http://www.b.dk/viden/skybrud-plager-saerligt-koebenhavnerne
Af Lars Henrik Aagaard,Fredag den 5. september 2014
Danmarks hovedstad og de tætbefolkede kyster af Øresund er tilsyneladende særligt udsatte for ekstremnedbør.
Af Lars Henrik Aagaard,Fredag den 5. september 2014
Danmarks hovedstad og de tætbefolkede kyster af Øresund er tilsyneladende særligt udsatte for ekstremnedbør.
En del kunne efterhånden tyde på, at sandsynligheden for ekstreme skybrud over København er kraftigt undervurderet.
Da ulykkelige københavnere i mandags endelig havde pumpet vandet ud af oversvømmede kældre efter det voldsomme dobbelte skybrud godt og vel et døgn tidligere, gik vejret.tv2.dk i luften med en nyhed om, at der havde været tale om en 480-års begivenhed. Hvilket skal forstås på den måde, at der statistisk set bør gå 480 år imellem, at det specifikke område, man kalder hovedstaden, får op til 119 mm vand, svarende til næsten to måneders nedbør, i regnmåleren inden for få timer.
Læs også: København i hård kamp mod vandet
Men tre år forinden blev københavnerne som bekendt overplasket af endnu mere ekstreme nedbørsmængder. 2. juli 2011 faldt der på få timer 135 mm nedbør i Botanisk Have i det indre København. Efterfølgende beregninger baseret på radarbilleder antydede tilmed, at der i området mellem Vesterport Station og Istedgade faldt omkring 175 mm, hvilket i givet fald ville være ny dansk regnrekord.
Hovedstadsskybruddet for tre år siden var da også så ekstremt, at meteorologer efterfølgende betegnede det som en 1.000-års hændelse.
Men bare 11 måneder forinden, 15. august 2010, blev det nordlige København ramt og delvist oversvømmet af op til 99 mm regn inden for få timer. Hvilket dengang blev karakteriseret som en hændelse, der statistisk set bør indtræffe hver gang, der er gået omtrent 50 år.
Inden for fire år er hovedstaden med andre ord tre gange blevet ramt af nedbørshændelser, der statistisk set bør forekomme med 50, 480 eller 1.000 års mellemrum.
Tilmed figurerer den centrale del af hovedstadsområdet – et areal på måske 200 kvadratkilometer eller ca. 1/200 af nationen – nu hele to gange på top-20 listen over de mest regnfulde døgn, der er registreret lokalt i landet.
De 135,4 mm nedbør 2. juli 2011 rækker således til femtepladsen på listen over alle tiders største regnmængder på ét døgn i Danmark. Og de 119 mm natten til i søndags (årsrekord i Danmark og i øvrigt aflæst i regnmåleren på selve DMIs hovedkvarter på Lyngbyvej i København) rækker til en 14.-plads på listen, der tæller nedbørshændelser over hele landet helt tilbage til 1888.
Så ikke nok med at den statistiske sandsynlighed for ekstreme nedbørshændelser over hovedstadsområdet alt andet lige nu må være alvorligt devalueret, for det ikke giver ikke nogen mening at kalde ekstremregnen i søndags for en 480-års hændelse. De tre opsigtsvækkende vejrbegivenheder på fire år rejser også et centralt spørgsmål om, hvorvidt København så at sige er placeret direkte på skybruddenes holdeplads.
Når man sammenligner de landsdækkende nedbørskort for 2. juli 2011 og 31. august 2014 (samt i nogen grad for 15. august 2010), er det stærkt påfaldende, at det praktisk taget udelukkende er det centrale København, der bliver ramt af katastrofale nedbørsmængder.
De fleste ydre storkøbenhavnske forstæder slipper i alle tre tilfælde med relativt beherskede mængder regn, ude på det egentlige Sjælland får man nærmest ikke en dråbe, og de allerstørste nedbørsmængder falder i både 2011 og 2014 i selve København og på Frederiksberg og dermed lige netop der, hvor befolkningstætheden er størst i hele nationen.
Det er dermed nærliggende at få den mistanke, at der må være noget i luften, som øger sandsynligheden for, at ekstremnedbøren rammer lige netop Danmarks hovedstad og de tætbefolkede kyster af Øresund.
Det kan naturligvis skyldes den berømte statistiske tilfældighed, for de koncentrerede tordenceller, der typisk udløser kraftige skybrud, er notorisk uberegnelige.
Men uden at denne skribent skal gøre sig til fagekspert, er det vel ikke helt urimeligt at pege på en række faktorer, der kan gør sig gældende i forhold til dannelse af ekstraordinært monstrøse regnmængder over den danske hovedstad:
Da ulykkelige københavnere i mandags endelig havde pumpet vandet ud af oversvømmede kældre efter det voldsomme dobbelte skybrud godt og vel et døgn tidligere, gik vejret.tv2.dk i luften med en nyhed om, at der havde været tale om en 480-års begivenhed. Hvilket skal forstås på den måde, at der statistisk set bør gå 480 år imellem, at det specifikke område, man kalder hovedstaden, får op til 119 mm vand, svarende til næsten to måneders nedbør, i regnmåleren inden for få timer.
Læs også: København i hård kamp mod vandet
Men tre år forinden blev københavnerne som bekendt overplasket af endnu mere ekstreme nedbørsmængder. 2. juli 2011 faldt der på få timer 135 mm nedbør i Botanisk Have i det indre København. Efterfølgende beregninger baseret på radarbilleder antydede tilmed, at der i området mellem Vesterport Station og Istedgade faldt omkring 175 mm, hvilket i givet fald ville være ny dansk regnrekord.
Hovedstadsskybruddet for tre år siden var da også så ekstremt, at meteorologer efterfølgende betegnede det som en 1.000-års hændelse.
Men bare 11 måneder forinden, 15. august 2010, blev det nordlige København ramt og delvist oversvømmet af op til 99 mm regn inden for få timer. Hvilket dengang blev karakteriseret som en hændelse, der statistisk set bør indtræffe hver gang, der er gået omtrent 50 år.
Inden for fire år er hovedstaden med andre ord tre gange blevet ramt af nedbørshændelser, der statistisk set bør forekomme med 50, 480 eller 1.000 års mellemrum.
Tilmed figurerer den centrale del af hovedstadsområdet – et areal på måske 200 kvadratkilometer eller ca. 1/200 af nationen – nu hele to gange på top-20 listen over de mest regnfulde døgn, der er registreret lokalt i landet.
De 135,4 mm nedbør 2. juli 2011 rækker således til femtepladsen på listen over alle tiders største regnmængder på ét døgn i Danmark. Og de 119 mm natten til i søndags (årsrekord i Danmark og i øvrigt aflæst i regnmåleren på selve DMIs hovedkvarter på Lyngbyvej i København) rækker til en 14.-plads på listen, der tæller nedbørshændelser over hele landet helt tilbage til 1888.
Så ikke nok med at den statistiske sandsynlighed for ekstreme nedbørshændelser over hovedstadsområdet alt andet lige nu må være alvorligt devalueret, for det ikke giver ikke nogen mening at kalde ekstremregnen i søndags for en 480-års hændelse. De tre opsigtsvækkende vejrbegivenheder på fire år rejser også et centralt spørgsmål om, hvorvidt København så at sige er placeret direkte på skybruddenes holdeplads.
Når man sammenligner de landsdækkende nedbørskort for 2. juli 2011 og 31. august 2014 (samt i nogen grad for 15. august 2010), er det stærkt påfaldende, at det praktisk taget udelukkende er det centrale København, der bliver ramt af katastrofale nedbørsmængder.
De fleste ydre storkøbenhavnske forstæder slipper i alle tre tilfælde med relativt beherskede mængder regn, ude på det egentlige Sjælland får man nærmest ikke en dråbe, og de allerstørste nedbørsmængder falder i både 2011 og 2014 i selve København og på Frederiksberg og dermed lige netop der, hvor befolkningstætheden er størst i hele nationen.
Det er dermed nærliggende at få den mistanke, at der må være noget i luften, som øger sandsynligheden for, at ekstremnedbøren rammer lige netop Danmarks hovedstad og de tætbefolkede kyster af Øresund.
Det kan naturligvis skyldes den berømte statistiske tilfældighed, for de koncentrerede tordenceller, der typisk udløser kraftige skybrud, er notorisk uberegnelige.
Men uden at denne skribent skal gøre sig til fagekspert, er det vel ikke helt urimeligt at pege på en række faktorer, der kan gør sig gældende i forhold til dannelse af ekstraordinært monstrøse regnmængder over den danske hovedstad:
- Øresund og Østersøen. Spiller det en rolle, når ustabile luftmasser om sommeren vælter ind fra det varmere og oftest fugtigere syd og sydøst og lige før København bliver påvirket af temperaturkontrasten til Østersøen og Øresund?
- Sydsverige. Spiller det en rolle, når ustabile luftmasser på deres vej mod København fra øst bliver påvirket af det næsten fastlandslignende klima i det sydlige Sverige?
- Mikroklima. Spiller det en rolle, at København som alle andre storbyer er udstyret med et mikroklima – en varmeø-effekt – og dermed i kraft af asfalt, hustage og menneskers aktiviteter typisk har lidt højere temperaturer end det omgivende land?
Læs også: Sverige vil lære af DMI om skybrud
Den sidste mulighed synes nok mest oplagt. Under alle omstændigheder begynder københavnere som overtegnede at efterlyse noget grundig vejr- og klimaforskning, som kan belyse, hvad i alverden der gør sig gældende, siden vi i den grad skal oversjaskes her i den danske hovedstad.
Den sidste mulighed synes nok mest oplagt. Under alle omstændigheder begynder københavnere som overtegnede at efterlyse noget grundig vejr- og klimaforskning, som kan belyse, hvad i alverden der gør sig gældende, siden vi i den grad skal oversjaskes her i den danske hovedstad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar