CONCITO 2014: Danskernes viden og meninger om klimaspørgsmål

http://concito.dk/nyheder/oekonomi-afgoerende-drivkraft-klimavenlig-adfaerd

Klimabarometeret 2014

Billede: CONCITO pressemeddelelse

CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. 

Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en realitet og mener, at vi mennesker er en del af årsagen. 83 % af respondenterne er enige i, at den globale gennemsnitstemperatur er stigende, 83 % mener, at klimaforandringerne i høj eller nogen grad er menneskeskabte, og 71 % er bekymrede for de ændringer, der bliver stadig mere tydelige.

På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at politikerne gør mere på klimaområdet. 52 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 44 % svarer, at politikernes indsats får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg. Endelig viser undersøgelsen, at mange danskere gerne gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 % svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn.

Hent rapporten på nedenstående link:
http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimabarometeret2014.pdf

CONCITO pressemeddelelseSelve målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark A/S blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere.

Økonomi en afgørende drivkraft for klimavenlig adfærd
Mange danskere gennemfører gerne klimavenlige tiltag i deres bolig og forbruger mere klimavenligt, især når det kan betale sig økonomisk. Det viser Klimabarometeret 2014.

Et stadigt større flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. 83 pct. af danskerne anerkender, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende og at den globale opvarmning er menneskeskabt. Kun 5 pct. bestrider nu den globale opvarmning.

Det fremgår af 2014-udgaven af CONCITOs Klimabarometer, som måler og analyserer udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. Selve målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark A/S blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere.

”Det er glædeligt at danskernes bevidsthed om klimaforandringerne og deres konsekvenser bliver stadigt stærkere. Det er nemlig en afgørende forudsætning for, at vi som borgere, forbrugere og samfund kan gøre noget effektivt ved klimaproblemet”, siger sekretariatsleder i CONCITO, Michael Minter.

Klimabarometeret 2014 viser også, at mange danskere gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 pct. svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn. Kun 17 pct. svarer, at miljøhensyn er den primære årsag til deres klimavenlige tiltag.

”At så mange peger på økonomi som den primære motivationsfaktor for deres klimavenlige adfærd understreger, at vi ikke alene kan overlade løsningen af klimaudfordringen til folks gode vilje. Der er stadig behov for politiske beslutninger, som gennem regulering, tilskud og afgifter skaber optimale rammer og økonomisk incitament til at handle klimavenligt”, siger Michael Minter.

Klimabarometerets måling af, hvad danskerne gør for at mindske udslippet af drivhusgasser og hvad de opfatter som mest betydningsfuldt for den personlige udledning af drivhusgasser viser, at der stadig er uforholdsmæssigt meget fokus på de energirelaterede klimatiltag.

”Mange peger på reduktion af energiforbruget i hjemmet samt cykling og kollektiv transport som de mest effektive klimatiltag, mens det er relativt få, der peger på eksempelvis færre flyveture, mindre kødforbrug, mere genbrug og større forbrug af oplevelser og serviceydelser som tiltag, der har stor betydning for den enkeltes CO2-udledning. Det tyder på, at befolkningen fortsat savner oplysning og inspiration til, hvordan man effektivt kan reducere sin personlige klimabelastning på andre områder end dem, der indtil nu har været i fokus for klimaindsatsen og den politiske regulering”, siger Michael Minter.

Politiken: Data og interaktiv grafik - om vold og hvor de kommer fra

http://politiken.dk/indland/940px/ECE2466144/interaktiv-grafik-hver-tredje-koebenhavnske-voldsmand-bor-ikke-i-byen/

Interaktiv grafik: Hver tredje københavnske voldsmand bor ikke i byen

Hvilke gader og bydele er Københavns mest voldelige, og hvor i landet bor dem, der har fået en voldsdom i hovedstaden?
Peter Jørgensen Journalist



Screendump af Nørrebro - fra Politiken (klik på link øverst for at undersøge data)

Af de mange voldsepisoder, der foregår i hovedstaden, er i gennemsnit hver tredje begået af en, der ikke har bopæl i København. Det fremgår af et dataudtræk fra Københavns Politi over voldssager fra 2013, som Politiken har kortlagt.

Helt i front i statistikken ligger Indre By og Vesterbro på henholdsvis 40 procent og 52 prcent. Mere end halvdelen af voldstilfældene på Vesterbro, der har ført til dom, bliver altså begået af en med adresse uden for byen, mens det samme gør sig gældende for fire ud af ti tilfælde i Indre By.

Også på Østerbro er der med 46 procent en høj 'import' af voldsmænd fra andre steder end København, hvorefter Valby, Kbh. SV og Kbh. S placerer sig med cirka hver tredje voldsepisode begået af en ikkekøbenhavner.

Vanløse skiller sig ud i den modsatte ende af skalaen. Her er kun ét af bydelens 22 voldstilfælde begået af en ikke-københavner.

Tallene overrasker ikke overborgmester Frank Jensen (S).

»Det er en velkendt storbyproblematik, at der er mange udenbys gæster i nattelivet. I København kender vi det også fra stofscenen på Vesterbro, som tiltrækker mange ikkekøbenhavnere. Forebyggelse af vold i nattelivet er først og fremmest en politiopgave, som vi gerne støtter op om i det omfang, vi kan. Men det siger sig selv, at det er vanskeligt for os at arbejde forebyggende med gerningsmænd, der kommer udefra. Her er vi først og fremmest afhængige af politiets gode indsats og opfordrer de unge i nattelivet til at være opmærksomme og passe på sig selv«, skriver Frank Jensen i en mail til Politiken.

Interessant opgørelse
Hos politiet er meldingen nogenlunde den samme: »Det er som sådan ikke nyt for os, at der kommer mange ind udefra for at gå i byen i København, men det er en interessant måde at gøre det op på, som jeg ikke har set før. Det ændrer umiddelbart ikke så meget ved, hvordan vi håndterer volden på gadeplan, men vi vil da have det med i vores videre overvejelser. Måske peger det i retning af mere kampagnevirksomhed«, siger ledende politiinspektør Jan Bjørn, chef for Stationsenheden i Københavns Politi.

Ser man på datasættets i alt 555 voldssager, ligger Indre By måske ikke overraskende på en klar førsteplads med 169 tilfælde, mens Vesterbro og Kbh. S kommer ind som toer og treer med henholdsvis 68 og 67 voldssager. Nørrebro ligger på 61 sager, mens Kbh. SV ligger lavest med 18 voldsepisoder.

Øverst på listen over de mest udsatte veje topper også Indre By og Vesterbro. Vesterbrogade er med 15 voldsepisoder absolut topscorer, mens Nørre Voldgade (Nørreport), Frederiksberggade (starten af Strøget) og Vestergade i Indre By med hver 14 tilfælde følger godt med.

Folk fra 2300 S slår til i 2300 S
Ser man på, hvor de dømte voldsmænd bor, skiller to bydele sig ud. Kbh. S ligger i top med 68 dømte voldsmænd, mens Nørrebro indtager andenpladsen med 60.

Førstnævnte skiller sig yderligere ud ved at være den bydel, hvor voldsmændene i størst omfang begår vold i egen bydel. 44 procent af voldsmændene fra 2300 Kbh. S har fået deres dom for at begå vold i netop 2300 Kbh. S.

Tre svenskere har også fundet vej til statistikken.

Sådan gjorde vi:

• Grafikken er baseret på et dataudtræk fra Københavns Politi over voldssager anmeldt i 2013 med status som afgjorte. Der er altså tale om ’dynamiske tal’, som ændrer sig løbende, eftersom der formentlig stadig er sager anmeldt i 2013, som endnu ikke er afgjort.
• Udtrækket er baseret på informationer fra politiets sagsbehandlingssystem, og der skal tages forbehold for registreringsfejl. Dataudtrækket indeholdt 587 sager, hvoraf 14 poster havde utilstrækkelige oplysninger om gerningssted, og 18 poster manglede oplysninger om gerningsmandens bopæl/kommune. Disse er trukket ud af sættet, så vi er endt med 555 poster.
• Siden er gerningssted og gerningsmands 'bopæl' blevet kortlagt, men kun baseret på henholdsvis vejnavne og kommuner. Koordinaterne er altså placeret vilkårlige steder på Københavns veje, men giver alligevel et godt billede både af volden i København, og hvor de dømte voldsmænd kommer fra. Der skelnes ikke mellem husstandsvold og gadevold, men det fremgår, hvilken voldsparagraf, gerningsmanden er dømt efter.
• Dette er ikke en opgørelse over voldsepisoder pr. indbygger i de forskellige bydele, men alene en kortlægning af anmeldte voldssager, der er faldet dom i. Frederiksberg er ikke med i Københavns Politis opgørelser.

Luftforurening fixes ved at flytte måleren væk fra trafikken

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2489898/luftforurening-fixes-ved-at-flytte-maaleren-vaek-fra-trafikken/

Luftforurening fixes ved at flytte måleren væk fra trafikken

Snyd kalder kritikere regeringens forsøg på at nedbringe luftforureningen. 

Luftforurening. åre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd på H.C. Andersens Boulevard i København. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Michael Rothenborg

Regeringen får nu voldsom kritik, fordi den lægger op til at løse en del af problemerne med luftforurening i København ved at flytte målestationen.

Miljøminister Kirsten Brosbøls (S) har netop sendt en ny luftkvalitetsplan i høring, og her står der, at man vil flytte kvælstofdioxid-måleren tre meter væk fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard. På den måde reduceres forureningen med cirka 20 procent. På papiret.

»Det er direkte pinligt«, mener Enhedslistens miljøordfører Per Clausen, der nu vil tage sagen op med miljøministeren endnu en gang.

Det Økologiske Råd påpeger, at luftforurening er det største og dyreste miljøbetingede sundhedsproblem i Danmark.

»Det er på høje tid, at politikerne nedbringer forureningen via stramme miljøkrav til køretøjer i de større byer – i stedet for at finde smuthuller, så de kan blive ved med at kravle under gærdet«, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i rådet.

Klaget til EU
Rådet har sammen med blandt andet Astma-Allergi Danmark sendt en klage til EU-Kommissionen, hvor de opfordrer til sagsanlæg mod Danmark for ikke at opfylde direktivet om luftkvalitet.

Direktivet skulle være opfyldt allerede i 2010, men de mest effektive indsatser - betalingsring eller begrænsning af lastbiler og ældre vare-og personbiler i bymidten efter tysk model - er blevet udskudt igen og igen. Først af VK og siden af S-R-SF.

LÆS OGSÅ Ny forskning: Tusindvis af danskere dør årligt af luftforurening

Eksperter som professor i folkesundhed Steffen Loft har ellers advaret om, at kvælstofdioxid sammen med partikler trænger ned i luftvejene og hvert år resulterer i flere tusinde tilfælde af sygdom eller for tidlig død.

Flytning af målestationen er ikke det eneste tiltag i luftkvalitetsplanen, der skal forsøge at komme nærmere kravene i direktivet. Der skal for eksempel også filtre på flere busser.

I øjeblikket har Danmark problemer på 5-10 gadestrækninger i København, afhængig af målemetoden. Det gælder tre steder på H.C. Andersens Boulevard, heriblandt altså målestationen ved Tivoli, som man nu vil flytte tre meter væk fra bilosen.

Københavns miljøborgmester siger nej
Men den går ikke, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.). Han mener, at »regeringen snyder københavnerne for ren luft«

»Når jeg ser ud på målestationen fra mit kontor på Rådhuset, kan jeg se, at en flytning på tre meter konflikter med cykelsti og fortov. Politisk har vi besluttet, at vi ikke går på kompromis med fremkommeligheden for cyklister og fodgængere. Derfor er det umuligt for mig at se, hvordan en flytning kan komme på tale. Og jeg vil gerne se det flertal, der vil give regeringen lov til at snyde på vægten«, siger han.

LÆS OGSÅ FN: Luftforurening er årsag til hvert ottende dødsfald

Miljøministeriets presseafdeling siger i en foreløbig kommentar, at målestationen er flyttet efter at have konsulteret uvildige eksperter fra DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø) på Aarhus Universitet. DCE fortæller i en pressemeddelelse, at forureningen ved målestationen steg som følge af en omlægning af vejbaner i 2010. Det betyder ifølge Miljøministeriet, at man ved en flytning af den tre meter væk fra trafikken bedre kan sammenligne forurenings-tal fra før 2010 med nye tal.

Men det giver ingen mening, påpeger kritikerne.

»Målestationen står der ikke af hensyn til sammenligning af tal, men for at dokumentere, om EU’s grænseværdi er overholdt – og om borgerne udsættes for sundhedsskadelig forurening. Derfor skal den stå det mest forurenede sted, for så ved vi, at hvis grænseværdien er overholdt der, så er der ikke sundhedsskadelig forurening nogen steder. Og derfor er det snyd at flytte den tre meter væk fra det mest forurenede sted«, siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Politiken arbejder på at få uddybende kommentarer fra Miljøstyrelsen eller ministeren.

Visualiseret fra IPCC's 5. rapport

http://www.information.dk/databloggen

DataBloggen på Information.dk har kigget på IPCC's, femte rapport - og visualiseret scenarier for udviklingen.

4 scenarier for verdens fremtid

Med det nuværende tempo for CO2-udledning, er vi hastigt på vej mod det mest pessimistiske af de fire fremtidsscenarier. Så behøver vi næsten sige, at der står meget på spil, når verdens ledere forhandler CO2-reduktioner i Lima.

Klodens fremtid afhænger af det.

http://www.information.dk/databloggen/517983

Hvilke dyr vil overleve klimaforandringerne

http://www.information.dk/databloggen/517847

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som kommunes første skybrudssikre byrum

http://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-foerste-klimaplads-varsler-milliardinvesteringer

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som Københavns Kommunes første skybrudssikre byrum. Her har man for 16 mio. kr. kreeret en lille grøn oase, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage kan sive naturligt ned. Under skybrud kan den såkaldte regnskov i regnvandsparken oversvømmes.


Københavns første klimaplads varsler milliardinvesteringer

Af Lars Henrik Aagaard
6. december 2014

Tåsinge Plads på Østerbro i København blev lørdag indviet som kommunens første klimasikre byrum. Pladsen bliver laboratorium for regnvands­løsninger, men tiltaget er kun en spæd begyndelse.

Den er grøn, fuld af nytænkning og kreative vandløsninger.
Men samtidig er den kun en beskeden første brik i de talrige og i nogle tilfælde milliarddyre projekter, der skal gennemføres for at gøre København bare nogenlunde sikker mod fremtidens ekstreme skybrud.

Lørdag åbnede Tåsinge Plads på Østerbro i København som hovedstadskommunens første klimasikre byrum. Det har kostet byens skatteborgere 16 mio. kr. at sikre pladsen mod regnvandshændelser, der statistisk set kun bør forekomme hvert 500. år.

Læs også: København i hård kamp mod vandet

For beløbet har beboerne omkring pladsen fået en lille grøn oase med fald fra ejendommene og ud mod gaden, hvor regnvandet kan løbe ned i kloakker eller sive naturligt ned i bede med saltvandsresistente planter. På samme måde er der skabt naturlige fald fra det grønne område midt på pladsen og ned mod en række udgravede regnbassiner, også kaldet en »regnskov«, hvor vandet fra oven kan løbe hen og sive ned.

Som sidegevinst har beboerne fået en række dekorative »regnparaplyer« samt et par vandpumper, hvor man med rugbrødskraft kan pumpe noget af regnvandet fra et bassin nedenunder op til overfladen.

Men først og fremmest har Københavns Kommune fået et laboratorium for fremtidens grønne regnvandsløsninger i byrummet.

Stor udenlandsk interesse
Ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er byplanlæggere fra næsten alle kontinenter allerede begyndt at strømme til København og Tåsinge Plads for at studere, hvordan vi her håndterer regnvand på overfladen frem for i et kraftigt udvidet og voldsomt dyrt kloaksystem under jorden.

»Hvis vi i Københavns Kommune skulle kloakere os ud af skybrudsproblemet, ville det koste op mod 25 mia. kr. Nu satser vi i stedet på væsentligt smukkere blå og grønne løsninger, der vil koste seks-syv mia. kr. over de næste ca. 15 år,« siger han.

Læs også: Det tager 20 år at skybrudssikre København

Københavns Kommune har ca. 300 individuelle projekter til klimasikring af byen på tegnebrættet. Men bortset fra Tåsinge Plads og få andre mindre udbedringer er ingen af dem tilnærmelsesvist gennemført endnu. Samtidig udgør pladsen på det vestlige Østerbro med sit areal på godt 6.000 kvadratmeter kun en forsvindende lille del af kommunen.

Lille del af en større sammenhæng
Men Tåsinge Plads er tænkt ind i klimasikring af det noget større Sankt Kjelds-kvarter i bydelen. Og på længere sigt er det planen, at kvarteret skal fungere i samspil med skybrudssikring af hele bydele, bl.a. ved at inddrage visse gader, herunder Tåsingegade og Landskronagade, til deciderede skybrudsgader. Det vil sige gader, hvor man typisk etablerer et fald ind mod vejmidten, så de kan fungere som regnvandskanaler under skybrud.

Læs også: Har du styr på regnvandet?

Der er også fremskredne planer om inddrage hele parkarealer til regnvandsbassiner, eksempelvis dele af Enghaveparken på Vesterbro, der skal kunne opsamle op til 26.000 kubikmeter regnvand fra omliggende veje. Men de dyreste projekter handler om at lede overløbsvand fra lavtliggende arealer gennem store tunnelrør til havnen og Øresund.

Der kan ifølge Morten Kabell imidlertid sagtens gå ti år, før der er etableret en regnvandstunnel fra Ryparken og begyndelsen af Lyngbymotorvejen, der altid bliver oversvømmet under store skybrud, og under Østerbro til Svanemøllebugten.

»Men jeg ser hellere, at der bliver trafikkaos ved Ryparken i et par dage en gang imellem, end at regnvandet fra området løber ned i kældre og forårsager skader for milliarder,« siger borgmesteren.

HUSK: Infoaften onsdag d. 26. November 18.30 - 20.00

Onsdag d. 26. November 2014
Områdefornyelse Indre Nørrebro og Miljøpunkt Nørrebro inviterer til informationsaften om Københavns Kommunes skybrudsplaner.



Kom og hør et par af kommunens eksperter fortælle om det store forestående arbejde med at klimatilpasse vores by over de næste 20 år, og bliv klogere på hvordan det kan påvirke dit kvarter.

Det vil være en rigtig stor hjælp for os hvis vi ved hvor mange der kommer. Tilmeld dig mødet via https://www.facebook.com/events/1552384878330215/

Mødet finder sted i morgen, onsdag d. 26/11, i Loungen på Blågård Skole

Hans Tavsens Gade 4, 2200 København N fra 18.30 – 20.00

(indgangen i krydset ved Skyttegade og Hans Tavsensgade)

EU: nationale domstole har kompetence til at tvinge regeringer til at efterkomme direktiv

WikiMedia - CC licens

Google oversættelse af artikel i EU Observer: http://euobserver.com/environment/126586

Højesteret i UK bør træffe "de nødvendige foranstaltninger" for at sikre den britiske regering fremskynder forbedring af landets luftkvalitet, Den Europæiske Unions Domstol fastslog onsdag (19 November).

Kendelsen er en sejr for den miljø-NGO ClientEarth, der havde sagsøgt Storbritannien for ikke at gøre nok for at bekæmpe luftforureningen.

Det er den første afgørelse fra EU-Domstolen om gennemførelse af 2008 direktivet om luftkvalitet, som sætter en grænse for koncentrationen af bestemte forurenende stoffer i luften.

Dommen præciseres, at de nationale domstole har kompetence til at tvinge regeringer til at efterkomme direktivet, og dermed kan styrke krav fra miljøgrupper over hele EU, om at politikerne gøre mere for at forbedre luftkvaliteten.

Dommen kom på samme dag, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde sin årlige rapport om luftforurening.

Den konkluderede europæisk "luften er renere i dag end for to årtier siden. Men ... Europa er stadig langt fra at nå niveauer af luftkvaliteten, der ikke medfører uacceptable risici for mennesker og miljø ".

En af de forurenende stoffer, som EU-politikker har til formål at begrænse, er nitrogendioxid.

Ifølge EØS-rapporten, transportsektoren - benzin eller diesel i bilmotorer - er ansvarlig for næsten halvdelen af kvælstof-udledningen i 2012.

I UK, havde næsten 19 procent af befolkningen været udsat dette år, til nitrogendioxid værdier over den tilladte grænse.

Det var allerede kendt, at UK ikke havde gjort tilstrækkelig nedsætte mængden af nitrogendioxid i næsten hele sit område den 1. januar 2010, en frist, under direktivet om luftkvalitet.

Direktivet delte Storbritannien i 43 geografiske områder og Storbritannien ikke fristen i 40 af disse zoner.

Ifølge reglerne kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om en udsættelse af fristen, hvis de giver en plan for, hvordan den vil nå sit mål. Den britiske havde anmodet om en forlængelse af fristen i 24 af sine zoner.

På de resterende 16 zoner, herunder Greater London, England bad om ingen eftergivenhed, men netop annonceret det havde forberedt luftkvalitetsplaner, der forventes at føre til opfyldelsen af målene mellem 2015 og 2025.

Miljøgruppen ClientEarth tog sin sag mod UK op til landets højesteret, fordi det hævder, er regeringens planer ikke sigte på at reducere nitrogendioxider i "hurtigst muligt", som EU-reglerne kræver. Den britiske højesteret derefter bedt EU retten om en udtalelse, som den afgav dom onsdag morgen.

EU-Domstolen sagde, at uanset om en medlemsstat har anmodet om en forlængelse af fristen eller ikke, hvis et medlemsland forpasset sin deadline, det er "forpligtet til at oprette en plan for luftkvaliteten, der fastlægger passende foranstaltninger, således at den periode, hvor grænseværdierne overskrides, kan være så kort som muligt ".

Hvis medlemsstaterne ikke gør det, "det er for den kompetente nationale ret, skal en sag indbringes for den, at tage ... enhver nødvendig foranstaltning, såsom en ordre i de relevante udtryk" for at sikre de relevante offentlige myndighed konstaterer en plan for luftkvaliteten.

I en pressemeddelelse, ClientEarth kaldet den herskende "en stor sejr for de millioner af mennesker, der ønsker at leve et sundt liv i Storbritanniens byer".

Det sagde også luftforurening årligt forårsager for tidlige dødsfald for omkring 29.000 mennesker i Storbritannien.

Selv EØS signalerede en "klar faldende tendens i NO2-koncentrationen i det sidste årti i de fleste europæiske lande", 21 procent af de over 1.200 målestationer i Europa fandt en koncentration højere end den maksimalt tilladte værdi.

Disse stationer er placeret i 20 af EU 's 28 medlemslande stationer.

Den største årlige gennemsnitlige koncentration af nitrogendioxid blev opdaget af en målestation i London. Stationen på Marylebone Road, overfor voksmuseum Madame Tussauds, indspillet en årlig gennemsnitlig koncentration på 94 mikrogram per kubikmeter luft, mere end det dobbelte af den fælles politik på 40.

EEA er mest bekymret for to andre forurenende stoffer: partikler og jordnær ozon. Det anslås, at høje koncentrationer af disse forurenende stoffer var ansvarlige for omkring 446.160 for tidlige dødsfald i EU i 2011.

Områdefornyelsen Indre Nørrebro: Info Aften om Skybrud

- Områdefornyelse Indre Nørrebro
- Miljøpunkt Nørrebro

inviterer til informationsaften om Københavns Kommunes skybrudsplaner.

Kom og hør et par af kommunens eksperter fortælle om det store forestående arbejde med at klimatilpasse vores by over de næste 20 år, og bliv klogere på hvordan det kan påvirke dit kvarter.

Det vil være en rigtig stor hjælp for os - hvis vi ved hvor mange der kommer

Tilmeld dig derfor mødet via facebook: https://www.facebook.com/events/1552384878330215/

eller ved at svare tilbage på mail til Områdeløft Indre Nørrebro (klik på link)

Mødet finder sted: onsdag d. 26/11 i

Loungen - Blågård Skole
Hans Tavsens Gade 4
2200 København N - kort: https://goo.gl/maps/X9zGM

Klokken: 18.30 – 20.00.

Vel mødt!

ByNatur: Paneldebat Københavns Museum. Lørdag d. 22. November

Billede: Camilla Berner

Paneldebat om arkitektur, kunst og bynaturlørdag den 22. november klokken 14.00-16.20

Grønne tage, vertikale haver på husvægge, klimakunst og guerilla gardening. Naturen gør i stigende grad sit indtog i byerne, i arkitekturen og i kunsten. Det sætter Københavns Museum fokus på med en paneldebat om arkitektur, kunst og bynatur.

Naturen har altid været tæt forbundet med den kultur, vi omgiver os med. Kunst og arkitektur har traditionelt brugt naturen som et forbillede og forsøgt at efterligne dens former. Og vores kultur fortæller omvendt en masse om vores syn på naturen.

Men dette syn på naturen forandrer sig hele tiden, og det afspejler sig i den måde, vi bor på, og den kunst vi laver. Det kan man se i byrummet, hvor der bliver bygget flere og flere haver og grønne områder mellem bygninger og gader. Og i arkitekturen hvor der er fokus på grønne tage og Co2-neutrale bygninger. Og man kan se det i en stigende interesse for klimakunst – altså kunst, der arbejder med natur og klimaforandringer som tema.

Et eksempel på det sidste er kunstneren Camilla Berners projekt Oversete nyheder – fra Krinsen, Kgs. Nytorv. Her dokumenterede Berner naturen omkring rytterstatuen på Kgs. Nytorv under metrobyggeriet. I den tid området lå uberørt hen, voksede nye plantesorter frem. Berner dokumenterede de nye plantesorter og derved også den mangfoldighed, vi normalt luger væk. Hun viste dermed, hvilken natur vi ønsker og ikke ønsker.

Paneldebatten sætter spot på disse temaer. Vær med til at diskutere, hvordan naturen er inspirationskilde til udformningen af arkitektur, byrum og kunst, og hvordan den inddrages som en praktisk løsning i forhold til klimatilpasning. Og hør hvordan vores holdning til naturen kan læses ud af vores omgang med den. Kan kunst og arkitektur forandre vores syn på naturen? Eller har fokusset på miljø og bæredygtighed inden for kunst og kultur efterhånden taget overhånd? Er vi på vej mod et nyt natursyn? Og kommer vores byer til at se helt anderledes ud i fremtiden?

Oplægsholdere:
Jonas Schul (Schul Landskabsarkitekter)

Camilla Berner (Billedkunstner)

Jonatan Marcussen (Mejlgade Lab+)

Moderator:
Oleg Koefoed (Cultura21 – internationalt netværk, som arbejder for bæredygtig udvikling igennem kultur)

Paneldebatten finder sted lørdag den 22. november klokken 14.00-16.20. Paneldebatten er en del af arrangementsprogrammet for udstillingen ”Byens natur”, som i øjeblikket kan opleves på Københavns Museum. Arrangementet er gratis, men du skal reservere plads på https://billetto.dk/da/events/arkitektur-kunst-og-bynatur.

ing.dk: Ny kommissions formand vil stoppe fremsat 'ren luft' pakke i EU

CC Public Domaine

http://ing.dk/artikel/oproerte-miljoefolk-eu-formand-stopper-forslag-om-renere-luft-172339

Oprørte miljøfolk: EU-formand stopper forslag om renere luft

Europæiske miljøorganisationer er oprørte over, at den nye formand for EU-Kommissionen vil stoppe direktivforslag om blandt andet renere luft og øget genanvendelse af affald og appellerer nu til Europas statsministre. 

Af Sanne Wittrup 17. nov 2014

To allerede fremsatte EU-direktivforslag, der skulle sikre renere luft og fremme en cirkulær økonomi, ser nu ud til at blive trukket tilbage af den nye EU-Kommission.

De to såkaldte ’pakker’ figurerer ifølge den europæiske paraply-miljøorganisationen, EEB, på en liste med i alt fire lovforslag, som EU's nye kommissionsformand Juncker og første næstformand Timmermans lægger op til at skrotte. Også de to andre direktivforslag er relaterede til miljø.

Det bekymrer den fælleseuropæiske miljøorganisationen, som i et åbent brev til medlemslandenes statsministre opfordrer til, at de modsætter sig skrotning af disse forslag.

»Kommissionen vil have os til at tro, at den ved at trække disse forslag imødekommer et folkeligt krav om mindre indgriben fra Bruxelles. Men faktiske meningsmålinger viser, at der netop er betydelig folkelig støtte til indsatser på miljøområdet,« siger EEBs generalsekretær Jeremy Wates i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at både forslaget omkring renere luft og omkring affald kan levere betydelige økonomiske og miljømæssige fordele – samtidig med at de beskytter menneskers sundhed og skaber et stort antal arbejdspladser.

Ifølge EEB dræber luftforurening ti gange så mange mennesker som trafikulykker, og 79 procent af borgerne i hele Europa ønsker, at EU skal træffe foranstaltninger for at begrænse luftforeningen.

Kommissionens Clean Air-direktivforslag lagde op til at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af eksponering for luftforurening med 58.000 om året i 2030, hvilket vil give en økonomisk gevinst på mellem 40 og 140 mia. euro om året i 2030.

Den foreslåede reform af affaldslovgivningen, som er en central del af cirkulær økonomi-pakken, er et vigtigt element i at opretholde Europas fremtidige konkurrenceevne.

Hvis den vedtages, vil den være med til at skabe 180.000 bæredygtige arbejdspladser og bidrage til at gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og mindske efterspørgslen efter ressourcer, der vil blive mere knap og dyrere i fremtiden.

»Beskyttelse af miljøet er helt klart ikke i nærheden af denne Kommissionens dagsorden. Men at ofre miljøet på dereguleringens alter er en stor fejltagelse. 400.000 mennesker vil fortsætte med at dø for tidligt hvert år på grund af luftforurening, og vi bliver hægtet af, når det kommer til at omstilling til en grøn, cirkulær økonomi«, siger Jeremy Wates.

Direktivforslagene om henholdsvis renere luft og cirkulær økonomi blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i henholdvis december 2013 og juli 2014 for at sikre Europas luftkvalitet og hjælpe den europæiske økonomi med at blive mere ressourceeffektiv. Disse forslag er allerede under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet EU-ministre.

Fra dr.dk:1 år siden Orkanen Allan slog vindhastighed rekod

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Kan du huske, hvor du var for 1 år siden ?

Allan var den første orkan herhjemme, som fik et navn. 

Allan satte danmarksrekord med vindstød på 53,5 meter per sekund den 27.–28. oktober sidste år.

Mindst 19 mennesker omkom i orkanen i Europa, heraf 3 i Danmark. 
Skaderne efter Orkanen Allan løb op i 17 milliarder.

Læs: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Fra Politiken: Ny rapport om havstigning

http://politiken.dk/indland/ECE2435270/koebenhavn-vil-staa-under-vand-flere-gange-aarligt/

København vil stå under vand flere gange årligt

Havet omkring Danmark stiger 0,75 meter frem til år 2100, viser ny rapport fra Miljøministeriet.

Vand. Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer. - Foto: JENS DRESLING (arkivfoto)

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken

Michael Olsen

Vandmasser vil flere gange om året tvinge metroen til at lukke, og Københavns boliger, forretninger og restauranter vil få massive skader.

Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer.

• Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu. Kirsten Brosbøl (S), Miljøminister

En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøministeriet giver for første gang gang overblik over klimaændringernes konsekvenser herhjemme. Den viser, at den lange danske kystlinje vil bringe Danmark op i top-5 over europæiske lande med højest skadesomkostninger i forhold til landets bruttonationalprodukt.
»Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

De stigende have vil især ramme kystbyer som København og Esbjerg og fjordbyer som Roskilde og Aalborg.

Hovedstaden vil i 2100 opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange hvert år. Hidtil er det kun sket hvert 500. år. I Esbjerg vil man hvert 5. år få en vandstand mere end 4 meter over normalen. Hidtil er det kun sket hvert 100. år, viser rapporten, som kobler data fra FN’s Klimapanel med dansk forskning.

• »Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen.

Kummunerne forbereder sig

Det vil koste kommunerne mellem 15 og 20 milliarder kroner at ruste sig mod klimaforandringerne, vurderer Forsikring & Pension.

Og det forbereder København sig på, siger kommunens klimachef, Lykke Leonardsen. Da stormen Bodil ramte sidste år, medførte det en vandstandsstigning på 1,68 meter. 2 centimeter fra at metroen var blevet lukket for at undgå oversvømmelse. Hvis den normale vandstand er 0,75 meter højere end i dag som forventet i den nye rapport, vil en storm som Bodil forårsage enorme skader.

»Så havde store dele af København været oversvømmet med voldsomme skader til følge. Forretninger, restauranter, metroer og tog vil stå under vand. Mange kulturhistoriske institutioner vil være i fare«, siger Lykke Leonardsen.

København har planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormflod. Det vil koste op mod 2,5 milliarder kroner. Men mange steder står borgere med bolig ud til kysten selv med ansvaret for at sikre sig mod vandmasserne.

LÆS OGSÅEn bæredygtig udvikling er det eneste, der holder

»Den ordning går ikke længere, når oversvømmelserne bliver så store, som man nu venter«, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL):
»Vi foreslår, at man gør det til kommunernes ansvar at stå for kystbeskyttelse«.
Borgere i kommuner med ringe kystbeskyttelse vil blive ramt på pengepungen.
»Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

København er fra på mandag vært for et FN-klimamøde.  

Artikel mere fra Politiken (gå til artiklen i avisen for billedserier):
http://politiken.dk/indland/ECE2435421/oversvoemmelser-og-toerke-chokerer-klimaeksperter/

Oversvømmelser og tørke chokerer klimaeksperter
Den kommunale indsats mod klimaforandringer og oversvømmelser afgør prisen på din forsikring.

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken
Michael Olsen

Flere oversvømmelser, skybrud og stormfloder i vintermånederne.

Mere sol, varme og decideret tørke i sommermånederne med optimale betingelser for at gøre vinproduktion til en ny dansk specialitet.

De globale klimaforandringer vender op og ned på livsbetingelserne for landbrug, fiskeri og industri. Dertil kommer enorme vandmasser, der i stigende grad skyller ind over villaveje og ned i kælderrum og får hele boligkvarterer til at ligne katastrofeområder. Det er kun toppen af isbjerget.

LÆS OGSÅKøbenhavn vil stå under vand flere gange årligt

Frem mod næste århundredskifte vil klimaforandringer hæve havene omkring Danmark med 70-80 centimeter. Det vil bane vejen for endnu flere voldsomme oversvømmelser, flere stormfloder, skybrud og mere ekstremregn.

• Det går meget stærkere, end vi havde troet. Marina Bergen Jensen, klimaprofessor 

Det er konklusionen i en ny klimarapport fra Miljøministeriet, der er baseret på både de nyeste undersøgelser fra FN’s Klimapanel og på danske forskeres opdaterede viden om klimaforandringernes betydning for Danmark.

»Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen. »Det går meget stærkere, end vi havde troet. Der er simpelthen for mange hændelser med oversvømmelser fra både skybrud og havvand. Det gode er så, at vi faktisk får tacklet disse udfordringer meget fint ude i kommunerne. Det er, som om vi danskere har skiftet mentalitet, væk fra ligegyldighed og over til en meget stor forståelse for den alvor, der også er forbundet med klimaforandringerne«, siger hun.
Esbjerg tester digerne

Ifølge den nye rapport vil de vildeste oversvømmelser, der i dag rammer Danmark med flere hundrede års mellemrum, forekomme langt oftere ved udgangen af dette århundrede.

København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året.

Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end 4 meter over normalen hvert 5. år – i dag sker det med 100 års mellemrum.

»Vi ved godt, at der kommer meget mere vand. Derfor har vi ud fra de bedste data, vi kan finde, via computergrafik testet konsekvenserne af ekstreme hændelser med store vandmængder og oversvømmelser i marsken«, fortæller Ole Beck Andersen, leder af kommuneplan- og klimaafdelingen i Esbjerg Kommune:

»Disse tests har faktisk vist, at vi i det store og hele kan håndtere endog meget store vandmængder med vores diger. Nok har vi en udsat placering her på Vestkysten, men man har altid været vant til at tackle vandet. Til gengæld har vi problemer med det, vi kalder bagvandet, altså når vi på samme tid får oversvømmelser ude fra havet og så kan konstatere, at åer og vandløb løber over deres bredder inde i baglandet«, siger han.

Den nye klimarapport viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil få de højeste omkostninger fra skader på grund af de store vandmængder. Dermed er der også udsigt til mange flere forsikringsskader, og så er spørgsmålet, om danskerne må indstille sig på kraftige prisstigninger og præmieforhøjelser de kommende år.

LÆS OGSÅDMI: Temperaturen kan stige med 3,7 grader i Danmark

»Det er afgørende, at kommunerne får lavet lokale klimatilpasningsplaner, der er ambitiøse nok, og som vel at mærke fører til, at man faktisk gennemfører nogle foranstaltninger, der kan bremse vandet. Det kniber nogle gange med at få sat midler af til formålet, for det er jo nemt at bruge pengene til noget andet«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at det i dag er boligejerne selv, der i de fleste kyst- og fjordområder har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelse. Med udsigten til stigende vandstande vil det imidlertid kræve meget kostbare løsninger såsom dæmninger for at standse vandmasserne.

»Det siger sig selv, at folk, som har grund ud til Roskilde Fjord, ikke kan betale 1 milliard kroner til en dæmning«, siger Eske Groes, kontorchef i KL.

LÆS OGSÅEfter exceptionelt skybrud: Meteorologer holder øje med »dark horse«

Han peger på, at man kunne udpege områder med særlige problemer og lave en model, hvor staten betaler en del, kommunen betaler en del, og grundejeren betaler en del.

»Vi undgår ikke, at folk, som bor udsat, skal have hjælp udefra«, siger Eske Groes.

For borgerne kommer det til at påvirke prisen på deres forsikringer i fremtiden, om deres kommune gør noget for at begrænse konsekvenserne af de store vandmængder.

Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset.

»Vi har set de første tendenser i den retning i de kommuner, der i særlig grad har været udsat for oversvømmelser«, siger Torben Weiss Garne.

Fra Information.dk - Klimapolitikken? Den kommer da fra borgerne

Af: Jørgen Steen Nielsen

http://www.information.dk/513290

Et flerårigt forskningsprojekt på Københavns Universitet viser, hvordan drivkraften for den nødvendige politik på klimaområdet er fællesskabelse, den der udgøres af nye borgerdrevne initiativer. Myndighedernes rolle bliver at understøtte det og få det til at sprede sig uden at undergrave engagementet

Man spekulerer på, om de har opdaget det på Christiansborg. I regeringen og hos flertallet af partier: At politik i dag skabes på nye måder. Politik forstået som – med Den Danske Ordbogs formulering – »beskæftigelsen med at styre eller påvirke samfundsudviklingen og med at fastsætte og fordele økonomiske og andre værdier i et samfund på grundlag af en ideologi eller en helhedsopfattelse.«

Der opstår i dag ’nye rum’ og ’nye former for styring’, hvor lokale myndigheder og borgere mødes og skaber løsninger, strategier, udviklingsretninger. Politik udvikles i stigende grad gennem co-creation, fælles-skabelse.

Det er i hvert fald konklusionen i det fireårige, tværfaglige forskningsprojekt, som under titlen Citizen Driven Environmental Action Project (CIDEA) er blevet gennemført på Københavns Universitet, og som mandag og i går blev afrapporteret på en konference i København.

Konklusionen gælder umiddelbart politikskabelse og løsningsudvikling på klimaområdet, men rækker længere, fordi klimakamp i dag også handler om bæredygtige livsformer og omstilling af økonomien.

Læs hele artiklen på http://www.information.dk/513290

Fra ing.dk : Innovation indenfor indendørs begrønning

http://ing.dk/artikel/dansk-vandingssystem-holder-plantevaegge-friske-og-forhindrer-overvanding-171614

Dansk vandingssystem holder plantevægge friske og forhindrer overvanding

Det danske firma Natural Greenwalls er indstillet til Ingeniørens Innovationspris 2014 for sit vandingssystem til plantevægge. 

Af Henrik Nordstrøm Mortensen 18. okt 2014

En hel kontorvæg dækket af planter – det lyder måske som noget, der er umuligt at holde, og som vil rådne og gå ud i løbet af kort tid. Men sådan behøver det ikke at være, mener den danske virksomhed Natural Green­walls, der har udviklet et pottesystem, der automatisk afvander planterne, hvis de har fået for meget vand. Dermed undgår man overvanding af sine indendørsplanter og spredning af sygdom fra plante til plante.

Hemmeligheden er et rørsystem til overskudsvand, der går lodret ned igennem hele væggens højde og leder overskudsvand ned til et bundkar – men afvandingsrørene er isoleret fra de enkelte planter, så overskudsvand med eventuelle sygdomme ikke breder sig fra én plante til dens ‘underboer’.

(klik for at se bille i fuld størrelse)

Ulrich Grønning er idémanden bag det unikke danske system. Han har selv arbejdet knap 20 år i branchen for planteservice, men undrede sig over, at eksisterende løsninger var så svære at bruge. Og at de svinede.

»De særskilte afløbsrør holder overskudsvand for sig. Og samtidig er systemet med til at holde potterne og dermed plantevæggene pæne og rene. Systemet klarer selv vanding og afvanding. Dermed er det i min optik brugervenligt. Hvilket var lige præcis det, jeg gerne ville nå frem til,« fortæller Ulrich Grønning.

Hver potte rummer et vandreservoir på 200 ml, hvilket betyder, at planterne ikke er afhængige af kontinuerlig drypvanding men kun skal vandes hver tredje uge.

»Desuden kræves der ingen tilslutning til virksomhedens vandforsyning, for vandingen kan klares fra en mobil vandtank,« forklarer Ulrich Grønning.

Natural Greenwalls er indstillet til Ingeniørens Innovationspris 2014, der er en af priserne under Inge­niørens Produktpris.

Københavns Kommune og Åbne data

Gennem mange år har Åben Data bevægelsen i Danmark presset på for at offentlige finansierede data gjort tilgængelige, så disse data kan blive brugt at civilsamfundet - og dermed være med til at skabe nye tjenester, måske i form af mobil app's eller web services.

Det seneste der er blevet åbent tilgængelige indenfor miljø-data er data 

omkring bynatur i København

http://data.kk.dk/dataset/bynatur

og data omkring Vandforbrug og vandkvalitet i København
http://data.kk.dk/dataset/vandforbrug-og-vandkvalitet

Gå på opdagelse i de forskellige Københavns Kommune data-sæt - lige nu er der 90 datasæt på http://data.kk.dk/

Derudover er mange kultur institutioner også begyndt at gøre deres digitale samlinger offentlig tilgængelige, senest Nationalmuseet.

Nørrebro/Nordvest Bladet: Ladegårdsåen kommer nærmere

http://minby.dk/noerrebronordvest-bladet/ladegaardsaaen-kommer-naermere/#more-2676

Ladegårdsåen kommer nærmere
Realiseringen af Miljøpunkt Nørrebros drøm om at bringe Ladegårdsåen tilbage til overfladen, er rykket et skridt nærmere med det seneste budgetforlig i Københavns Kommune. Også på Frederiksberg vokser velviljen for åen.

Af BENEDICTE LORENZEN. bl@minby.dk

»Hvis man skal se det store perspektiv, så er projektet på to år gået fra at være en utopi til at være et udviklingsprojekt i København og på Frederiksberg, og det, synes jeg, i sig selv er fantastisk. Den store styrke ved forslaget er, at det rummer et kompromis mellem bilerne og de grønne segmenter i byen. Det er forslagets chance,« siger projektleder hos Miljøpunkt Nørrebro Anders Jørn Jensen.
...

(citat)
Jan E. Jørgensen (V), der er formand for by- og miljøudvalget i Frederiksberg Kommune:

»Det er enormt spændende, og jeg er glad for, at der engang i mellem er nogen, der tænker visionære tanker, og derfor er vi også gået positivt ind i det fra Frederiksberg Kommunes side. Det, vi skal tænke på, er, om det, vi opnår, står mål med det, det koster. Vi taler i nærheden af fem milliarder kroner, og det er altså rigtig mange penge, så der bliver vi også nødt til at se på, hvad vi ellers kan få af klimaløsninger for de samme penge,« siger han.
...

(citat)

SF’s rådmand i Frederiksberg Kommune, Balder Mørk Andersen, vil dog ikke lade de grønne visioner bremse af trafikale udfordringer:

»Jeg kan ikke pege på, hvor bilerne skal ledes hen. Men det er synd, hvis vi som politikere afskriver os muligheden for også at tænke grønt i fremtiden på det punkt her. Første prioritet for mig er at få åbnet åen og lavet det her fantastiske grønne, rekreative område.

Læs hele artikeln her: 

http://minby.dk/noerrebronordvest-bladet/ladegaardsaaen-kommer-naermere/#more-2676

Politiken: Byrum: Metro-forpladser til Cityring stationer

Københavns Kommune kaster 36 millioner efter bedre metrobyrum

Når Cityringen er klar i 2018 skal de nye stationer bidrage til attraktive byrum.

Se illustrationer på interaktivt kort: (bedst i Google Chrome)

http://politiken.dk/kultur/100procent_kultur/ECE2410633/koebenhavns-kommune-kaster-36-millioner-efter-bedre-metrobyrum/

Nuuk Plads

Nørrebro Station

Nørrebro Runddel

Skjolds Plads

Politiken: Succes-park i New York åbner sidste etape

http://politiken.dk/rejser/storbyogkultur/ECE2405465/alternativ-succes-park-i-new-york-aabner-sidste-etape/

The High Line er på kort tid blevet populær blandt lokale og turister.

Succes. Den eleverede park The High Line i New York er blevet et trækplaster for turister og et populært pusterum for lokale. - Foto: David Berkowitz, flickr/Creative Commons

Anne Louise Leth Journalist

Om the High Line. Første del åbnede i 2009, anden del to år senere. Og nu er den tredje og sidste del af The High Line netop åbnet.

Det skete søndag den 21. september, hvor besøgende fik adgang til sidste del af den gamle jernbanestrækning, der i dag er omdannet til park.

The High Line ligger på Manhattans vestlige side ud mod Hudson-floden, og tredje del skærer sig ned ad West 30th Street mod vandet og slår en slags halvcirkel op til West 34rd Street.

Den sidste strækning sætter punktum for et langt og slidsomt stykke arbejde med at transformere den gamle forfaldne jernbane til en grøn oase, der ikke ligefrem er mange af i den amerikanske storby.

LÆS OGSÅ Gammel jernbane er blevet til en kæmpe newyorkersucces

Og parken er en succes-historie. Lokale benytter den som bred pendler-boulevard, der giver dem en tiltrængt pause fra det hektiske gadeliv, ikke mindst fordi den er eleveret ni meter op fra gadeplan, og mange turister har den på deres 'must see-liste'.

Men det var ikke givent, at den skulle blive en turistattraktion i en by, hvor foretagsomme entreprenører står på spring for at omdanne ekstra kvadratmeter til nye mursten.

Ville rive The High Line ned

Jernbanen blev bygget i 1930’erne og brugt som transportstrækning for godstoge, der fragtede mælk, kød og andre produkter direkte ind i varehuse og fabrikker i Meatpacking District. Det sidste tog – læsset med frosne kalkuner – bumlede af sted langs strækningen i 1980.

The High Line stod nedlagt og forfalden hen og blev ikke anset som meget andet end en bremse for kvarterets udvikling. Politikere og lokale arbejdede for at få strækningen revet ned, og det var oplagt at tænke nye byggerier ind på de ekstra kvadratmeter.

LÆS OGSÅ På cykel i New York: Vi guider til de bedste ruter

Det lykkedes dog ikke, og i slutningen af 1990'erne blev Friends of the High Line (Højbanens Venner) stiftet af to naboer til højbanen, Robert Hammond og Joshua David. De arbejdede sammen med en række lokale aktivister for at få åbnet The High Line som park til byens borgere.

Det fysiske arbejde med at omdanne det første stykke gamle industriområde til park startede i 2006, og kun tre år efter åbningen af del et, i 2009, benyttede 4,4 millioner mennesker sig af det grønne åndehul.

Og i dag skamroses parken af byplanlæggere for sin innovative, urbane stil, og andre storbyer går ifølge avisen Toronto Star med overvejelser om at åbne en lignende park.


FOTO:  Angela N., flickr/Creative Commons Den svævende boulevard er tre-fire meter bred og har lange lige planker. Nogle steder fortsætter plankerne op af stien og bliver til finurlige bænke. I siderne gror forskellige blomster og vilde planter, hvoraf nogle voksede op, da the High Line var nedlagt og bare forfaldt. Planterne har fået lov at blive og er en del af banens ’vilde’ og rå udtryk.

Som vidnesbyrd om sin fortid dukker de originale jernbanespor op ude i siden og blander sig med den ny og moderne indretning af parken. Og hele vejen langs parken er forskellige kunstinstallationer som små statuer drypvist placeret.

Området omkring parken er revitaliseret

The High Lines succes har haft en afsmittende effekt. The high Line har været med til at revitalisere kvarteret på Manhattan, hvor højhuse, butikker, gallerier er skudt op. High Line-området er i dag et af de mest populære markeder for private og eksklusive boliger, kontor- og forretning.


Payton  Chung, flickr/Creative Commons 

Den tredje del af strækningen er især kendetegnet for spektakulære udsigter til Hudson River. Denne del af parken er desuden bredere end de to første strækninger. Det imødekommer den stigende trafik i parken, der i takt med den stigende popularitet på visse stykker kan føles direkte fortættet.

Tredje del har blandt andet også en lille legeplads for børn, picnic borde og et stykke, hvor man går midt i mellem de gamle spor.

En lille del af parken, stykket på 10th Avenue, vil dog først åbne op i 2015.  

• The High Line er en jernbanestrækning, som ligger i New Yorks Meatpacking District på Manhattan.
• Jernbanen blev bygget i 1930’erne og løftede godstrafikken ni meter op i luften og væk fra gadeniveau.
• Ingen tog har kørt på the High Line siden 1980.
• Friends of the High Line er en uafhængig organisation, som blev stiftet i 1999, og arbejdet med at omdanne jernbanestrækningen til en offentlig park begyndte i 2006.
• Den første del, der løber fra Gansevoort Street til West 20th Street, åbnede 9. juni 2009. Den anden del, fra West 20th Street til West 30th Street, åbnede i foråret 2011. Tredje og sidste del åbner i 2014.
• Friends of the High Line arbejder sammen med myndighederne om vedligeholdelse af parken.

Vejr modeller og regnekraft

http://www.version2.dk/artikel/ny-supercomputer-til-dmi-kan-aabne-mere-avanceret-vejrmodel-68674

Ny supercomputer til DMI kan åbne for mere avanceret vejrmodel
Det er tid til at finde en afløser for DMI's supercomputer. En ny supercomputer med mere regnekraft vil give mulighed for at prøve vejrmodeller, der bedre kan simulere tordenbyger. 

Af Jesper Stein Sandal Version 2. Mandag, 29. september 2014

DMI's nuværende supercomputer blev indviet i juni 2009, og derfor er det på tide at finde en afløser, som også vil give meteorologerne mulighed for at afprøve nye modeller til at simulere vejret og lave mere præcise kortsigtede vejrudsigter.

»Det er jo præmissen inden for vores branche, at en supercomputer ikke holder mere end fem-seks år, så vi er allerede ude over sidste salgsdato,« siger systemadministrator Thomas Lorenzen fra DMI til Version2.

DMI er således først og fremmest i færd med at klargøre et udbud til en afløser for det nuværende Cray XT5-system, som har været DMI's primære talknuser siden 2009.

Læs også: DMI's supercomputer: 2048 kerner og 110 terabyte til 42 mio.

Men en ny supercomputer giver også mulighed for en betydelig forøgelse af regnekapaciteten. DMI's primære vejrmodel er i dag en hydrostatisk model med en horisontal opløsning på tre kilometer. Hydrostatisk vil i grove træk sige, at modellen ikke regner detaljeret på vertikale bevægelser i atmosfæren.

Denne type vejrmodel er god til større vejrsystemer som eksempelvis lavtryk og almindelige frontsystemer. Til gengæld er de mindre nøjagtige til vejrsystemer, som ikke har så stor horisontal udbredelse. Det gælder eksempelvis tordenskyer, hvor der foregår kraftige vertikale bevægelser i luftsøjlen. Her er en ikke-hydrostatisk model mere velegnet.

En ikke-hydrostatisk model medtager bevægelserne i luftsøjlen og kan simulere lokale fænomener med betydelig konvektion som eksempelvis skybrud, men det kræver betydeligt mere regnekraft. Det giver de nyere supercomputere mulighed for, og derfor er de ikke-hydrostatiske vejrmodeller hastigt på vej ind.

Læs også: DMI: Mere regnekraft er ikke nok til at forudsige skybrud

Det kræver også flere data, som meteorologerne de senere år har fået bedre adgang til, men de er ikke så lette at fodre modellen med, som simple data som lufttryk og temperatur fra faste målestationer.

»Databehandling af observationer er også et område i hastig vækst. Vi får nogle observationstyper ind, som vi ikke har fået før fra radar og satellit. Der er flere indgående datatyper, som kræver mere behandling. Men det giver os så også helt andre muligheder,« siger Thomas Lorenzen.

For DMI er det også et spørgsmål om at afbalancere, hvor finmasket modellerne skal være, i forhold til, hvad modellerne skal bruges til.

»Hvor mange timer frem vil vi simulere? Lige nu kører vi med 2½ dag frem, og det vil vi fortsætte med. Vi vil dog supplere med nowcasting-produkter, som afvikles hyppigere og med kortere prognoselængde. Og så er det også et spørgsmål om, hvornår produktet skal være færdigt, for vejrudsigten for i går er værdiløs,« siger Thomas Lorenzen.

Selvom DMI forsøger sig med en ikke-hydrostatisk vejrmodel, så er det altså ikke sikkert, at den kan ramme mere præcist med forudsigelser af skybrud, fordi det vil være et spørgsmål om at afveje detaljegraden i modellen mod den tilgængelige regnekraft, datamængde og tidsplan.

Læs også: Usandsynlig kædereaktion blæste væg og DMI's supercomputer omkuld

DMI har gennem de seneste år kørt med et system med flere modeller i en lidt grovere opløsning for at kunne vurdere usikkerhederne ved prognoseberegningerne. Ifølge DMI har det vist sig at være værdifuldt, og det er noget, DMI gerne vil gøre mere brug af, men det kræver også betydelige computerressourcer.

DMI er endnu ikke færdige med at sammensætte udbuddet, men den nye supercomputer vil formentligt komme til at indeholde både konventionelle processorer og en vis mængde specialiserede processorer, som kunne være afledt af grafikprocessorer.

Den præcise sammensætning vil dog afhænge af, i hvilken grad DMI's applikationer kan udnytte de alternative processorarkitekturer, eller om det vil være bedre at øge antallet af almindelige processorer.

Den væsentligste forskel på en moderne supercomputer og en stor serverfarm, som det kendes fra almindelige datacentre, er evnen til at håndtere parallel databehandling med en kraftig forbindelse mellem de enkelte regneenheder.

Det er også vigtigt for vejrmodeller, hvor eksempelvis DMI's nuværende model med en opløsning på tre kilometer indebærer, at der skal regnes i et gitter over Danmark, hvor punkterne har en afstand på tre kilometer. Men ændringer af tilstanden i et givet punkt afhænger af nabopunkternes tilstand, så derfor skal der udveksles data om punkternes tilstand.

»Informationsudvekslingen mellem regnenoderne skal være effektiv og balanceret,« siger Thomas Lorenzen.

For DMI gælder det derfor ikke kun om at have en supercomputer med en vis regnekapacitet. Den skal også passe ganske præcist til de applikationer, der skal køre på den, for at få det optimale ud af den.

DMI forventer at kunne tage den nye supercomputer i brug i 2015.

Ingeniøren: Varme-Ø-effekt og højhuse kan udløse skybryd

http://ing.dk/artikel/oe-effekt-og-hoejhuse-kan-udloese-skybryd-170777

Man ser hvordan temperaturen sidst på eftermiddagen er højere i byområdet. 

Wikimedia Commons. http://klimaleksikon.dk/opslag/varme%C3%B8

Varme-ø-effekten og høje huse i storbyer, der presser vinden op, kan udløse skybrud. DMI overvejer, om deres model skal ændres. 

Af Ulrik Andersen 14. sep 2014 

Er det bare, fordi konsekvenserne er så åbenlyse, at man får fornemmelsen af, at skybrud så ofte rammer storbyer som København? Ikke nødvendigvis. Både den såkaldte varme-ø-effekt og byernes høje huse kan nemlig øge risikoen for skybrud.

»Man kan godt forestille sig, at forskellen i den modstand, vinden møder over hav og over land, kan have betydning. Der er større modstand over land og især over en by som København med mange bygninger. Det kan danne et område, hvor luften bliver tvunget til vejrs«, har Niels Woetmann Nielsen, ph.d. hos DMI, tidligere forklaret til Politiken.

Varme-ø-effekten er en anden faktor, som meteorologerne måske skal til at tage endnu mere hensyn til. I storbyer absorberer bygninger og veje nemlig varme i løbet af dagen, og høje bygninger kan mindske varmeudstrålingen. Det betyder, at der om natten vil være en temperaturforskel mellem land og by.

For Københavns vedkommende kan placeringen ved havet desuden spille en rolle. Hvis vandet er varmere end byen, kan vind skubbe varm luft ind over byen, hvor den presses op af de høje huse. Når luftmassen stiger til vejrs, afkøles den og bliver overmættet med vand. Den overmættede luftmasse bliver herved ustabil, og det kan udløse kortvarige men kraftige byger.

Skybruddet 31. august har nu fået DMI til at overveje at ændre vejr­modellerne.

»På grund af den hændelse er vi nu interesseret i at gå ind og kigge nærmere på det – om det nu også holder. Så kan vi lave prognosen om, så den bedre fanger de vejr­situationer«, siger Niels Woetmann Nielsen til Politiken.