Politiken: Bliver man mere lykkelig af at leve bæredygtigt ?

Du bliver lykkeligere, hvis du sorterer dit affald

Et bæredygtigt liv og et lykkeligt liv hænger sammen, konkluderer ny rapport.

Cecilie Lyngberg Journalist http://politiken.dk/indland/ECE2529644/du-bliver-lykkeligere-hvis-du-sorterer-dit-affald/

Hvis du passer på naturen, begrænser dit affaldsspild og husker at sortere dit skrald, inden du smider det i skraldespanden, lever du et mere lykkeligt liv end andre.

Det konkluderer en ny rapport fra det danske Institut for Lykkeforskning.

Rapporten bygger på international forskning fra blandt andet Københavns Universitet, London School of Economics og Harvard University - og interviews med eksperter.

En ny undersøgelse blandt den europæiske befolkning viser blandt andet, at personer, der synes, det er vigtigt at passe på naturen, er lykkeligere end andre.

Derfor mener miljøminister Kirsten Brosbøl også, at danskerne skal blive bedre til at leve bæredygtigt:

»Vores klode kan ikke følge med det forbrug af ressourcer, som finder sted i dag. Derfor er vi nødt til at tænke mere bæredygtigt. Både virksomheder og forbrugere skal blive bedre til at udnytte ressourcerne effektivt til gavn for vækst, økonomi og miljø. Og så er det da dejligt, hvis man samtidig bliver et lidt gladere menneske«, siger Kirsten Brosbøl.
Flere forklaringer på sammenhæng mellem affaldssortering og lykke

Den nye rapport fra Institut for Lykkeforskning peger på fire mulige forklaringer på, hvorfor folk, der lever mere bæredygtigt og tænker i affaldssortering, oplever større livskvalitet.

Første forklaring er, at din bæredygtige adfærd giver dig større tilfredshed med dit liv.

LÆS OGSÅ Dine brugte colaflasker kan blive til en ny trøje

Anden forklaring er det omvendte: At fordi du er et lykkeligt overskudsmenneske, er du mere tilbøjelig til at sortere dit affald.

En tredje forklaring kan være, at det at sortere og reducere dit affald via eksempelvis projekter i dit lokalsamfund, giver dig både skønnere naturomgivelser og styrker dit lokalfællesskab - hvilket gør dig mere lykkelig.

Den fjerde forklaring er, at hvis du er et menneske, som drager omsorg for dine omgivelser, er der større chance for, at du selv er lykkelig og lever bæredygtigt.
Institutleder: Det skyldes en kombination af flere ting

Meik Wiking, der er direktør hos Institut for Lykkeforskning, som står bag rapporten, tror selv på en kombination af de fire forklaringer:

»Der er ikke en, der er mere sandsynlig end de øvrige. International forskning har længe peget på, at for eksempel sunde personer er lykkeligere end mindre sunde, og at folk med arbejde er lykkeligere end folk uden. Men det er interessant, at forskningen nu viser en mere overraskende sammenhæng; nemlig at de personer, der opfører sig mere miljørigtigt - eksempelvis ved at sortere eller forebygge affald - oplever højere lykkeniveauer«, siger Meik Wiking i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

LÆS OGSÅ Danskerne skal snart genbruge langt mere affald

Den nye rapport har fået det mundrette navn »Sustainable Happiness – Why waste prevention may lead to an increase in quality of life« (Bæredygtig lykke - Hvorfor afværgelse af affaldsspild kan føre til en øget livskvalitet, red).

Rapporten vil blandt andet blive sendt til FN, som efterlyser øget indsigt i sammenhængen mellem lykke og bæredygtighed, skriver Miljøministeriet.

Regnen kommer, udstilling på Dask Arkitekturcenter

Sådan kan regnen give bedre byrum

Ny udstilling på Dansk Arkitektur Center viser eksempler på, hvordan investeringer i klimatilpasning kan integreres, så borgerne får mere ud af dem end tørre kældre. 

Af Laura Engstrøm 25. jan 2015 

http://ing.dk/artikel/saadan-kan-regnen-give-bedre-byrum-173663

Grafen på planchen siger det hele: Der kommer mere og mere regn. Tidslinjen begynder i slutningen af 1700-tallet, hvor den årlige nedbør ligger på 640 mm om året. Nedbøren stiger let op gennem to århundreder, men fra 1990 tager nedbøren til, så den ligger på omkring 770 mm årligt. Det historiske skybrud i 2011 har indtil nu sat rekorden i Danmark. Der faldt 100-150 mm regn på halvanden time.

Planchen er en del af Dansk Arkitektur Centers nye udstilling ‘Regnen kommer’ og viser også den historiske udvikling i København i forhold til regnvandshåndtering. Det er interessant at se, hvordan København gik fra at være en lille by omkranset af marker, bakker og enge på den anden side af byportene til en tættere bebyggelse med et kloakeringssystem, der blev vedtaget i 1857, men først udbygget omkring 1900-tallet. Det var så nyt og hot, så man kunne gå på udstilling og se forskellige former for vandlåse.

Lige så godt, kloakeringssystemet har været for personlig hygiejne, smittefare og, ja, mindre stank i gårde og gader, lige så lidt tog kloakkerne højde for fremtidens regn. Hvordan kunne det også det?
Mere for pengene

Derfor skal der de kommende 20 år investeres 30-40 milliarder i klimasikring i Danmark, og udstillingens ærinde er at fokusere på, at pengene kan bruges konstruktivt, så man ikke bare får ledt vandet væk fra kældre og kloakker, men også benytter den massive investering til at få bedre byrum.

Som i Gladsaxe, hvor der netop nu er ved at blive opført en bane til paddle tennis. Paddle tennis er en mellemting mellem tennis og squash, så banen ud over at få kommunens borgere ud og slå til bolden, også kan fungere som opsamlingstank med sine høje mure.

Et borgerinitiativ til åbning af Ladegårdsåen, der løber under Åboulevard i København, er et af eksemplerne på, hvordan klimasikring kan bruges konstruktivt. (Foto: Miljøpunkt Nørrebro/Helle Rye Westphall; Kamilla Aggerlund) 

Et andet eksempel er Ladegårds­åen, som er den å, der flyder under Åboulevard i København. På initiativ fra borgere viser projektet, hvordan byrummet kan omdannes fra et sted, man helst vil væk fra, til et grønt område med græs, vand og træer, der trækker folk til. De øgede vandmasser vil være synlige og til glæde for borgerne.

Det samme er tanken i Aalborg, hvor kommunen nu vil åbne op for Østre Å i et gammelt industriområde. På Sankt Annæ Plads i København løber regnvand og spildevand i den samme kloakledning. Der er nu planlagt en skybruds­sikring, der vil lede ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen og samtidig danne regnvandsbassiner midt på pladsen på den nuværende legeplads til glæde for de små.

Intelligente kloakker
Man kan også gå på en såkaldt ‘klimaflise’. Den minder om de fortovsfliser, der strækker sig kilometervis ud i byen, blot med den forskel, at der er ‘huller’ i hjørnerne, så vandet kan trænge ned. Tanken er, at vandet herfra skal ledes ned til et underjordisk vandopsamlingssystem og derefter ud til rekreative områder.

Her er også et eksempel på real­tidsstyring af regnvand med såkaldte intelligente kloakker. Kan man via radarteknologi forudsige, hvornår og hvor regnen rammer, er der penge at spare. Det vil også mindske behovet for investeringer i dyrere løsninger, hedder det.

Det er ikke kun Danmark, der bliver vådere. Der er også eksempler fra Singapore, Yppenvig i Holland og Cleveleys i det nordlige England på, hvordan klimatilpasning kan give bedre byrum. I Nordengland har de for eksempel fået en kystsikring formet som en høj trappe, så man kan sidde her og kigge ud over vandet, når der altså ikke er høj vandstand.

Der er meget at læse på udstillingen, men som noget nyt kan man tage alle udstillingens tekster, videoer og plancher med sig hjem via DAC’s app, hvis man ikke lige fik det hele med.

‘Regnen kommer’ på Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, København, indtil 6. april. dac.dk.

Cykel Kooperativ i Blågårdsgade 13

(Foto Credit: København Cykelkooperativ Facebook side)

Så er Københavns Cykelkooperativ åben, kig ned forbi og få repareret din cykel eller til en kop kaffe og et stykke kage.


(Foto Credit: København Cykelkooperativ Facebook side)

De tidligere ansatte i Saxil Cykler - Blågårdsgade 13 har overtaget lokalerne og Københavns Cykelkooperativ åbner den 12 januar.

Glæder os til at se jer.

https://www.facebook.com/pages/K%C3%B8benhavns-Cykelkooperativ/1581234138761269?fref=nf

Rantzausgade har genopfundet sig selv

Rabarberkvarteret har rejst sig igen 

Politiken. Kultur 11. jan. 2015. Se billedserie via link:

http://politiken.dk/kultur/ECE2505951/rabarberkvarteret-har-rejst-sig-igen/

Rantzausgade har genopfundet sig selv og tiltrækker iværksættere og det yngre gå i byen-klientel.

Mette Trudsø (tekst) og Lasse Kofod (foto)

De nyistandsatte lokaler i Rantzausgade nr. 56 er proppet til bristepunktet.
Unge, ældre og dem midtimellem, hipstere med fuldskæg og skovmandsskjorter, småbørn i flyverdragter og vinterstøvler, pelsklædte damer på høje hæle, en enkelt let brugt herre iført bredskygget hat med påsatte blomster. Klemt sammen ved de lange træborde på skamler eller bænke eller stående i den lange kø op til baren med de to store fadølsanlæg af porcelæn, hver med seks gyldne haner med tilhørende træhåndtag.

Der er plads til alle her til åbningsreceptionen i Rantzausgades nyeste beværtning, Kølsters Tolv Haner. Ejeren, Esben Kølster, er selv i formfuldendt gråt jakkesæt, men ikke mere fin på den, end at han for få minutter siden hoppede op på baren og med hovedet placeret mellem de talrige loftslampers store, klare glaskupler rørt takkede for det store fremmøde og den aldrig svigtende opbakning fra de lokale.

Forbipasserende har ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan den nyslåede barejer sammen med en flok kammerater i månedsvis har knoklet med istandsættelsen. Kølsters Tolv Haner har nemlig, som noget ret usædvanligt for Rantzausgade, store, åbne vinduespartier ud mod den tiltagende populære, men stadig ikke specielt kønne gade.

En gåtur ned gennem gaden byder på en parade af dunkle, nedslidte husfacader med uopfindsom graffiti, smalle fortove med jævnlige hundeefterladenskaber og et bemærkelsesværdigt fravær af grønt i form af træer eller planter. Men inde bag facaderne er der især de seneste fem år sket store forandringer. Nye barer, butikker og spisesteder strømmer til – og det samme gør såvel kunder som beboere. Og en del af attraktionen er netop, at der er plads til lidt af hvert, og at det hele ikke behøver at være så pænt.

»Det er fedt, at der er åbnet en masse nye steder, uden at gaden er blevet mondæn og friseret. Den har stadig kant og en tydelig Nørrebro-identitet«, fastslår 40-årige Mick Dalum, der har boet i Rantzausgade i små otte år. Faktisk er han og kæresten Mette Hansen så glade for at bo her, at de valgte en lejlighed i samme andelsforening, da de sidste år skulle finde noget større at bo i.

»Vi flytter! Kun bolig – ikke gade. Rantzausgade er bare fantastisk«, lød overskriften på boligannoncen for deres gamle lejlighed – der uden sværdslag om prisen blev solgt på 18 timer. Selv om badet ligger i gården.

»Man kan godt mærke, at området er blevet populært, og det går kun i én retning – fremad«, siger 36-årige Mette Hansen, med henvisning til at der bare i deres ende af gaden ud over Kølsters Tolv Haner inden for kort tid er åbnet Nordisk Brødhus med spisehus og økologisk supermarked samt baren Bar Ræv.

Hun forventer, ligesom de øvrige beboere og forretningsdrivende i gaden, at den kommende metrostation i krydset Rantzausgade og Jagtvej skubber yderligere til den positive udvikling.

Stikkere, bander og bz’ere
Populær er ellers ikke et ord, man historisk set kan sætte på Rantzausgade. Faktisk har området mellem Rantzausgade og Ladegårdsåen lagt navn til det nedsættende begreb rabarberkvarter, da det fattige kvarter i 1800-tallet husede en række rabarbergartnerier.

Gaden er centralt beliggende i Den Sorte Firkant og har tidligere huset en kendt stikker fra Anden Verdenskrig, den berygtede Blekingegadebande og en gruppe sejlivede bz’ere. Og så var den indtil for fem år siden skueplads for en række skyderier omkring netcafeen Surf ’n’ Play under den igangværende bandekrig.

Rantzausgade var da heller ikke drømmedestinationen for Christian Boje Korsgaard, da han i 1990 flyttede ind i nr. 18. »Dengang var det svært at få en andelslejlighed, og jeg kunne ikke få noget større i min forening i Nansensgade. Men en af mine kolleger boede i Rantzausgade, og her kunne man få en stor lejlighed for ingen penge«, fortæller den i dag 58-årige Christian, der bor sammen med kæresten Marcelo Rasmussen i den lyse hjørnelejlighed.

»Vi syntes, at gaden lå langt uden for byen, og vi følte faktisk, at vi levede en ret anonym tilværelse her. Men da vi efter 6-7 år var ude at rejse i længere tid, bød flere af de handlende i gaden os velkommen tilbage. »Vi troede, I var flyttet«, sagde de. Og det var egentlig en rar fornemmelse«, siger parret.

Så de blev boende – lige midt imellem den berygtede netcafé og den del af gaden, der i en periode blev kendt som Somali Street, fordi en gruppe somaliere angiveligt solgte kat fra huset på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade.

Og deres trofasthed betalte sig. Til mange beboeres overraskelse – og begejstring – åbnede Cofoco i 2009 restauranten Scarpetta i selv samme hjørneejendom. Med tiden fortog skyderierne omkring netcafeen sig, og de lokale mødte ikke længere forfrosne betjente på patrulje i området.

Efter de seneste fem års udvikling på især restaurationsfronten er Christian og Marcelo ikke i tvivl: »Vi flytter aldrig. Vi plejede at gå ud på Vesterbro, men nu er der et væld af steder at gå ud her i gaden, her er masser af liv og unge mennesker. Rantzausgade er blevet et dejligt sted at bo«, siger Marcelo.
Brødhus bliver andelsprojekt

Et af de nye steder i gaden, som mange beboere fremhæver, er Nordisk Brødhus. Eller rettere: to af de nye steder, for fra at være et beskedent brødudsalg er Nordisk Brødhus nu et decideret spisehus, der har udvidet med et økologisk supermarked i nabobygningen.

Iværksætteren bag det hele hedder Lennart Ribers, og måske passer han netop så godt ind i gaden, fordi hans egen historie, ligesom gadens, er alt andet end pæn. Han er tidligere kriminel, men arbejder hver dag hårdt på at råde bod på fortidens gerninger og på at give noget til fællesskabet i gaden. Sidste år satte han brødhuset på andele, så overskuddet kan bruges til at investere i nyt småerhverv i nærområdet. Foreløbig er der blevet solgt 34 anparter a 10.000 kr. – og det på trods af, at brødhuset langtfra er en velsmurt, gnidningsfri pengemaskine.

Selv trofaste stamkunder erkender, at det til tider glipper med reservationerne, at betjeningen ofte kan betegnes som lettere kaotisk, og at åbningstiderne nogle gange mest skal tages som en hensigtserklæring. Men alt tilgives, fordi maden er god, brødet er himmelsk, og Lennarts komplet ucensurerede updates på Facebook er stærkt afvæbnende.

Lennart lærte Rantzausgade at kende igennem sin søster, som bor i gaden.
»Jeg havde bare en god mavefornemmelse med det her sted. Og folk har støttet op fra starten, også selv om vi har lavet masser af fejl«, siger han.

Sebastian Eskerod er indehaver af frisørsalonen Et Sted i Rantzausgade, hvor han selv er født og opvokset. Ifølge ham er beboerne den største forskel på gaden før og nu. »Dengang skulle man være bange for at få nogen på hovedet. Nu skal man være bange for at falde over en christianiacykel«, som han udtrykker det.

Selv har han altid haft et ønske om at have forretning i sin barndomsgade, men da han blev uddannet i 2004, var klientellet efter hans vurdering endnu ikke til det. Men for knap tre år siden tog han skridtet – og han frygter ikke, at gaden bliver så pæn, at der ikke er plads til de oprindelige beboere.

»Rantzausgade er en af de sidste bastioner, hvor man har en stor mangfoldighed på tværs af religiøse, politiske og indkomstmæssige skel. Og jeg tror, at der på grund af det sociale boligbyggeri i området altid vil være behov for halalslagteren, Aldi, de små indvandrergrønthandlere og de andre butikker, der er med til at gøre det mangfoldigt«.

Stege under lås og slå
Og måske har han ret. I hvert fald er gaden ikke blevet mere eksklusiv, end at de dyreste stege i køledisken hos Irma stadig er låst forsvarligt inde i en plexiglasboks. Trafikken i gaden er trods stærke protester fra beboerne stadig ét stort, uorganiseret kaos. Og det kan stadig være svært at sælge noget så pænt som økologisk børnetøj – også selv om man som Sejedrenge.dk i nr. 44 to år i træk har vundet Børn i Byens pris som bedste børnetøjsbutik.

»Efter knap to år er jeg langtfra der, hvor jeg gerne vil være. Folk har stadig svært ved at give 150 kr. for en økologisk bodystocking«, fortæller indehaveren Jelena Durovic, der netop har ansat en medarbejder til at stå for salg og markedsføring af butikken. »Jeg bor selv i området og vil gerne blive i gaden. Jeg er også idealistisk, jeg vil også gerne være med til at løfte. Og jeg tror på det!«, siger hun.

Og upåvirket af al hypen ligger Klovnens Bodega som nabo til cykelruten Den Grønne Sti i den lidt døde ende af gaden ned mod Jagtvej og metrobyggeriet.

Her drikkes helst øl fra flaske. Her spilles årligt den traditionsrige damebillard-turnering. Her vises fodboldlandskampe med et gratis shot fra ejerne, hver gang Danmark scorer. Og her går det fint, fortæller bartender Karin Mikkelsen.

Men i Rantzausgade er der også plads til lidt af hvert.

5 gode i gaden

1. Den grønne sti, nr. 66-68. Alt det grønne, man savner i den anden ende af gaden, får man her. Til den ene side er et udendørs træningsanlæg, til den anden kan man i vintermåneder med frost og snevejr blande sig med de lokale, når de sender poderne ned ad den stejle kælkebakke ud mod Hans Egedes Gade.
2. Krydset ved Jesper Brochmands Gade . Her åbner den ellers snævre gade sig op med træer på tre af de afskårne gadehjørner samt Brorsons Kirke med præsteboligen på det fjerde. Både Nordisk Brødhus og den glimrende vietnamesiske restaurant Nha Trang har udeservering, når vejret tillader det, og Kølsters Tolv Haner lader det hjemmebryggede økologiske øl flyde fra kl. 10 om formiddagen. 
3. Skudhul, nr. 22. Som en påmindelse om gadens barske fortid kan man i husfacaderne i og omkring den tidligere netcafé Surf’n’Play stadig se skudhuller fra bandekrigen for godt fem år siden. 
4. Tjili Pop, nr. 28. Den skramlede café, der i 1998 blev åbnet som en beskeden juicebar af en 17-årig, er blevet en institution i Rantzausgade. Den var i mange år ene om at bejle til et andet segment end værtshuskunderne og er stærkt besøgt af områdets studerende. 
5. Quriosa, nr. 33. Retro-lækkert 1950-1970’er-interiør. Indehaver Søren Falk er kendt fra DR 1-programmerne ’Antikduellen’ og ’Skattejægerne’, og han ved godt, hvad han skal have for sine varer. Men de går som varmt brød, bl.a. via en velsmurt facebookside. Og butikken, der åbnede i 2010, har i høj grad været med til at trække Rantzausgade op på trendskalaen. 

Husker du... 
Rantzausgade har ofte haft mediernes bevågenhed, men få episoder har sagt så meget om gadens ånd, som da 70 afviste irakiske asylansøgere i foråret 2009 søgte tilflugt i Brorsons Kirke.

»De lokale var helt overstrømmende, de kom med nybagte boller, legetøj til ungerne, alt muligt, helt fra starten af. Hele nærområdet bakkede 100 procent op«, fortæller daværende sognepræst Per Ramsdal.

Da politiet efter tre måneder natten til 13. august ryddede kirken, deltog mange naboer i en sit-down-demonstration foran kirken.

»Og bagefter, da de irakiske mænd var blevet arresteret, og kvinderne, børnene og de gamle gik rundt på må og få på gadehjørnerne, var der rigtig mange naboer, der tog dem med hjem i deres små lejligheder og lod dem sove der. Det var helt vildt«, siger Per Ramsdal, der efter forløbet blev beskyldt af blandt andre et par ministre for at have overdramatiseret politiets rydning af kirken.

»Også her var der opbakning fra naboerne, der kom og stillede lys, støttebreve og gaver – f.eks. et par bøger om frihed – på trappen ved min dør. Det var rigtig rart. Og når jeg kom gående ned ad gaden, selv et halvt år efter, lagde nogle af indvandrerdrengene hånden på hjertet som en gestus. De sagde ikke noget, men tog sig bare til hjertet. Det var helt vildt stærkt«.

Brorsons Kirke har siden 1998 fungeret som børne- og ungdomskirke og står bl.a. bag meget besøgte tiltag som RockGudstjenester, Bøn & Brunch og Den Blå Time-arrangementer for sognets småbørn og deres forældre.

Nordea-fonden støtter grønne byprojekter

Grønne fælleshaver i byerne får 86 millioner

Natur er vigtig, mener to ud af tre byboer. 13 projekter har nu fået støtte til grønne projekter i byerne.

http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE2502265/groenne-faelleshaver-i-byerne-faar-86-millioner/

Grønt. I flere år har aktivister arbejdet med at anlægge byhaver i blandt andet København og Aarhus. Her ses en byhave på Nørrebro - tæt ved Nørrebroparken. Arbejdet udføres af en gruppe frivillige, der kalder sig Byhaven 2200. (arkivfoto) - Foto: MAGNUS HOLM

Snart kan landets byboere se frem til flere fælleshaver og andre grønne områder som et pusterum væk fra byernes bilos, larm og mennesker.

13 projekter har fået tildelt 86 millioner kroner fra Nordea-fonden til at 'fremme det gode liv i byen'.

Og det gode liv indebærer adgang til grønne områder, hvis man spørger folk i byerne.

To ud af tre byboer svarer, at det har betydning for deres livskvalitet at bo tæt på naturen ifølge en undersøgelse fra Nordea-fonden.

Byboere spørger efter natur
Det er også mere natur, der efterspørges, når direktør og partner i tegnestuen SLA Stig Lennart Andersson laver borger- og brugerundersøgelser.

»Når vi skal lave nye byrum og spørger indbyggere i området, hvad de gerne vil have, så er mere natur det allerførste, de svarer«, siger han.

Det er både jyder, sjællændere og fynboer, der får gavn af de 13 projekter, som spænder over alt fra cykellegebaner til grønne anlæg og en fjordpark.

LÆS ARTIKEL FRA ARKIV Græsrødder anlægger køkkenhave i Nørrebroparken

Aarhus får 600 spiselige byrum
I Aalborg, Løgstør, Nykøbing Mors og Lemvig har Limfjordsrådet fået støtte til at etablere fire fjordhaver, hvor almindelige borgere blandt andet kan dyrke tang, østers og muslinger.

Længere sydpå skal 15 millioner kroner hjælpe 'Smag på Aarhus' til at skabe 600 såkaldte spiselige byrum i Aarhus.

Når vi skal lave nye byrum og spørger indbyggere i området, hvad de gerne vil have, så er mere natur det allerførste, de svarer. Landskabsarkitekt Stig Lennart Andersson

Mens organisationen 4H vil etablere fælleshaver i Roskilde, Næstved, Kalundborg og 15 andre byer, som skal være med til at øge børns viden og interesse for mad og sunde vaner.

LÆS OGSÅ Høst på fjerde sal: Skandinaviens første taglandbrug ligger på Østerbro
I udviklingen af byer har mennesket ellers altid holdt naturen udenfor, fortæller Stig Lennart Andersson, der også er arkitekt og professor ved Københavns Universitet.

»Vi har indrettet byen på en måde, hvor naturen fremstår som et problem. Vi har tag på husene, så det ikke regner og blæser ind, og vi har kloakker, der kommer af med regnvandet«, siger han og fortsætter:

»Men naturens æstetiske værdi mangler i byen. Livskvaliteten hos den enkelte indbygger bliver større ved at opleve naturens processer og udtryk inde i byen«.

I dag er det syv ud af otte danskere, som bor i byen ifølge Danmarks Statistik.

Disse byprojekter får støtte

• 'Smag på Aarhus' skaber med 15 millioner kroner 600 spiselige byrum i blandt andet parker, boligkarréer og vejrabatter.
• 4H "Flere fælleshaver i byen" etablerer for 4,6 millioner kroner fælleshaver i 18 byer, som skal øge børns viden om natur og bæredygtighed.
• 'Bo og Gro' udvikler med 6,7 millioner kroner en model for engagerende udemiljøer med udgangspunkt i tre fælleshaver i almene boligforeninger i Helsingør.
• 'Fjordhaver i Limfjorden' stifter med 5,5 millioner kroner fire blå kolonihaveforeninger, hvor borgere kan dyrke havets delikatesser.
• 'Vesterbros lunge' giver med 3,7 millioner kroner Københavnerne et grønt pusterum og mulighed for at dyrke 20 små, grønne anlæg langs Istedgade.
• 'Sejlende fortællinger' kan med 8,9 millioner kroner sende skibet Bibiana af sted som en sejlende udstillings- og læringsplatform for børnekunst og kultur.
• 'Cykellegebaner i ti byer' udvikler med 7,5 millioner kroner ti cykellegebaner i landet, hvor børn kan bevæge sig, blive sikre i trafikken og få gode cykelvaner.
• 'Den grønne korridor' skal med 6,2 millioner kroner skabe et rekreativt grønt område, som samtidig kan forhindre oversvømmelser af Skjern by.
• 'Vilde naturrum i byen' kan med 1,6 millioner kroner etablere et 650 m² stort naturrum i København med vilde planter, der afspejler Sjællands natur.
• 'Krible Krable' skal med 1,7 millioner kroner inspirere daginstitutioner og børnefamilier til at udforske naturen i byen til vands, til lands og i luften.
• 'Kulturhavn 365' får med 11,5 millioner kroner mulighed for at skabe liv i Københavns Havn året rundt, også om vinteren.
• 'Odense Å' vil med 3,8 millioner kroner udvikle syv lokaliteter langs åen, som giver borgene mulighed for at opleve den på tæt hold og bruge den på nye måder.
• 'Vestre Fjordpark' går med 9,5 millioner kroner i ryggen fra nedslidt friluftsbad til topmoderne 165.000 m² fjordpark, som kan bruges året rundt.

Kilde: Nordea-fonden.