Politiken: Succes-park i New York åbner sidste etape

http://politiken.dk/rejser/storbyogkultur/ECE2405465/alternativ-succes-park-i-new-york-aabner-sidste-etape/

The High Line er på kort tid blevet populær blandt lokale og turister.

Succes. Den eleverede park The High Line i New York er blevet et trækplaster for turister og et populært pusterum for lokale. - Foto: David Berkowitz, flickr/Creative Commons

Anne Louise Leth Journalist

Om the High Line. Første del åbnede i 2009, anden del to år senere. Og nu er den tredje og sidste del af The High Line netop åbnet.

Det skete søndag den 21. september, hvor besøgende fik adgang til sidste del af den gamle jernbanestrækning, der i dag er omdannet til park.

The High Line ligger på Manhattans vestlige side ud mod Hudson-floden, og tredje del skærer sig ned ad West 30th Street mod vandet og slår en slags halvcirkel op til West 34rd Street.

Den sidste strækning sætter punktum for et langt og slidsomt stykke arbejde med at transformere den gamle forfaldne jernbane til en grøn oase, der ikke ligefrem er mange af i den amerikanske storby.

LÆS OGSÅ Gammel jernbane er blevet til en kæmpe newyorkersucces

Og parken er en succes-historie. Lokale benytter den som bred pendler-boulevard, der giver dem en tiltrængt pause fra det hektiske gadeliv, ikke mindst fordi den er eleveret ni meter op fra gadeplan, og mange turister har den på deres 'must see-liste'.

Men det var ikke givent, at den skulle blive en turistattraktion i en by, hvor foretagsomme entreprenører står på spring for at omdanne ekstra kvadratmeter til nye mursten.

Ville rive The High Line ned

Jernbanen blev bygget i 1930’erne og brugt som transportstrækning for godstoge, der fragtede mælk, kød og andre produkter direkte ind i varehuse og fabrikker i Meatpacking District. Det sidste tog – læsset med frosne kalkuner – bumlede af sted langs strækningen i 1980.

The High Line stod nedlagt og forfalden hen og blev ikke anset som meget andet end en bremse for kvarterets udvikling. Politikere og lokale arbejdede for at få strækningen revet ned, og det var oplagt at tænke nye byggerier ind på de ekstra kvadratmeter.

LÆS OGSÅ På cykel i New York: Vi guider til de bedste ruter

Det lykkedes dog ikke, og i slutningen af 1990'erne blev Friends of the High Line (Højbanens Venner) stiftet af to naboer til højbanen, Robert Hammond og Joshua David. De arbejdede sammen med en række lokale aktivister for at få åbnet The High Line som park til byens borgere.

Det fysiske arbejde med at omdanne det første stykke gamle industriområde til park startede i 2006, og kun tre år efter åbningen af del et, i 2009, benyttede 4,4 millioner mennesker sig af det grønne åndehul.

Og i dag skamroses parken af byplanlæggere for sin innovative, urbane stil, og andre storbyer går ifølge avisen Toronto Star med overvejelser om at åbne en lignende park.


FOTO:  Angela N., flickr/Creative Commons Den svævende boulevard er tre-fire meter bred og har lange lige planker. Nogle steder fortsætter plankerne op af stien og bliver til finurlige bænke. I siderne gror forskellige blomster og vilde planter, hvoraf nogle voksede op, da the High Line var nedlagt og bare forfaldt. Planterne har fået lov at blive og er en del af banens ’vilde’ og rå udtryk.

Som vidnesbyrd om sin fortid dukker de originale jernbanespor op ude i siden og blander sig med den ny og moderne indretning af parken. Og hele vejen langs parken er forskellige kunstinstallationer som små statuer drypvist placeret.

Området omkring parken er revitaliseret

The High Lines succes har haft en afsmittende effekt. The high Line har været med til at revitalisere kvarteret på Manhattan, hvor højhuse, butikker, gallerier er skudt op. High Line-området er i dag et af de mest populære markeder for private og eksklusive boliger, kontor- og forretning.


Payton  Chung, flickr/Creative Commons 

Den tredje del af strækningen er især kendetegnet for spektakulære udsigter til Hudson River. Denne del af parken er desuden bredere end de to første strækninger. Det imødekommer den stigende trafik i parken, der i takt med den stigende popularitet på visse stykker kan føles direkte fortættet.

Tredje del har blandt andet også en lille legeplads for børn, picnic borde og et stykke, hvor man går midt i mellem de gamle spor.

En lille del af parken, stykket på 10th Avenue, vil dog først åbne op i 2015.  

• The High Line er en jernbanestrækning, som ligger i New Yorks Meatpacking District på Manhattan.
• Jernbanen blev bygget i 1930’erne og løftede godstrafikken ni meter op i luften og væk fra gadeniveau.
• Ingen tog har kørt på the High Line siden 1980.
• Friends of the High Line er en uafhængig organisation, som blev stiftet i 1999, og arbejdet med at omdanne jernbanestrækningen til en offentlig park begyndte i 2006.
• Den første del, der løber fra Gansevoort Street til West 20th Street, åbnede 9. juni 2009. Den anden del, fra West 20th Street til West 30th Street, åbnede i foråret 2011. Tredje og sidste del åbner i 2014.
• Friends of the High Line arbejder sammen med myndighederne om vedligeholdelse af parken.

Vejr modeller og regnekraft

http://www.version2.dk/artikel/ny-supercomputer-til-dmi-kan-aabne-mere-avanceret-vejrmodel-68674

Ny supercomputer til DMI kan åbne for mere avanceret vejrmodel
Det er tid til at finde en afløser for DMI's supercomputer. En ny supercomputer med mere regnekraft vil give mulighed for at prøve vejrmodeller, der bedre kan simulere tordenbyger. 

Af Jesper Stein Sandal Version 2. Mandag, 29. september 2014

DMI's nuværende supercomputer blev indviet i juni 2009, og derfor er det på tide at finde en afløser, som også vil give meteorologerne mulighed for at afprøve nye modeller til at simulere vejret og lave mere præcise kortsigtede vejrudsigter.

»Det er jo præmissen inden for vores branche, at en supercomputer ikke holder mere end fem-seks år, så vi er allerede ude over sidste salgsdato,« siger systemadministrator Thomas Lorenzen fra DMI til Version2.

DMI er således først og fremmest i færd med at klargøre et udbud til en afløser for det nuværende Cray XT5-system, som har været DMI's primære talknuser siden 2009.

Læs også: DMI's supercomputer: 2048 kerner og 110 terabyte til 42 mio.

Men en ny supercomputer giver også mulighed for en betydelig forøgelse af regnekapaciteten. DMI's primære vejrmodel er i dag en hydrostatisk model med en horisontal opløsning på tre kilometer. Hydrostatisk vil i grove træk sige, at modellen ikke regner detaljeret på vertikale bevægelser i atmosfæren.

Denne type vejrmodel er god til større vejrsystemer som eksempelvis lavtryk og almindelige frontsystemer. Til gengæld er de mindre nøjagtige til vejrsystemer, som ikke har så stor horisontal udbredelse. Det gælder eksempelvis tordenskyer, hvor der foregår kraftige vertikale bevægelser i luftsøjlen. Her er en ikke-hydrostatisk model mere velegnet.

En ikke-hydrostatisk model medtager bevægelserne i luftsøjlen og kan simulere lokale fænomener med betydelig konvektion som eksempelvis skybrud, men det kræver betydeligt mere regnekraft. Det giver de nyere supercomputere mulighed for, og derfor er de ikke-hydrostatiske vejrmodeller hastigt på vej ind.

Læs også: DMI: Mere regnekraft er ikke nok til at forudsige skybrud

Det kræver også flere data, som meteorologerne de senere år har fået bedre adgang til, men de er ikke så lette at fodre modellen med, som simple data som lufttryk og temperatur fra faste målestationer.

»Databehandling af observationer er også et område i hastig vækst. Vi får nogle observationstyper ind, som vi ikke har fået før fra radar og satellit. Der er flere indgående datatyper, som kræver mere behandling. Men det giver os så også helt andre muligheder,« siger Thomas Lorenzen.

For DMI er det også et spørgsmål om at afbalancere, hvor finmasket modellerne skal være, i forhold til, hvad modellerne skal bruges til.

»Hvor mange timer frem vil vi simulere? Lige nu kører vi med 2½ dag frem, og det vil vi fortsætte med. Vi vil dog supplere med nowcasting-produkter, som afvikles hyppigere og med kortere prognoselængde. Og så er det også et spørgsmål om, hvornår produktet skal være færdigt, for vejrudsigten for i går er værdiløs,« siger Thomas Lorenzen.

Selvom DMI forsøger sig med en ikke-hydrostatisk vejrmodel, så er det altså ikke sikkert, at den kan ramme mere præcist med forudsigelser af skybrud, fordi det vil være et spørgsmål om at afveje detaljegraden i modellen mod den tilgængelige regnekraft, datamængde og tidsplan.

Læs også: Usandsynlig kædereaktion blæste væg og DMI's supercomputer omkuld

DMI har gennem de seneste år kørt med et system med flere modeller i en lidt grovere opløsning for at kunne vurdere usikkerhederne ved prognoseberegningerne. Ifølge DMI har det vist sig at være værdifuldt, og det er noget, DMI gerne vil gøre mere brug af, men det kræver også betydelige computerressourcer.

DMI er endnu ikke færdige med at sammensætte udbuddet, men den nye supercomputer vil formentligt komme til at indeholde både konventionelle processorer og en vis mængde specialiserede processorer, som kunne være afledt af grafikprocessorer.

Den præcise sammensætning vil dog afhænge af, i hvilken grad DMI's applikationer kan udnytte de alternative processorarkitekturer, eller om det vil være bedre at øge antallet af almindelige processorer.

Den væsentligste forskel på en moderne supercomputer og en stor serverfarm, som det kendes fra almindelige datacentre, er evnen til at håndtere parallel databehandling med en kraftig forbindelse mellem de enkelte regneenheder.

Det er også vigtigt for vejrmodeller, hvor eksempelvis DMI's nuværende model med en opløsning på tre kilometer indebærer, at der skal regnes i et gitter over Danmark, hvor punkterne har en afstand på tre kilometer. Men ændringer af tilstanden i et givet punkt afhænger af nabopunkternes tilstand, så derfor skal der udveksles data om punkternes tilstand.

»Informationsudvekslingen mellem regnenoderne skal være effektiv og balanceret,« siger Thomas Lorenzen.

For DMI gælder det derfor ikke kun om at have en supercomputer med en vis regnekapacitet. Den skal også passe ganske præcist til de applikationer, der skal køre på den, for at få det optimale ud af den.

DMI forventer at kunne tage den nye supercomputer i brug i 2015.

Ingeniøren: Varme-Ø-effekt og højhuse kan udløse skybryd

http://ing.dk/artikel/oe-effekt-og-hoejhuse-kan-udloese-skybryd-170777

Man ser hvordan temperaturen sidst på eftermiddagen er højere i byområdet. 

Wikimedia Commons. http://klimaleksikon.dk/opslag/varme%C3%B8

Varme-ø-effekten og høje huse i storbyer, der presser vinden op, kan udløse skybrud. DMI overvejer, om deres model skal ændres. 

Af Ulrik Andersen 14. sep 2014 

Er det bare, fordi konsekvenserne er så åbenlyse, at man får fornemmelsen af, at skybrud så ofte rammer storbyer som København? Ikke nødvendigvis. Både den såkaldte varme-ø-effekt og byernes høje huse kan nemlig øge risikoen for skybrud.

»Man kan godt forestille sig, at forskellen i den modstand, vinden møder over hav og over land, kan have betydning. Der er større modstand over land og især over en by som København med mange bygninger. Det kan danne et område, hvor luften bliver tvunget til vejrs«, har Niels Woetmann Nielsen, ph.d. hos DMI, tidligere forklaret til Politiken.

Varme-ø-effekten er en anden faktor, som meteorologerne måske skal til at tage endnu mere hensyn til. I storbyer absorberer bygninger og veje nemlig varme i løbet af dagen, og høje bygninger kan mindske varmeudstrålingen. Det betyder, at der om natten vil være en temperaturforskel mellem land og by.

For Københavns vedkommende kan placeringen ved havet desuden spille en rolle. Hvis vandet er varmere end byen, kan vind skubbe varm luft ind over byen, hvor den presses op af de høje huse. Når luftmassen stiger til vejrs, afkøles den og bliver overmættet med vand. Den overmættede luftmasse bliver herved ustabil, og det kan udløse kortvarige men kraftige byger.

Skybruddet 31. august har nu fået DMI til at overveje at ændre vejr­modellerne.

»På grund af den hændelse er vi nu interesseret i at gå ind og kigge nærmere på det – om det nu også holder. Så kan vi lave prognosen om, så den bedre fanger de vejr­situationer«, siger Niels Woetmann Nielsen til Politiken.

Politiken om Ladegårdsåen

Her - 12. September 2014 bringer Politiken i den trykte avis - på side 6 - en artikel om Ladegårdsåen/Åboulevarden.

Desværre ser det ikke ud til at Politiken lægger artiklen on-line - men her er et link til Åbn Åen's nyhedsbrev: Nyhedsbrev

Videnskab.dk: Hvorfor er skybrud så svære at forudse?

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-er-skybrud-sa-svaere-forudse

Af: Anne Marie Lykkegaard, journalist. 8. september 2014.

Fyldte kældre, oversvømmede veje og stressede kloaknet. Det er ofte situationen efter et skybrud, som pludselig suser ind over landet. 

Men hvorfor er skybrud så svære at forudse?

Når et skybrud opstår, kan det opleves, som om himlen revner og smider flere måneders lager af vand i hovedet på os. Senest er det gået ud over Vestjylland og København, som inden for en uge har oplevet kraftige regnskyl.

Værst gik det ud over københavnerne, hvor der natten til 31. august faldt over 100 millimeter regn nogle steder, hvilket betød, at kældre, veje og kloaknet druknede. Efterfølgende har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtaget en del kritik, fordi meteorologerne ikke havde forudset de enorme mængder regn.

Vi har på redaktionen undret os over, hvorfor det er så svært at forudsige skybrud, som oftest er meget ødelæggende?

For at få svar på spørgsmålet tog vi ud til Danmarks Meteorologiske Institut for at se nærmere på, hvordan stedets meteorologer forudser vejret.
Vand er vanskeligt

På DMI har de en krystalkugle i form af en supercomputer, som med vejrdata fra radarer, fly, målestationer, satellitter og meget mere kan lave forudsigelser af vejret fire gange i døgnet.

De forskellige enheder melder ind med data om alt fra temperaturer i 1,5 kilometers højde til vindforholdene over havet. Men der er stadig ét element, som driller vejrfolkene:

»Vand er faktisk den store udfordring. Nitrogen, brint og ilt har de samme blandingsforhold i atmosfæren, men mængden af vand ændrer sig. Det er utrolig svært at måle, hvor meget vand der er i atmosfæren, fordi det kan være i form af skyer, iskrystaller og vanddråber,« forklarer Bent Sass, der er sektionsleder ved Center for Meteorologiske Modeller på Danmarks Meteorologiske Institut.

Ved hjælp af radarer kan man få et nøjagtigt billede af, hvordan nedbørsforholdene er lige nu, fordi regndråberne reflekterer de impulser, radarer sender op mod dem. Men det er svært at forudse, hvornår regnen faktisk vil falde, fortæller Bent Sass.

»Det er svært at sige, hvornår vandet i atmosfæren bliver så tungt, at det falder som regn. Man har nogle teorier for, hvornår regnen går i gang. Når en sky for eksempel stiger opad, så afkøles den og udvider sig, fordi trykket falder. Det gør, at vandet i skyen kondenserer og kan falde som regn,« siger Bent Sass.

Skybrud gemmer sig
Supercomputeren bruger modellen HIRLAM (High Resolution Limited Area Model) til at forudsige vejret. En havmodel drevet med data fra HIRLAM-modellen forudså for eksempel ved stormen Bodil, at vandet i Roskilde Fjord ville stige 2,05 meter – det steg 2,06 meter.

HIRLAM er ifølge Bent Sass rigtig god til at komme med forventede vindhastigheder, temperaturer og nedbørsmængder, når store lavtryk som Allan, Bodil og Carl blæser ind over landet. Men den har en svaghed.

»Den er god til at forudse store horisontale vejrsystemer som stormene Allan og Bodil, men den er ikke helt så god til at holde styr på små, intense byger, som det vi oplevede 31. august. Skybruddet fylder ikke nær så meget i atmosfæren som en storm og varer også i kortere tid. Derfor kan man ikke forudsige dem i lige så god tid,« siger Bent Sass.

En professor i meteorologi forklarer, at tordenvejrssystemer, som kan danne skybrud, er som små bomber. Problemet med 'bomberne' er bare, at det er svært at sige, hvor de falder.

»Når du har tordenvejrssystemer, så skal du se dem som små bomber - de er selvforstærkende. Når du først får tændt dem, så kan de udvikle sig meget kraftigt lokalt. Hvis et tordenvejrssystem først er sat i gang, så støvsuger det simpelthen et område for vanddamp, som senere falder som regn. Den udvikling kan modellen se nogenlunde, men den kan ikke så godt sige, hvor den kraftige regn vil falde,« siger Eigil Kaas, der er professor på Niels Bohr Institutet, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet.

Hvad skete der i København 31. august?
Tordenvejrssystemet, som rullede ind over København natten til 31. august var et voldsomt et af slagsen. Prognoserne hos DMI viste lørdag eftermiddag, at der var noget i gære, og derfor udsendte DMI en risikovarsel kl. 14:21 om kraftig regn – op til 50 millimeter.

Meteorologerne, som sad på arbejde den aften, kunne ud fra prognoserne se, at regnen først skulle ramme tidligt morgen, men sådan gik det ikke.

»Problemet med det, der skete natten til søndag, var, at prognosen sagde, at det kraftige regnvejr primært ville ramme Skåne, og at regnen skulle komme til København tidligt på morgenen. Men det kom først på natten, og det var lokalt en del værre, end vi havde forventet,« siger Niels Thyge Rasmussen, der er vagtchef og meteorolog hos DMI.

Et andet problem med det voldsomme skybrud var, at det først viste sig på radaren ud for Køge Bugt omkring én time, før det gik i land. Det betyder, at meteorologerne først da fik observeret data ind, som kunne gøre forudsigelsen mere præcis for de kommende timer.

Selvom skybruddet startede i de tidlige nattetimer, så udsendte DMI først et skybrudsvarsel kl. 03:13. Det skyldes ifølge DMI, at meteorologerne først der kunne se, at intensiteten af nedbøren, der ramte København, oversteg definitionen på kraftig regn, som er 24 millimeter på seks timer.

Du kan her se de radarbilleder, som meteorologerne fik ind hen over natten mellem 30.- og 31. august.

Meteorologer skal bruge mere sandsynlighed
Modellen, som var med til at give en prognose, over hvordan skybruddet ville udvikle sig omkring København, er god til at give en prognose.

Men det er ikke ensbetydende med, at vejret faktisk arter sig sådan. Derfor bør meteorologer inddrage mere sandsynlighed, når de formidler deres prognoser ud til befolkningen, mener Eigil Kaas.

»Der er meget sandsynlighed i vejrprognoser. Man kan ikke forudsige vejret helt præcist, så derfor bør meteorologer stoppe med at sige, at der kommer kraftig regn, men i stedet fortælle, hvad risikoen er for kraftig regn,« siger han og tilføjer:

»Så kan folk selv vurdere, om det er en stor eller lille risiko.«

Han forklarer, at meteorologerne ud fra deres prognoser for eksempel kunne sige, at der er nul eller to procents risiko for regn i et givent område.

På den måde kunne folk selv få muligheden for at vurdere, om de tør hænge deres vasketøj ud.

Ny model skal forudse fremtidige skybrud hurtigere
Skybrud er altså lige nu svære at forudsige mere end 12 timer forvejen, fordi et simpelt tordenvejr kan udvikle sig meget hurtigt og lokalt. Men i den nærmeste fremtid kan en ny prognose-model kaldet HARMONIE være med til at forbedre prognoserne for blandt andet skybrud.

»HARMONIE er en ny model, der kan komme med mere præcise prognoser tre til seks timer frem. Den vil samtidig være bedre til at forudsige skybrud – det betyder dog ikke, at vi præcist kan sige, om skybruddet er værst på Østerbro eller i Valby,« siger Bent Sass.

HARMONIE er allerede kørt i stilling på Grønlands sydvestkyst, og meteorologerne kan berette om mere præcise prognoser af for eksempel vindhastigheder i det grønlandske fjorde. DMI forventer, at HARMONIE vil overtage HIRLAM inden for de nærmeste år.

Vejret lader sig ikke forudse bare sådan lige. Men det ser ud til, at det i fremtiden bliver nemmere at fortælle, hvor og hvornår et eventuelt skybrud går i land, så du kan nå at redde dine ting i kælderen.

Begrebet for et skybrud er forskelligt i hele verden.
Herhjemme har Danmarks Meteorologiske Institut aftalt med myndighederne, at 15 millimeter på 30 minutter er et skybrud.
På Frankrigs sydøstkyst, der vender ud mod Middelhavet, er værdierne helt anderledes, fordi franskmændene er vant til regnbyger med høj intensitet.
Kilde: Niels Hansen, klimatolog og pressechef ved DMI.

HIRLAM-modellen bruger komplicerede matematiske ligninger, hvis værdier den blandt andet bruger til at forudsige vejret.
De tre mest fundamentale er:
- Newtons anden lov, der bruges til at beregne accelerationen i den atmosfæriske luft.
- Den termodynamiske ligning, der bruges til at beregne bevarelsen af energi i atmosfæren.
- Kontinuitetsligningen, der beregner den samlede atmosfæriske masse i for eksempel luft og vand.
Kilde: Bent Sass.

HIRLAM, der bruges på DMI, smider 25 prognoser ud for vejrsituationen over Danmark hver sjette time.
HIRLAM får størstedelen af sine data fra vejrstationer på jorden og fra meteorologiske satellitter, der blandt andet giver informationer om vindhastigheder og temperaturer.
Sammen med modellen i Danmark, som kan forudsige vejret 54 timer frem, så får vi vores langtidsprognoser fra en computer i England, som samler vejrdata fra hele verden.
De engelske prognoser går ti dage frem, men de er mere usikre end de danske prognoser på 54 timer.
Kilde: DMI.

CO2-ophobningen i atmosfæren stiger med den højeste fart i 30 år

http://ing.dk/artikel/co2-ophobningen-i-atmosfaeren-stiger-med-den-hoejeste-fart-i-30-aar-170702

396 parts pr. million (ppm)

CO2-koncentrationen var sidste år 42 procent højere, end da den industrielle revolution begyndte.

Af Søren Larsen 9. sep 2014 kl. 06:59

Mængden af drivhusgasser i atmosfæren nåede i 2013 atter rekordhøje niveauer, viser nye tal fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) ifølge BBC. Tallene viser samtidig, at niveauerne stiger med den højeste hastighed siden 1984.

Den gennemsnitlige mængde CO2 i atmosfæren nåede i 2013 396 parts per million (ppm), hvilket er en stigning på 3 ppm fra 2012.

»Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er langt fra at falde, men stiger tværtimod med den højeste hastighed i 30 år,« siger Michel Jarraud, generalsekretær for Den Meteorologiske Verdensorganisation, WMO.

CO2-koncentrationen i atmosfæren er nu 142 procent af, hvad den var i 1750, da den industrielle revolution begyndte.

I sin nye udgivelse ser WMO ifølge BBC også på optaget af CO2 i planter og hav. Hvis den er mindsket, som det skete op til El Nino i 1998, kan det snarere end øgede emissioner være en forklaring på den øgede CO2-koncentration. Det er der dog intet, som tyder på, hvilket gør meteorologerne endnu mere bekymrede.

• »Vi ved ikke, om det her er midlertidigt, eller om det er en permanent tilstand, og det bekymrer os. Det kunne være, at biosfæren er på sin grænse for optag, men vi kan ikke sige det i øjeblikket,« siger Oksana Tarasova, chef for den atmosfæriske forskningsdivision hos WMO. 

Samtidig hober andre gasser og skrappere drivhusgasser som nitrogenoxid og methan sig op i atmosfæren. Nu opfordrer forskerne - endnu engang - politikerne til at indgå en traktat, der kan nedbringe udslippene.

Kilde BBC

Nye veje skal klare både ekstremregn og dækrumlen

http://ing.dk/artikel/nye-veje-skal-klare-baade-ekstremregn-og-daekrumlen-170590

Veje og fortove skal være hullede som sier, så regnvand kan sive, forsinkes og transporteres væk under skybrud. Nye udviklingsprojekter viser vejene til fremtidens vejr. 

Af Ulrik Andersen 7. sep 2014 kl. 12:00

Hovedstadens veje blev i weekenden omdannet til floder flere steder. Da omkring 100 mm regn i løbet af få timer hamrede ned over København, gav kloakkerne op, og vandet kunne ikke sive fra overfladen på grund af byens høje befæstelsesgrad. Vand i gader, kældre, på S-togs-banen og i parkerede biler var resultatet. Billederne lignede kopier af, hvad vi har set i byer over hele landet i de senere år. 

Men vejene og fortovene behøver ikke være en del af problemet: I tre igangværende udviklingsprojekter er forskere, rådgivere, entreprenører og byggematerielproducenter gået sammen om at udvikle nye typer vejopbygninger, fliser og asfalt, som kan begrænse skaderne, når himlen åbner sluserne.

»Vores tanke er, at vi omdanner vejkassen til et kæmpestort forsinkelsesbassin, hvorfra vandet enten kan nedsives eller drænes til kloakker,« fortæller projektleder Thomas Pilegaard Madsen fra Teknologisk Institut (TI). Sammen med Vej­direktoratet, Asfaltindustrien, NCC A/S, Rødovre Kommune og Hofor A/S arbejder TI i projektet Klima­vejen på at udvikle en ny vejtype med en opbygning, der bevarer bæreevnen, selvom den er fyldt med vand, og en asfaltbelægning, som vandet kan trænge igennem, og som samtidig virker støjdæmpende.

Løser to problemer
»I byerne er der mange steder problemer med både vand og vejstøj. På grund af porerne i slidlaget virker de permeable asfalter som udgangspunkt også støjreducerende, men vi skal finde den optimale størrelse af porerne. Mængden af hulrum skal gerne op for at reducere støj fra luftpumpning. I tillæg vil man ofte vælge en lille maksimal kornstørrelse for at dæmpe vibra­tionsstøjen. Lille maksimal kornstørrelse og små hulrum/porer medfører dog en risiko for, at vejen skal renses oftere, fordi porerne hurtigere stoppes til af det organiske materiale, der lander på vejen. Desuden skal vi sikre, at porerne er store nok til at dræne store vandmængder,« siger Thomas Pilegaard Madsen

I et tidligere projekt har nogle af projektpartnerne eksperimenteret sig frem til nogle materialer, der fungerer sammen, og flere steder i landet – blandt andet i Billund Lufthavn – er teknologien allerede taget i brug. Det er imidlertid stadig uafklaret, om den mest optimale løsning – nedsivning direkte fra vejkassen – vil kunne lade sig gøre.

»Vi har en udfordring omkring forurening fra vejvandet – vi ved ikke, hvor alvorligt et problem det kan være – kun at vi kan forhindre det ved at fore vejkassen med bentonit og lede vandet til kloak. Desuden er vinterbekæmpelse en udfordring, for saltet bliver jo ikke liggende på overfladen ligesom på almindelige veje. Og du vil heller ikke have for meget salt ned i vejkassen, fordi det kan virke forurenende i sig selv,« forklarer Thomas Pilegaard Madsen.

Udfordringerne skal løses de kommende år – før teknologien forhåbentlig kan blive testet i fuld skala. Partnerne mener dog allerede nu at kunne sige, at deres løsning samlet set vil være billigere end alternativet: at udvide kloakkerne. Samme løfte kommer fra en anden projektgruppe, der desuden vil give vejene flere funktioner.

I det treårige projekt Vandvejen, som støttes af Realdanias program Klimaspring, foreslår projektpartnerne, at vandet opsamles i midten af vejprofilet. I dag hælder vejene oftest fra midten mod siderne, så vandet kan løbe af vejen eller ned i riste i vejkanten, men Colas Danmark A/S, Envidan A/S, arkitektfirmaet Schul­ze+Grassov, Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune vil vende profilet, så det hælder mod midten. Det betyder, at vandet vil løbe væk fra bygningerne langs vejen og i stedet blive opsamlet i et modul under vejmidten, som enten kan være en faskine eller et forsinkelsesbassin.

»Vi designer et fleksibelt system, som enten kan være åbent eller tildækket med riste, så man kan køre over det. Det vil være relativt billigt at installere, hvis du alligevel skal lægge slidlag på, fordi du kun ændrer profilet og graver modulerne ned i midten af vejen. Desuden vil det være hurtigere og dermed billigere at montere sammenlignet med traditionelle kloakrør,« siger projektleder Simon Toft Ingvertsen fra Envidan. Metoden skal testes i Middelfart, hvor kraftige regnskyl kan oversvømme husene, når det på overfladen løber ned mod havnen gennem den gamle bydel.
En fleksibel løsning

Selvom Vandvejen også indeholder muligheden for nedsivning, er Simon Toft Ingvertsen ikke så bekymret for forureningsrisikoen:

»Det er en bekymring, vi ofte bliver mødt med, og der er ingen tvivl om, at vejvand kan udgøre en forureningsrisiko. Vi vil løse problemet ved at gøre vejsystemet så fleksibelt som muligt i forhold til både kendte og kommende renseløsninger. Og hvis man i en kommune er meget nervøs for risikoen, kan man lave en løsning, der blot fungerer som forsinkelsesmagasin og derefter leder vandet til kloakken.«

Projektets andet mål er at gøre vandhåndteringen mere synlig for borgerne.

»Vi vil gerne lave moduler, der kan så meget som muligt – eksempelvis ved at nogle af dem er åbne, så man kan se vandet. En permeabel belægning giver ikke noget ekstra til vejen, men vi vil gerne kunne tilføre byrummet noget nyt,« forklarer Simon Toft Ingvertsen.

I hovedstadsområdet er kommunerne og forsyningerne i København og Tårnby også gået sammen om at indbyde virksomheder til at komme med nye innovative løsninger på regnvandshåndtering, men vinderne af udbuddet er endnu ikke offentliggjort.

• NCC har udviklet et alternativ til stabilgrus, der kan tåle at stå vandmættet uden at miste bæreevne. Nu vil de sammen med en række partnere udvikle en type asfalt, der både tillader vand at trænge igennem og kan dæmpe dækstøj.

• 
• Med konceptet Klimavej bliver hele vejkassen effektivt set ét stort forsinkelsesbassin. Afhængigt af de lokale forhold kan man enten nedsive vandet lokalt, bruge det rekreativt eller lede det til kloak. (Illustration: Johannes Greisen)

Nye fliser skal få os til at gå på vandet

http://ing.dk/artikel/nye-fliser-skal-faa-os-til-gaa-paa-vandet-170588

En ny fortovsløsning har indbygget faskine og kan både fungere som kloak, plantebed og springvand. 

Af Ulrik Andersen 7. sep 2014 kl. 12:00

Københavns 700 km fortove kan i fremtiden blive landets største faskine.

Deltagerne i projektet Klimaflisen – Tredje Natur, Aco Nordic, Wevers, Teknologisk Institut, Kollision og Orbicon – arbejder nemlig på et koncept, hvor vandet kan trænge ned mellem fliserne. Under fliserne skal der være en faskine, så man bogstaveligt talt går på vandet. De steder, hvor man enten ikke kan nedsive eller af andre årsager ikke ønsker det, skal faskinen fungere som forsinkelsesbassin og billig terrænnær kloak, der kan lede regnvandet enten til havnen, et grønt område eller det almindelige kloaksystem.

Det vigtigste perspektiv er imidlertid, at de almindelige fliser nogle steder vil kunne udskiftes med moduler, hvor vandet er synligt, og andre steder med en slags plantekasser til træer, buske og bede. En tredje mulighed, som kræver lidt mere udvikling, er at lave et modul med små pumper med indbygget rensningsanlæg, så man kan pumpe vandet op til overfladen i en kvalitet, så børn og voksne kan lege med det uden at blive syge.

Realdanias støtteprogram Klima­spring har netop besluttet at støtte udviklingen med 4,5 mio. kr. Det samlede budget for de kommende tre år er i alt 8 mio. kr.

Hovedstadsregionens geografi kan give øget skybrudsrisiko

http://politiken.dk/viden/ECE2387525/hovedstadsregionens-geografi-kan-give-oeget-skybrudsrisiko/

Kombinationen af store havområder mod sydøst og uheldige vindretninger kan give store nedbørsmængder langs kysten.



NEDBØR. Skybrud har givet hovedstadsregionen vandfyldte kældre og oversvømmede veje. Nu vil meteorologer have opklaret, om særlige forhold langs Øresundskysten forværrer risikoen for skybrud. - Foto: JENS DRESLING

Søren Astrup Journalist

Har København og øresundskysten sit helt eget skybrudsproblem? Det vil meteorologerne på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nu forsøge at finde ud af efter sidste weekends skybrud over hovedstaden.

Det er ikke første gang, byen tager imod store regnmængder. Måske skyldes fænomenet helt specielle geografiske forhold, der under særlige omstændigheder får regnskyerne til at lette sig, når de driver ind (fra øst) over kysten og byens høje huse.

Spørgsmålet må der findes svar på, mener forskerne på DMI.

»Vi har ikke nogen sikker viden om det, men vi har nogle ideer, som måske skal efterprøves. En af ideerne bygger på, at vi har en ret så kompliceret land- og hav-struktur omkring København«.

LÆS MERE Voldsomt skybrud: København fik op til 100 millimeter regn i nat

VANDGANG. Her ses Lyngbymotorvejen efter det seneste kraftige regnvejr over København. Foto: Jens Dresling. 

»Man kan godt forestille sig, at forskellen i den modstand, vinden møder over hav og over land, kan have betydning. Der er større modstand over land og især over en by som København med mange bygninger. Det kan danne et område, hvor luften bliver tvunget til vejrs«, forklarer Niels Woetmann Nielsen, der er ph.d hos DMI.

»Måske bliver sådan et område skabt langs øresundskysten. Det skal undersøges nærmere«, tilføjer han.

Ifølge Woetmann Nielsen er der undersøgelser fra Holland, der viser, at den effekt kan have betydning i bestemte vejrsituationer.

Varmt vand og vind fra syd var en dårlig kombination
Teorien er, at skybruddene kan opstå, når skyerne kommer sydfra, når land i Køge Bugt-regionen og går op mod København.

»Det er måske dér, det er kritisk. Det er der, nogle af bygerne bliver skabt. Vi kan se på vindprognosen, at den har et maksimum parallelt med Falsterbo (på Sveriges sydvestlige spids, red.) og ind mod Amager. Det kan give konvergenslinjer, hvor der kan opstå kraftig nedbør«, siger DMI-vejrforskeren.

LÆS OGSÅForsker: Københavns indsats mod ekstremt vejr er for ensidig

»En anden ting, der kan have haft indflydelse på regnen natten til søndag var, at vandet var varmere end temperaturerne inde over land. Der var to-tre graders forskel. Det var helt tydeligt, at vandet i Køge Bugt var varmere end inde over overfladen i København. Det varme vand kan være med til at sætte gang i sådanne kraftige byger«.

Weekendens skybrud har dermed givet en mistanke om, at de særlige forhold omkring byen og op langs øresundskysten kan forklare de pludselige og kraftige nedbørsmængder.

»På grund af den hændelse er vi nu interesseret i at gå ind og kigge nærmere på det - om det nu også holder. Det ville vi kunne bruge fremover. Så kan vi lave prognosen om, så den bedre fanger de vejrsituationer«, forklarer Niels Woetmann Nielsen.

VANDGANG. Skybruddet for en uge siden overraskede mange. Her er en efterladt bil på Lyngbymotorvejen. Foto: Jens Dresling. 

Byger er besværlige at spå om
Han forklarer, at det er vanskeligt at forudsige den slags nedbør.

»Når vi taler om bygeaktivitet, så har vi store udfordringer. Forudsigeligheden er ganske kort. Vi kan ikke forudsige den ret lang tid i forvejen. Vi gør os håb om, at vi kan forudsige den nogenlunde præcist tre-seks timer forud«, mener han.

Derfor vil han sammen med kolleger nu prøve at se, om prognoserne kan forbedres ved at indkode data om de særlige og lokale forhold omkring Storkøbenhavn og derigennem gøre dem bedre i stand til at forudsige skybrud over byen.

FOTOS Da København blev overmandet af 100 mm vand

Det bliver en opgave for instituttets kraftige computere, som vil blive fodret med tal og vejrdata og dermed - forhåbentlig - kan give et svar på, om byen og øresundskysten er særligt udsat, næste gang de regntunge skyer kommer drivende hen over området.

Berlingske: Skybrud plager særligt københavnerne

http://www.b.dk/viden/skybrud-plager-saerligt-koebenhavnerne

Af Lars Henrik Aagaard,Fredag den 5. september 2014

Danmarks hovedstad og de tætbefolkede kyster af Øresund er tilsyneladende særligt udsatte for ekstremnedbør.

En del kunne efterhånden tyde på, at sandsynligheden for ekstreme skybrud over København er kraftigt undervurderet.

Da ulykkelige københavnere i mandags endelig havde pumpet vandet ud af oversvømmede kældre efter det voldsomme dobbelte skybrud godt og vel et døgn tidligere, gik vejret.tv2.dk i luften med en nyhed om, at der havde været tale om en 480-års begivenhed. Hvilket skal forstås på den måde, at der statistisk set bør gå 480 år imellem, at det specifikke område, man kalder hovedstaden, får op til 119 mm vand, svarende til næsten to måneders nedbør, i regnmåleren inden for få timer.

Læs også: København i hård kamp mod vandet

Men tre år forinden blev københavnerne som bekendt overplasket af endnu mere ekstreme nedbørsmængder. 2. juli 2011 faldt der på få timer 135 mm nedbør i Botanisk Have i det indre København. Efterfølgende beregninger baseret på radarbilleder antydede tilmed, at der i området mellem Vesterport Station og Istedgade faldt omkring 175 mm, hvilket i givet fald ville være ny dansk regnrekord.

Hovedstadsskybruddet for tre år siden var da også så ekstremt, at meteorologer efterfølgende betegnede det som en 1.000-års hændelse.

Men bare 11 måneder forinden, 15. august 2010, blev det nordlige København ramt og delvist oversvømmet af op til 99 mm regn inden for få timer. Hvilket dengang blev karakteriseret som en hændelse, der statistisk set bør indtræffe hver gang, der er gået omtrent 50 år.

Inden for fire år er hovedstaden med andre ord tre gange blevet ramt af nedbørshændelser, der statistisk set bør forekomme med 50, 480 eller 1.000 års mellemrum.

Tilmed figurerer den centrale del af hovedstadsområdet – et areal på måske 200 kvadratkilometer eller ca. 1/200 af nationen – nu hele to gange på top-20 listen over de mest regnfulde døgn, der er registreret lokalt i landet.

De 135,4 mm nedbør 2. juli 2011 rækker således til femtepladsen på listen over alle tiders største regnmængder på ét døgn i Danmark. Og de 119 mm natten til i søndags (årsrekord i Danmark og i øvrigt aflæst i regnmåleren på selve DMIs hovedkvarter på Lyngbyvej i København) rækker til en 14.-plads på listen, der tæller nedbørshændelser over hele landet helt tilbage til 1888.

Så ikke nok med at den statistiske sandsynlighed for ekstreme nedbørshændelser over hovedstadsområdet alt andet lige nu må være alvorligt devalueret, for det ikke giver ikke nogen mening at kalde ekstremregnen i søndags for en 480-års hændelse. De tre opsigtsvækkende vejrbegivenheder på fire år rejser også et centralt spørgsmål om, hvorvidt København så at sige er placeret direkte på skybruddenes holdeplads.

Når man sammenligner de landsdækkende nedbørskort for 2. juli 2011 og 31. august 2014 (samt i nogen grad for 15. august 2010), er det stærkt påfaldende, at det praktisk taget udelukkende er det centrale København, der bliver ramt af katastrofale nedbørsmængder.

De fleste ydre storkøbenhavnske forstæder slipper i alle tre tilfælde med relativt beherskede mængder regn, ude på det egentlige Sjælland får man nærmest ikke en dråbe, og de allerstørste nedbørsmængder falder i både 2011 og 2014 i selve København og på Frederiksberg og dermed lige netop der, hvor befolkningstætheden er størst i hele nationen.

Det er dermed nærliggende at få den mistanke, at der må være noget i luften, som øger sandsynligheden for, at ekstremnedbøren rammer lige netop Danmarks hovedstad og de tætbefolkede kyster af Øresund.

Det kan naturligvis skyldes den berømte statistiske tilfældighed, for de koncentrerede tordenceller, der typisk udløser kraftige skybrud, er notorisk uberegnelige.

Men uden at denne skribent skal gøre sig til fagekspert, er det vel ikke helt urimeligt at pege på en række faktorer, der kan gør sig gældende i forhold til dannelse af ekstraordinært monstrøse regnmængder over den danske hovedstad:

• Øresund og Østersøen. Spiller det en rolle, når ustabile luftmasser om sommeren vælter ind fra det varmere og oftest fugtigere syd og sydøst og lige før København bliver påvirket af temperaturkontrasten til Østersøen og Øresund? 
• Sydsverige. Spiller det en rolle, når ustabile luftmasser på deres vej mod København fra øst bliver påvirket af det næsten fastlandslignende klima i det sydlige Sverige? 
• Mikroklima. Spiller det en rolle, at København som alle andre storbyer er udstyret med et mikroklima – en varmeø-effekt – og dermed i kraft af asfalt, hustage og menneskers aktiviteter typisk har lidt højere temperaturer end det omgivende land? 

Læs også: Sverige vil lære af DMI om skybrud

Den sidste mulighed synes nok mest oplagt. Under alle omstændigheder begynder københavnere som overtegnede at efterlyse noget grundig vejr- og klimaforskning, som kan belyse, hvad i alverden der gør sig gældende, siden vi i den grad skal oversjaskes her i den danske hovedstad.

DMI evaluering af skybrud

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/08a/voldsomt-skybrud-over-koebenhavn/

Den samlede nedbør søndag den 31. august 2014. Klik for større version.


De højeste 30-minutters-intensiteter søndag den 31. august 2014. Skybrud starter ved 15 mm. Klik for større version.

På årets sidste sommernat fik København en ordentlig skylle. Enkelte steder faldt over 100 millimeter.

Københavnerne oplevede kraftig regn og skybrud natten til søndag.

I løbet af natten drev kraftige tordenbyger op over København sydfra. Det begyndte lidt efter midnat og blev ved indtil omkring 7-tiden søndag morgen, hvor Københavnerne flere steder vågnede op til oversvømmelser både ude og inde.

Den højeste 30-minuttersintensitet var på 50 millimeter: Det svarer til 3 x skybrudsintensitet.

Regnvejret forsatte søndagen igennem, men aftog i styrke. I løbet af dagen faldt der mellem 50 og 100 millimeter mange steder - enkelte steder endnu mere.

Det højeste samlede nedbørsum for det meget våde søndagsdøgn blev hele 135 millimeter på det ydre Østerbro. Det svarer til næsten det dobbelt af, hvad der normalt falder i august.

Lørdag eftermiddag klokken 14.21 udsendte DMI en såkaldt 'DMI risiko' om forventede store nedbørmængder i København natten til søndag, op til 50 millimeter. Klokken 03.13 tilføjede meteorologen et skybrudsvarsel, som understregede, at dele af nedbøren kunne falde meget hurtigt.

Sådan vandrede uvejret over det nordøstlige Sjælland natten til søndag. Animationen dækker perioden fra midnat til 8:30 dansk sommertid. Klik for en større version.



Af Niels Hansen og Pia Svejgaard Pedersen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 31. august 2014; opdateret 1. september med nye kort og kvalitetssikrede data.