http://politiken.dk/viden/ECE2387525/hovedstadsregionens-geografi-kan-give-oeget-skybrudsrisiko/
Kombinationen af store havområder mod sydøst og uheldige vindretninger kan give store nedbørsmængder langs kysten.
NEDBØR. Skybrud har givet hovedstadsregionen vandfyldte kældre og oversvømmede veje. Nu vil meteorologer have opklaret, om særlige forhold langs Øresundskysten forværrer risikoen for skybrud. - Foto: JENS DRESLING
Søren Astrup Journalist
Har København og øresundskysten sit helt eget skybrudsproblem? Det vil meteorologerne på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nu forsøge at finde ud af efter sidste weekends skybrud over hovedstaden.
Det er ikke første gang, byen tager imod store regnmængder. Måske skyldes fænomenet helt specielle geografiske forhold, der under særlige omstændigheder får regnskyerne til at lette sig, når de driver ind (fra øst) over kysten og byens høje huse.
Spørgsmålet må der findes svar på, mener forskerne på DMI.
»Vi har ikke nogen sikker viden om det, men vi har nogle ideer, som måske skal efterprøves. En af ideerne bygger på, at vi har en ret så kompliceret land- og hav-struktur omkring København«.
LÆS MERE Voldsomt skybrud: København fik op til 100 millimeter regn i nat
Kombinationen af store havområder mod sydøst og uheldige vindretninger kan give store nedbørsmængder langs kysten.
NEDBØR. Skybrud har givet hovedstadsregionen vandfyldte kældre og oversvømmede veje. Nu vil meteorologer have opklaret, om særlige forhold langs Øresundskysten forværrer risikoen for skybrud. - Foto: JENS DRESLING
Søren Astrup Journalist
Har København og øresundskysten sit helt eget skybrudsproblem? Det vil meteorologerne på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nu forsøge at finde ud af efter sidste weekends skybrud over hovedstaden.
Det er ikke første gang, byen tager imod store regnmængder. Måske skyldes fænomenet helt specielle geografiske forhold, der under særlige omstændigheder får regnskyerne til at lette sig, når de driver ind (fra øst) over kysten og byens høje huse.
Spørgsmålet må der findes svar på, mener forskerne på DMI.
»Vi har ikke nogen sikker viden om det, men vi har nogle ideer, som måske skal efterprøves. En af ideerne bygger på, at vi har en ret så kompliceret land- og hav-struktur omkring København«.
LÆS MERE Voldsomt skybrud: København fik op til 100 millimeter regn i nat
VANDGANG. Her ses Lyngbymotorvejen efter det seneste kraftige regnvejr over København. Foto: Jens Dresling.
»Man kan godt forestille sig, at forskellen i den modstand, vinden møder over hav og over land, kan have betydning. Der er større modstand over land og især over en by som København med mange bygninger. Det kan danne et område, hvor luften bliver tvunget til vejrs«, forklarer Niels Woetmann Nielsen, der er ph.d hos DMI.
»Måske bliver sådan et område skabt langs øresundskysten. Det skal undersøges nærmere«, tilføjer han.
Ifølge Woetmann Nielsen er der undersøgelser fra Holland, der viser, at den effekt kan have betydning i bestemte vejrsituationer.
»Måske bliver sådan et område skabt langs øresundskysten. Det skal undersøges nærmere«, tilføjer han.
Ifølge Woetmann Nielsen er der undersøgelser fra Holland, der viser, at den effekt kan have betydning i bestemte vejrsituationer.
Varmt vand og vind fra syd var en dårlig kombination
Teorien er, at skybruddene kan opstå, når skyerne kommer sydfra, når land i Køge Bugt-regionen og går op mod København.
»Det er måske dér, det er kritisk. Det er der, nogle af bygerne bliver skabt. Vi kan se på vindprognosen, at den har et maksimum parallelt med Falsterbo (på Sveriges sydvestlige spids, red.) og ind mod Amager. Det kan give konvergenslinjer, hvor der kan opstå kraftig nedbør«, siger DMI-vejrforskeren.
LÆS OGSÅForsker: Københavns indsats mod ekstremt vejr er for ensidig
»En anden ting, der kan have haft indflydelse på regnen natten til søndag var, at vandet var varmere end temperaturerne inde over land. Der var to-tre graders forskel. Det var helt tydeligt, at vandet i Køge Bugt var varmere end inde over overfladen i København. Det varme vand kan være med til at sætte gang i sådanne kraftige byger«.
Weekendens skybrud har dermed givet en mistanke om, at de særlige forhold omkring byen og op langs øresundskysten kan forklare de pludselige og kraftige nedbørsmængder.
»På grund af den hændelse er vi nu interesseret i at gå ind og kigge nærmere på det - om det nu også holder. Det ville vi kunne bruge fremover. Så kan vi lave prognosen om, så den bedre fanger de vejrsituationer«, forklarer Niels Woetmann Nielsen.
Teorien er, at skybruddene kan opstå, når skyerne kommer sydfra, når land i Køge Bugt-regionen og går op mod København.
»Det er måske dér, det er kritisk. Det er der, nogle af bygerne bliver skabt. Vi kan se på vindprognosen, at den har et maksimum parallelt med Falsterbo (på Sveriges sydvestlige spids, red.) og ind mod Amager. Det kan give konvergenslinjer, hvor der kan opstå kraftig nedbør«, siger DMI-vejrforskeren.
LÆS OGSÅForsker: Københavns indsats mod ekstremt vejr er for ensidig
»En anden ting, der kan have haft indflydelse på regnen natten til søndag var, at vandet var varmere end temperaturerne inde over land. Der var to-tre graders forskel. Det var helt tydeligt, at vandet i Køge Bugt var varmere end inde over overfladen i København. Det varme vand kan være med til at sætte gang i sådanne kraftige byger«.
Weekendens skybrud har dermed givet en mistanke om, at de særlige forhold omkring byen og op langs øresundskysten kan forklare de pludselige og kraftige nedbørsmængder.
»På grund af den hændelse er vi nu interesseret i at gå ind og kigge nærmere på det - om det nu også holder. Det ville vi kunne bruge fremover. Så kan vi lave prognosen om, så den bedre fanger de vejrsituationer«, forklarer Niels Woetmann Nielsen.
VANDGANG. Skybruddet for en uge siden overraskede mange. Her er en efterladt bil på Lyngbymotorvejen. Foto: Jens Dresling.
Byger er besværlige at spå om
Han forklarer, at det er vanskeligt at forudsige den slags nedbør.
»Når vi taler om bygeaktivitet, så har vi store udfordringer. Forudsigeligheden er ganske kort. Vi kan ikke forudsige den ret lang tid i forvejen. Vi gør os håb om, at vi kan forudsige den nogenlunde præcist tre-seks timer forud«, mener han.
Derfor vil han sammen med kolleger nu prøve at se, om prognoserne kan forbedres ved at indkode data om de særlige og lokale forhold omkring Storkøbenhavn og derigennem gøre dem bedre i stand til at forudsige skybrud over byen.
FOTOS Da København blev overmandet af 100 mm vand
Det bliver en opgave for instituttets kraftige computere, som vil blive fodret med tal og vejrdata og dermed - forhåbentlig - kan give et svar på, om byen og øresundskysten er særligt udsat, næste gang de regntunge skyer kommer drivende hen over området.
Han forklarer, at det er vanskeligt at forudsige den slags nedbør.
»Når vi taler om bygeaktivitet, så har vi store udfordringer. Forudsigeligheden er ganske kort. Vi kan ikke forudsige den ret lang tid i forvejen. Vi gør os håb om, at vi kan forudsige den nogenlunde præcist tre-seks timer forud«, mener han.
Derfor vil han sammen med kolleger nu prøve at se, om prognoserne kan forbedres ved at indkode data om de særlige og lokale forhold omkring Storkøbenhavn og derigennem gøre dem bedre i stand til at forudsige skybrud over byen.
FOTOS Da København blev overmandet af 100 mm vand
Det bliver en opgave for instituttets kraftige computere, som vil blive fodret med tal og vejrdata og dermed - forhåbentlig - kan give et svar på, om byen og øresundskysten er særligt udsat, næste gang de regntunge skyer kommer drivende hen over området.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar