Rantzausgade har genopfundet sig selv

Rabarberkvarteret har rejst sig igen 

Politiken. Kultur 11. jan. 2015. Se billedserie via link:

http://politiken.dk/kultur/ECE2505951/rabarberkvarteret-har-rejst-sig-igen/

Rantzausgade har genopfundet sig selv og tiltrækker iværksættere og det yngre gå i byen-klientel.

Mette Trudsø (tekst) og Lasse Kofod (foto)

De nyistandsatte lokaler i Rantzausgade nr. 56 er proppet til bristepunktet.
Unge, ældre og dem midtimellem, hipstere med fuldskæg og skovmandsskjorter, småbørn i flyverdragter og vinterstøvler, pelsklædte damer på høje hæle, en enkelt let brugt herre iført bredskygget hat med påsatte blomster. Klemt sammen ved de lange træborde på skamler eller bænke eller stående i den lange kø op til baren med de to store fadølsanlæg af porcelæn, hver med seks gyldne haner med tilhørende træhåndtag.

Der er plads til alle her til åbningsreceptionen i Rantzausgades nyeste beværtning, Kølsters Tolv Haner. Ejeren, Esben Kølster, er selv i formfuldendt gråt jakkesæt, men ikke mere fin på den, end at han for få minutter siden hoppede op på baren og med hovedet placeret mellem de talrige loftslampers store, klare glaskupler rørt takkede for det store fremmøde og den aldrig svigtende opbakning fra de lokale.

Forbipasserende har ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan den nyslåede barejer sammen med en flok kammerater i månedsvis har knoklet med istandsættelsen. Kølsters Tolv Haner har nemlig, som noget ret usædvanligt for Rantzausgade, store, åbne vinduespartier ud mod den tiltagende populære, men stadig ikke specielt kønne gade.

En gåtur ned gennem gaden byder på en parade af dunkle, nedslidte husfacader med uopfindsom graffiti, smalle fortove med jævnlige hundeefterladenskaber og et bemærkelsesværdigt fravær af grønt i form af træer eller planter. Men inde bag facaderne er der især de seneste fem år sket store forandringer. Nye barer, butikker og spisesteder strømmer til – og det samme gør såvel kunder som beboere. Og en del af attraktionen er netop, at der er plads til lidt af hvert, og at det hele ikke behøver at være så pænt.

»Det er fedt, at der er åbnet en masse nye steder, uden at gaden er blevet mondæn og friseret. Den har stadig kant og en tydelig Nørrebro-identitet«, fastslår 40-årige Mick Dalum, der har boet i Rantzausgade i små otte år. Faktisk er han og kæresten Mette Hansen så glade for at bo her, at de valgte en lejlighed i samme andelsforening, da de sidste år skulle finde noget større at bo i.

»Vi flytter! Kun bolig – ikke gade. Rantzausgade er bare fantastisk«, lød overskriften på boligannoncen for deres gamle lejlighed – der uden sværdslag om prisen blev solgt på 18 timer. Selv om badet ligger i gården.

»Man kan godt mærke, at området er blevet populært, og det går kun i én retning – fremad«, siger 36-årige Mette Hansen, med henvisning til at der bare i deres ende af gaden ud over Kølsters Tolv Haner inden for kort tid er åbnet Nordisk Brødhus med spisehus og økologisk supermarked samt baren Bar Ræv.

Hun forventer, ligesom de øvrige beboere og forretningsdrivende i gaden, at den kommende metrostation i krydset Rantzausgade og Jagtvej skubber yderligere til den positive udvikling.

Stikkere, bander og bz’ere
Populær er ellers ikke et ord, man historisk set kan sætte på Rantzausgade. Faktisk har området mellem Rantzausgade og Ladegårdsåen lagt navn til det nedsættende begreb rabarberkvarter, da det fattige kvarter i 1800-tallet husede en række rabarbergartnerier.

Gaden er centralt beliggende i Den Sorte Firkant og har tidligere huset en kendt stikker fra Anden Verdenskrig, den berygtede Blekingegadebande og en gruppe sejlivede bz’ere. Og så var den indtil for fem år siden skueplads for en række skyderier omkring netcafeen Surf ’n’ Play under den igangværende bandekrig.

Rantzausgade var da heller ikke drømmedestinationen for Christian Boje Korsgaard, da han i 1990 flyttede ind i nr. 18. »Dengang var det svært at få en andelslejlighed, og jeg kunne ikke få noget større i min forening i Nansensgade. Men en af mine kolleger boede i Rantzausgade, og her kunne man få en stor lejlighed for ingen penge«, fortæller den i dag 58-årige Christian, der bor sammen med kæresten Marcelo Rasmussen i den lyse hjørnelejlighed.

»Vi syntes, at gaden lå langt uden for byen, og vi følte faktisk, at vi levede en ret anonym tilværelse her. Men da vi efter 6-7 år var ude at rejse i længere tid, bød flere af de handlende i gaden os velkommen tilbage. »Vi troede, I var flyttet«, sagde de. Og det var egentlig en rar fornemmelse«, siger parret.

Så de blev boende – lige midt imellem den berygtede netcafé og den del af gaden, der i en periode blev kendt som Somali Street, fordi en gruppe somaliere angiveligt solgte kat fra huset på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade.

Og deres trofasthed betalte sig. Til mange beboeres overraskelse – og begejstring – åbnede Cofoco i 2009 restauranten Scarpetta i selv samme hjørneejendom. Med tiden fortog skyderierne omkring netcafeen sig, og de lokale mødte ikke længere forfrosne betjente på patrulje i området.

Efter de seneste fem års udvikling på især restaurationsfronten er Christian og Marcelo ikke i tvivl: »Vi flytter aldrig. Vi plejede at gå ud på Vesterbro, men nu er der et væld af steder at gå ud her i gaden, her er masser af liv og unge mennesker. Rantzausgade er blevet et dejligt sted at bo«, siger Marcelo.
Brødhus bliver andelsprojekt

Et af de nye steder i gaden, som mange beboere fremhæver, er Nordisk Brødhus. Eller rettere: to af de nye steder, for fra at være et beskedent brødudsalg er Nordisk Brødhus nu et decideret spisehus, der har udvidet med et økologisk supermarked i nabobygningen.

Iværksætteren bag det hele hedder Lennart Ribers, og måske passer han netop så godt ind i gaden, fordi hans egen historie, ligesom gadens, er alt andet end pæn. Han er tidligere kriminel, men arbejder hver dag hårdt på at råde bod på fortidens gerninger og på at give noget til fællesskabet i gaden. Sidste år satte han brødhuset på andele, så overskuddet kan bruges til at investere i nyt småerhverv i nærområdet. Foreløbig er der blevet solgt 34 anparter a 10.000 kr. – og det på trods af, at brødhuset langtfra er en velsmurt, gnidningsfri pengemaskine.

Selv trofaste stamkunder erkender, at det til tider glipper med reservationerne, at betjeningen ofte kan betegnes som lettere kaotisk, og at åbningstiderne nogle gange mest skal tages som en hensigtserklæring. Men alt tilgives, fordi maden er god, brødet er himmelsk, og Lennarts komplet ucensurerede updates på Facebook er stærkt afvæbnende.

Lennart lærte Rantzausgade at kende igennem sin søster, som bor i gaden.
»Jeg havde bare en god mavefornemmelse med det her sted. Og folk har støttet op fra starten, også selv om vi har lavet masser af fejl«, siger han.

Sebastian Eskerod er indehaver af frisørsalonen Et Sted i Rantzausgade, hvor han selv er født og opvokset. Ifølge ham er beboerne den største forskel på gaden før og nu. »Dengang skulle man være bange for at få nogen på hovedet. Nu skal man være bange for at falde over en christianiacykel«, som han udtrykker det.

Selv har han altid haft et ønske om at have forretning i sin barndomsgade, men da han blev uddannet i 2004, var klientellet efter hans vurdering endnu ikke til det. Men for knap tre år siden tog han skridtet – og han frygter ikke, at gaden bliver så pæn, at der ikke er plads til de oprindelige beboere.

»Rantzausgade er en af de sidste bastioner, hvor man har en stor mangfoldighed på tværs af religiøse, politiske og indkomstmæssige skel. Og jeg tror, at der på grund af det sociale boligbyggeri i området altid vil være behov for halalslagteren, Aldi, de små indvandrergrønthandlere og de andre butikker, der er med til at gøre det mangfoldigt«.

Stege under lås og slå
Og måske har han ret. I hvert fald er gaden ikke blevet mere eksklusiv, end at de dyreste stege i køledisken hos Irma stadig er låst forsvarligt inde i en plexiglasboks. Trafikken i gaden er trods stærke protester fra beboerne stadig ét stort, uorganiseret kaos. Og det kan stadig være svært at sælge noget så pænt som økologisk børnetøj – også selv om man som Sejedrenge.dk i nr. 44 to år i træk har vundet Børn i Byens pris som bedste børnetøjsbutik.

»Efter knap to år er jeg langtfra der, hvor jeg gerne vil være. Folk har stadig svært ved at give 150 kr. for en økologisk bodystocking«, fortæller indehaveren Jelena Durovic, der netop har ansat en medarbejder til at stå for salg og markedsføring af butikken. »Jeg bor selv i området og vil gerne blive i gaden. Jeg er også idealistisk, jeg vil også gerne være med til at løfte. Og jeg tror på det!«, siger hun.

Og upåvirket af al hypen ligger Klovnens Bodega som nabo til cykelruten Den Grønne Sti i den lidt døde ende af gaden ned mod Jagtvej og metrobyggeriet.

Her drikkes helst øl fra flaske. Her spilles årligt den traditionsrige damebillard-turnering. Her vises fodboldlandskampe med et gratis shot fra ejerne, hver gang Danmark scorer. Og her går det fint, fortæller bartender Karin Mikkelsen.

Men i Rantzausgade er der også plads til lidt af hvert.

5 gode i gaden

1. Den grønne sti, nr. 66-68. Alt det grønne, man savner i den anden ende af gaden, får man her. Til den ene side er et udendørs træningsanlæg, til den anden kan man i vintermåneder med frost og snevejr blande sig med de lokale, når de sender poderne ned ad den stejle kælkebakke ud mod Hans Egedes Gade.
2. Krydset ved Jesper Brochmands Gade . Her åbner den ellers snævre gade sig op med træer på tre af de afskårne gadehjørner samt Brorsons Kirke med præsteboligen på det fjerde. Både Nordisk Brødhus og den glimrende vietnamesiske restaurant Nha Trang har udeservering, når vejret tillader det, og Kølsters Tolv Haner lader det hjemmebryggede økologiske øl flyde fra kl. 10 om formiddagen. 
3. Skudhul, nr. 22. Som en påmindelse om gadens barske fortid kan man i husfacaderne i og omkring den tidligere netcafé Surf’n’Play stadig se skudhuller fra bandekrigen for godt fem år siden. 
4. Tjili Pop, nr. 28. Den skramlede café, der i 1998 blev åbnet som en beskeden juicebar af en 17-årig, er blevet en institution i Rantzausgade. Den var i mange år ene om at bejle til et andet segment end værtshuskunderne og er stærkt besøgt af områdets studerende. 
5. Quriosa, nr. 33. Retro-lækkert 1950-1970’er-interiør. Indehaver Søren Falk er kendt fra DR 1-programmerne ’Antikduellen’ og ’Skattejægerne’, og han ved godt, hvad han skal have for sine varer. Men de går som varmt brød, bl.a. via en velsmurt facebookside. Og butikken, der åbnede i 2010, har i høj grad været med til at trække Rantzausgade op på trendskalaen. 

Husker du... 
Rantzausgade har ofte haft mediernes bevågenhed, men få episoder har sagt så meget om gadens ånd, som da 70 afviste irakiske asylansøgere i foråret 2009 søgte tilflugt i Brorsons Kirke.

»De lokale var helt overstrømmende, de kom med nybagte boller, legetøj til ungerne, alt muligt, helt fra starten af. Hele nærområdet bakkede 100 procent op«, fortæller daværende sognepræst Per Ramsdal.

Da politiet efter tre måneder natten til 13. august ryddede kirken, deltog mange naboer i en sit-down-demonstration foran kirken.

»Og bagefter, da de irakiske mænd var blevet arresteret, og kvinderne, børnene og de gamle gik rundt på må og få på gadehjørnerne, var der rigtig mange naboer, der tog dem med hjem i deres små lejligheder og lod dem sove der. Det var helt vildt«, siger Per Ramsdal, der efter forløbet blev beskyldt af blandt andre et par ministre for at have overdramatiseret politiets rydning af kirken.

»Også her var der opbakning fra naboerne, der kom og stillede lys, støttebreve og gaver – f.eks. et par bøger om frihed – på trappen ved min dør. Det var rigtig rart. Og når jeg kom gående ned ad gaden, selv et halvt år efter, lagde nogle af indvandrerdrengene hånden på hjertet som en gestus. De sagde ikke noget, men tog sig bare til hjertet. Det var helt vildt stærkt«.

Brorsons Kirke har siden 1998 fungeret som børne- og ungdomskirke og står bl.a. bag meget besøgte tiltag som RockGudstjenester, Bøn & Brunch og Den Blå Time-arrangementer for sognets småbørn og deres forældre.