstigning på 1,68 meter. 2 centimeter fra at metroen var blevet lukket for at undgå oversvømmelse. Hvis den normale vandstand er 0,75 meter højere end i dag som forventet i den nye rapport, vil en storm som Bodil forårsage enorme skader.

»Så havde store dele af København været oversvømmet med voldsomme skader til følge. Forretninger, restauranter, metroer og tog vil stå under vand. Mange kulturhistoriske institutioner vil være i fare«, siger Lykke Leonardsen.

København har planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormflod. Det vil koste op mod 2,5 milliarder kroner. Men mange steder står borgere med bolig ud til kysten selv med ansvaret for at sikre sig mod vandmasserne.

LÆS OGSÅEn bæredygtig udvikling er det eneste, der holder

»Den ordning går ikke længere, når oversvømmelserne bliver så store, som man nu venter«, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL):
»Vi foreslår, at man gør det til kommunernes ansvar at stå for kystbeskyttelse«.
Borgere i kommuner med ringe kystbeskyttelse vil blive ramt på pengepungen.
»Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

København er fra på mandag vært for et FN-klimamøde.  

Artikel mere fra Politiken (gå til artiklen i avisen for billedserier):
http://politiken.dk/indland/ECE2435421/oversvoemmelser-og-toerke-chokerer-klimaeksperter/

Oversvømmelser og tørke chokerer klimaeksperter
Den kommunale indsats mod klimaforandringer og oversvømmelser afgør prisen på din forsikring.

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken
Michael Olsen

Flere oversvømmelser, skybrud og stormfloder i vintermånederne.

Mere sol, varme og decideret tørke i sommermånederne med optimale betingelser for at gøre vinproduktion til en ny dansk specialitet.

De globale klimaforandringer vender op og ned på livsbetingelserne for landbrug, fiskeri og industri. Dertil kommer enorme vandmasser, der i stigende grad skyller ind over villaveje og ned i kælderrum og får hele boligkvarterer til at ligne katastrofeområder. Det er kun toppen af isbjerget.

LÆS OGSÅKøbenhavn vil stå under vand flere gange årligt

Frem mod næste århundredskifte vil klimaforandringer hæve havene omkring Danmark med 70-80 centimeter. Det vil bane vejen for endnu flere voldsomme oversvømmelser, flere stormfloder, skybrud og mere ekstremregn.

• Det går meget stærkere, end vi havde troet. Marina Bergen Jensen, klimaprofessor 

Det er konklusionen i en ny klimarapport fra Miljøministeriet, der er baseret på både de nyeste undersøgelser fra FN’s Klimapanel og på danske forskeres opdaterede viden om klimaforandringernes betydning for Danmark.

»Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen. »Det går meget stærkere, end vi havde troet. Der er simpelthen for mange hændelser med oversvømmelser fra både skybrud og havvand. Det gode er så, at vi faktisk får tacklet disse udfordringer meget fint ude i kommunerne. Det er, som om vi danskere har skiftet mentalitet, væk fra ligegyldighed og over til en meget stor forståelse for den alvor, der også er forbundet med klimaforandringerne«, siger hun.
Esbjerg tester digerne

Ifølge den nye rapport vil de vildeste oversvømmelser, der i dag rammer Danmark med flere hundrede års mellemrum, forekomme langt oftere ved udgangen af dette århundrede.

København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året.

Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end 4 meter over normalen hvert 5. år – i dag sker det med 100 års mellemrum.

»Vi ved godt, at der kommer meget mere vand. Derfor har vi ud fra de bedste data, vi kan finde, via computergrafik testet konsekvenserne af ekstreme hændelser med store vandmængder og oversvømmelser i marsken«, fortæller Ole Beck Andersen, leder af kommuneplan- og klimaafdelingen i Esbjerg Kommune:

»Disse tests har faktisk vist, at vi i det store og hele kan håndtere endog meget store vandmængder med vores diger. Nok har vi en udsat placering her på Vestkysten, men man har altid været vant til at tackle vandet. Til gengæld har vi problemer med det, vi kalder bagvandet, altså når vi på samme tid får oversvømmelser ude fra havet og så kan konstatere, at åer og vandløb løber over deres bredder inde i baglandet«, siger han.

Den nye klimarapport viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil få de højeste omkostninger fra skader på grund af de store vandmængder. Dermed er der også udsigt til mange flere forsikringsskader, og så er spørgsmålet, om danskerne må indstille sig på kraftige prisstigninger og præmieforhøjelser de kommende år.

LÆS OGSÅDMI: Temperaturen kan stige med 3,7 grader i Danmark

»Det er afgørende, at kommunerne får lavet lokale klimatilpasningsplaner, der er ambitiøse nok, og som vel at mærke fører til, at man faktisk gennemfører nogle foranstaltninger, der kan bremse vandet. Det kniber nogle gange med at få sat midler af til formålet, for det er jo nemt at bruge pengene til noget andet«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at det i dag er boligejerne selv, der i de fleste kyst- og fjordområder har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelse. Med udsigten til stigende vandstande vil det imidlertid kræve meget kostbare løsninger såsom dæmninger for at standse vandmasserne.

»Det siger sig selv, at folk, som har grund ud til Roskilde Fjord, ikke kan betale 1 milliard kroner til en dæmning«, siger Eske Groes, kontorchef i KL.

LÆS OGSÅEfter exceptionelt skybrud: Meteorologer holder øje med »dark horse«

Han peger på, at man kunne udpege områder med særlige problemer og lave en model, hvor staten betaler en del, kommunen betaler en del, og grundejeren betaler en del.

»Vi undgår ikke, at folk, som bor udsat, skal have hjælp udefra«, siger Eske Groes.

For borgerne kommer det til at påvirke prisen på deres forsikringer i fremtiden, om deres kommune gør noget for at begrænse konsekvenserne af de store vandmængder.

Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset.

»Vi har set de første tendenser i den retning i de kommuner, der i særlig grad har været udsat for oversvømmelser«, siger Torben Weiss Garne.

Ingeniøren: Varme-Ø-effekt og højhuse kan udløse skybryd

http://ing.dk/artikel/oe-effekt-og-hoejhuse-kan-udloese-skybryd-170777

Man ser hvordan temperaturen sidst på eftermiddagen er højere i byområdet. 

Wikimedia Commons. http://klimaleksikon.dk/opslag/varme%C3%B8

Varme-ø-effekten og høje huse i storbyer, der presser vinden op, kan udløse skybrud. DMI overvejer, om deres model skal ændres. 

Af Ulrik Andersen 14. sep 2014 

Er det bare, fordi konsekvenserne er så åbenlyse, at man får fornemmelsen af, at skybrud så ofte rammer storbyer som København? Ikke nødvendigvis. Både den såkaldte varme-ø-effekt og byernes høje huse kan nemlig øge risikoen for skybrud.

»Man kan godt forestille sig, at forskellen i den modstand, vinden møder over hav og over land, kan have betydning. Der er større modstand over land og især over en by som København med mange bygninger. Det kan danne et område, hvor luften bliver tvunget til vejrs«, har Niels Woetmann Nielsen, ph.d. hos DMI, tidligere forklaret til Politiken.

Varme-ø-effekten er en anden faktor, som meteorologerne måske skal til at tage endnu mere hensyn til. I storbyer absorberer bygninger og veje nemlig varme i løbet af dagen, og høje bygninger kan mindske varmeudstrålingen. Det betyder, at der om natten vil være en temperaturforskel mellem land og by.

For Københavns vedkommende kan placeringen ved havet desuden spille en rolle. Hvis vandet er varmere end byen, kan vind skubbe varm luft ind over byen, hvor den presses op af de høje huse. Når luftmassen stiger til vejrs, afkøles den og bliver overmættet med vand. Den overmættede luftmasse bliver herved ustabil, og det kan udløse kortvarige men kraftige byger.

Skybruddet 31. august har nu fået DMI til at overveje at ændre vejr­modellerne.

»På grund af den hændelse er vi nu interesseret i at gå ind og kigge nærmere på det – om det nu også holder. Så kan vi lave prognosen om, så den bedre fanger de vejr­situationer«, siger Niels Woetmann Nielsen til Politiken.

Nye fliser skal få os til at gå på vandet

http://ing.dk/artikel/nye-fliser-skal-faa-os-til-gaa-paa-vandet-170588

En ny fortovsløsning har indbygget faskine og kan både fungere som kloak, plantebed og springvand. 

Af Ulrik Andersen 7. sep 2014 kl. 12:00

Københavns 700 km fortove kan i fremtiden blive landets største faskine.

Deltagerne i projektet Klimaflisen – Tredje Natur, Aco Nordic, Wevers, Teknologisk Institut, Kollision og Orbicon – arbejder nemlig på et koncept, hvor vandet kan trænge ned mellem fliserne. Under fliserne skal der være en faskine, så man bogstaveligt talt går på vandet. De steder, hvor man enten ikke kan nedsive eller af andre årsager ikke ønsker det, skal faskinen fungere som forsinkelsesbassin og billig terrænnær kloak, der kan lede regnvandet enten til havnen, et grønt område eller det almindelige kloaksystem.

Det vigtigste perspektiv er imidlertid, at de almindelige fliser nogle steder vil kunne udskiftes med moduler, hvor vandet er synligt, og andre steder med en slags plantekasser til træer, buske og bede. En tredje mulighed, som kræver lidt mere udvikling, er at lave et modul med små pumper med indbygget rensningsanlæg, så man kan pumpe vandet op til overfladen i en kvalitet, så børn og voksne kan lege med det uden at blive syge.

Realdanias støtteprogram Klima­spring har netop besluttet at støtte udviklingen med 4,5 mio. kr. Det samlede budget for de kommende tre år er i alt 8 mio. kr.

Voldsomt skybrud over København

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/08a/voldsomt-skybrud-over-koebenhavn/
På årets sidste sommernat fik København en ordentlig skylle. Enkelte steder faldt over 100 millimeter. Københavnerne oplevede kraftig regn og skybrud natten til søndag.

I løbet af natten drev kraftige tordenbyger op over København sydfra. Det begyndte lidt efter midnat og blev ved indtil omkring 7-tiden søndag morgen, hvor Københavnerne flere steder vågnede op til oversvømmelser både ude og inde.

"Der er i løbet af 3 til 6 timer faldet mellem 50 og 100 millimeter mange steder - enkelte steder endnu mere. På Danmarks Meteorologiske Institut på Lyngbyvej er der målt 119 millimeter - det er nattens rekord", fortæller vagthavende meteorolog Jørn Thomsen.

Nedbørsmængden på det ydre Østerbro svarer til næsten to måneders regn på få timer. Normalt falder der 64 millimeter regn på en måned.

Krydset Tagenvej/Rovsinggade var igen meget kraftigt oversvømmet. Billeder og video: http://localeyes.dk/70586-2816-skybrud-i-koebenhavn-tagensvej-oversvoemmet/

Officiel regional hedebølge i København

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/07/22/152022.htm?rss=true

Så kom hedebølgen til hovedstaden

Med 29,4 grader, skrev københavnerne sig ved 15-tiden i dag tirsdag - på den regionale hedebølge.

De sidste dage har været en varm omgang for hovedstadens indbyggere. Og da termometret på Landbohøjskolens målestation midt på eftermiddagen passerede de 29 grader, var det nok til at bringe gennemsnittet af de forgangne tre dages højeste temperaturer op over 28 grader. Dermed opfyldes betingelserne for en officiel regional hedebølge og København kan slutte sig til Vestervig i Thy og Aalborg på den lille liste over hedebølgebyer.

Varmen fortsætter dog med at strømme ind over landet de kommende dage og flere steder ligger lige på grænsen af hedebølge

Projekt SlowCity

Hvordan forstår man sin by eller bydel ud fra menneskelig bevægelse.

Det er der en Phd studerende der prøver at finde ud af og han har brug for jeres hjælp.

Ved at bruge GPS anonymt fra deltagernes smartphones ønsker han at skabe et kort over byen - ud fra hvordan deltagerne bevæger sig i byen.

Den App han bruger er ikke en der dræner dit batteri eller på anden måde generer dig i din brug af din smartphone.

Projektet kan forhåbentligt give ny og god viden. Og hvis det lykkes give et godt planlægningsværktøj.

Se mere på hjemmesiden http://www.slowcity.dk/

Stormen Bodil ændrer nogle skybrud prioriteringer

http://ing.dk/artikel/daemninger-til-2-3-milliarder-beskytter-billigst-koebenhavnerne-mod-stormflod-167591

Dæmninger til 2-3 milliarder beskytter billigst københavnerne mod stormflod
Forhøjede kajkanter og sluser ved kanalerne er en dyr stormflodsbeskyttelse og ser ud til at blive valgt fra, når politikerne næste år skal revidere klimatilpasningsplanen.
Af Birgitte Marfelt 8. apr 2014 kl. 05:24

Det bliver alt for dyrt og vil forstyrre havnedriften, hvis de særligt oversvømmelsestruede områder af København skal beskyttes med forhøjede kajkanter i den indre by og sluser ved kanalerne. Så er det bedre og 'klart billigere' at beskytte hovedstaden med en ydre sikring i form af en barriere ved Nordhavnen og Kalveboderne og derudover forhøje den øvrige kystlinje ud mod Øresund, herunder det eksisterende dige på Amager. En løsning til omtrentligt 2-3 milliarder kroner.

Det fortæller Lykke Leonhardsen, enhedschef i Byens Udvikling i Københavns Kommune, som fortæller, at kommunen blandt andet arbejder med mulighederne for at anlægge en dæmning med sluseporte, som kan hæves i tilfælde af stormflod i den nordlige og sydlige del af Københavns Havn. I nord skal området mellem Nordhavnen og Refshaleøen sikres, mens der i syd kan opføres en dæmning ved Kalveboderne. Efter stormen Bodils hærgen i december sidste år er stormflodssikring rykket højere op på dagsordenen. Selv om stormfloden ikke for alvor udgjorde et problem for København, men holdt sig til at skvulpe op over kajkanten, nærmede vandstanden på 170 cm over daglig vande sig det problematiske niveau. Når vandstanden op omkring to meter over daglig vande, går det ud over beboelsesejendomme og forhindrer samfærdsel.
Oversvømmelserne i forbindelse med stormen Bodil i december sidste år har aktualiseret stormflodssikringen af hovedstaden. »Arbejdet med at kystsikre København blevet aktualiseret af stormen Bodil. Ud fra de nuværende risikovurderinger bliver det alvor om 20-30 år,« siger Lykke Leonhardsen.
»Vurderingen er, at hvis vandstanden, forsigtigt sat, i slutningen af århundredet er en meter højere end i dag, skal der ikke mere end en meters ekstra højvande til, før hovedstaden har problemer. Så effekten og frekvensen af en stormflod er større, når vandstanden er steget,« tilføjer hun.

Rekreativ udnyttelse tænkes ind 

Endnu er der ikke truffet nogen endegyldige politiske beslutninger, men på planlæggerniveau er en indre og en ydre sikring af hovedstaden blevet overvejet. Den indre går ud på at hæve kajkanterne, hvor det er nødvendigt og lukke af med sluser ind til kanaler for at forhindre vandet i at trænge ind og oversvømme lavtliggende områder bagved. Men den ydre sikring med diger, ø-netværk, der skærmer indløbene til havnen, og hvor sluser kan lukkes ved stormflod, ser ud til at vinde, først og fremmest på pris, men også fordi det ved normal vandstand sikrer vandgennemstrømning og sejlads.
Ifølge Lykke Leonhardsen bygger den ydre stormflodssikring på et forslag fra Cowi, men i kommunens arbejde med det, bliver der også skelet kraftigt til Kystdirektoratets ideer om at tænke den rekreative byudnyttelse ind i klimatilpasningen. »Vi ser på muligheden af at bruge anledningen til at skabe byudvikling til byens voksende befolkning til og til at lave rekreative arealer med strande, sejlads osv., som kan bruges de forhåbentlig mange dage imellem stormfloder, så det vil være til gunst for københavnerne,« forklarer hun. »Det er jo et princip, som politikerne har vedtaget for klimatilpasningsplanen, at vi hele tiden skal se på, hvilke muligheder det åbner for at udvikle byen – frem for at fokusere på det som en teknisk løsning, der skal forhindre oversvømmelse,« tilføjer Lykke Leonhardsen.

Åbning af Ladegårdsåen

Ny hjemmeside: http://ladegaardsaaen.dk/

Nørrebro og København skal have sin å tilbage.
Ladegårdsåen skal se dagens lys og bilerne sendes under jorden i en biltunnel.

Læs mere

Miljøpunkt Nørrebro foreslår en åbning af Ladegårdsåen i åens historiske leje i Åboulevarden og Ågade. Området omkring er tæt bebygget, har få grønne områder og er meget forurenet. Området er udsat for ekstreme vejrfænomener og skal tilpasses klimaforandringer.


Du kan deltage allerede nu:

Underskriv mail til borgmesteren og gør en forskel

http://www.ladegaardsaaen.dk/ladegaardsaaen_underskriv

Forsikrings præmier stiger

Beboere i et 60'er hus med kælder i Storkøbenhavn kan forvente størst stigning.

Som vi tidligere har skrevet her på bloggen, må beboerne i København nok forvente stigende forsikrings præmier.

Nu skriver Politiken Penge http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1467187/forsikringspraemier-i-koebenhavn-stiger-med-op-til-80-procent/ at Codan varsler stigninger.

De skriver, at det ikke kun er på grund af skybruddet, men en generel stigning i tyveri og brand.

»Antallet af vandskader er selvfølgelig steget på grund af sommerens skybrud, men det er ikke den primært årsag til stigningerne. Det er mere udviklingen inden for brand og tyveri, som er årsagen. Antallet af indbrud er eksploderet de seneste år, og de enkelte skader er desuden blevet dyrere, fordi vi har dyrere indbo, som for eksempel fladskærme. Brandskader er også blevet dyrere i takt med, at mange har fået renoveret deres huse med for eksempel nye køkkener«.

"Stigningerne kommer primært til at ramme folk med mange skader eller folk, der har tegnet deres forsikring for mange år siden, hvis præmie skal løftes op på det niveau, som en lignende forsikring ville koste i dag, forklarer produktchefen. Og det er faktisk ikke sommerens skybrud, der er skyld i præmieforhøjelserne."

"En læser, der har kontaktet Politiken, har fået et brev fra Codan med et varsel om en stigninger i forsikringspræmier på hele 80 procent. Familiens husforsikring stiger fra lige under 5.000 kroner til lige under 9.000 kroner, mens familieforsikringen stiger fra 3.500 til 6.200 kroner."

Måske er det kun Codan der bruger skybruddet til at varsle stigninger, men andre selskaber følger nok efter.