CONCITO 2014: Danskernes viden og meninger om klimaspørgsmål

http://concito.dk/nyheder/oekonomi-afgoerende-drivkraft-klimavenlig-adfaerd

Klimabarometeret 2014

Billede: CONCITO pressemeddelelse

CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. 

Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en realitet og mener, at vi mennesker er en del af årsagen. 83 % af respondenterne er enige i, at den globale gennemsnitstemperatur er stigende, 83 % mener, at klimaforandringerne i høj eller nogen grad er menneskeskabte, og 71 % er bekymrede for de ændringer, der bliver stadig mere tydelige.

På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at politikerne gør mere på klimaområdet. 52 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 44 % svarer, at politikernes indsats får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg. Endelig viser undersøgelsen, at mange danskere gerne gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 % svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn.

Hent rapporten på nedenstående link:
http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimabarometeret2014.pdf

CONCITO pressemeddelelseSelve målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark A/S blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere.

Økonomi en afgørende drivkraft for klimavenlig adfærd
Mange danskere gennemfører gerne klimavenlige tiltag i deres bolig og forbruger mere klimavenligt, især når det kan betale sig økonomisk. Det viser Klimabarometeret 2014.

Et stadigt større flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. 83 pct. af danskerne anerkender, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende og at den globale opvarmning er menneskeskabt. Kun 5 pct. bestrider nu den globale opvarmning.

Det fremgår af 2014-udgaven af CONCITOs Klimabarometer, som måler og analyserer udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. Selve målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark A/S blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere.

”Det er glædeligt at danskernes bevidsthed om klimaforandringerne og deres konsekvenser bliver stadigt stærkere. Det er nemlig en afgørende forudsætning for, at vi som borgere, forbrugere og samfund kan gøre noget effektivt ved klimaproblemet”, siger sekretariatsleder i CONCITO, Michael Minter.

Klimabarometeret 2014 viser også, at mange danskere gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 pct. svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn. Kun 17 pct. svarer, at miljøhensyn er den primære årsag til deres klimavenlige tiltag.

”At så mange peger på økonomi som den primære motivationsfaktor for deres klimavenlige adfærd understreger, at vi ikke alene kan overlade løsningen af klimaudfordringen til folks gode vilje. Der er stadig behov for politiske beslutninger, som gennem regulering, tilskud og afgifter skaber optimale rammer og økonomisk incitament til at handle klimavenligt”, siger Michael Minter.

Klimabarometerets måling af, hvad danskerne gør for at mindske udslippet af drivhusgasser og hvad de opfatter som mest betydningsfuldt for den personlige udledning af drivhusgasser viser, at der stadig er uforholdsmæssigt meget fokus på de energirelaterede klimatiltag.

”Mange peger på reduktion af energiforbruget i hjemmet samt cykling og kollektiv transport som de mest effektive klimatiltag, mens det er relativt få, der peger på eksempelvis færre flyveture, mindre kødforbrug, mere genbrug og større forbrug af oplevelser og serviceydelser som tiltag, der har stor betydning for den enkeltes CO2-udledning. Det tyder på, at befolkningen fortsat savner oplysning og inspiration til, hvordan man effektivt kan reducere sin personlige klimabelastning på andre områder end dem, der indtil nu har været i fokus for klimaindsatsen og den politiske regulering”, siger Michael Minter.

Politiken: Data og interaktiv grafik - om vold og hvor de kommer fra

http://politiken.dk/indland/940px/ECE2466144/interaktiv-grafik-hver-tredje-koebenhavnske-voldsmand-bor-ikke-i-byen/

Interaktiv grafik: Hver tredje københavnske voldsmand bor ikke i byen

Hvilke gader og bydele er Københavns mest voldelige, og hvor i landet bor dem, der har fået en voldsdom i hovedstaden?
Peter Jørgensen Journalist



Screendump af Nørrebro - fra Politiken (klik på link øverst for at undersøge data)

Af de mange voldsepisoder, der foregår i hovedstaden, er i gennemsnit hver tredje begået af en, der ikke har bopæl i København. Det fremgår af et dataudtræk fra Københavns Politi over voldssager fra 2013, som Politiken har kortlagt.

Helt i front i statistikken ligger Indre By og Vesterbro på henholdsvis 40 procent og 52 prcent. Mere end halvdelen af voldstilfældene på Vesterbro, der har ført til dom, bliver altså begået af en med adresse uden for byen, mens det samme gør sig gældende for fire ud af ti tilfælde i Indre By.

Også på Østerbro er der med 46 procent en høj 'import' af voldsmænd fra andre steder end København, hvorefter Valby, Kbh. SV og Kbh. S placerer sig med cirka hver tredje voldsepisode begået af en ikkekøbenhavner.

Vanløse skiller sig ud i den modsatte ende af skalaen. Her er kun ét af bydelens 22 voldstilfælde begået af en ikke-københavner.

Tallene overrasker ikke overborgmester Frank Jensen (S).

»Det er en velkendt storbyproblematik, at der er mange udenbys gæster i nattelivet. I København kender vi det også fra stofscenen på Vesterbro, som tiltrækker mange ikkekøbenhavnere. Forebyggelse af vold i nattelivet er først og fremmest en politiopgave, som vi gerne støtter op om i det omfang, vi kan. Men det siger sig selv, at det er vanskeligt for os at arbejde forebyggende med gerningsmænd, der kommer udefra. Her er vi først og fremmest afhængige af politiets gode indsats og opfordrer de unge i nattelivet til at være opmærksomme og passe på sig selv«, skriver Frank Jensen i en mail til Politiken.

Interessant opgørelse
Hos politiet er meldingen nogenlunde den samme: »Det er som sådan ikke nyt for os, at der kommer mange ind udefra for at gå i byen i København, men det er en interessant måde at gøre det op på, som jeg ikke har set før. Det ændrer umiddelbart ikke så meget ved, hvordan vi håndterer volden på gadeplan, men vi vil da have det med i vores videre overvejelser. Måske peger det i retning af mere kampagnevirksomhed«, siger ledende politiinspektør Jan Bjørn, chef for Stationsenheden i Københavns Politi.

Ser man på datasættets i alt 555 voldssager, ligger Indre By måske ikke overraskende på en klar førsteplads med 169 tilfælde, mens Vesterbro og Kbh. S kommer ind som toer og treer med henholdsvis 68 og 67 voldssager. Nørrebro ligger på 61 sager, mens Kbh. SV ligger lavest med 18 voldsepisoder.

Øverst på listen over de mest udsatte veje topper også Indre By og Vesterbro. Vesterbrogade er med 15 voldsepisoder absolut topscorer, mens Nørre Voldgade (Nørreport), Frederiksberggade (starten af Strøget) og Vestergade i Indre By med hver 14 tilfælde følger godt med.

Folk fra 2300 S slår til i 2300 S
Ser man på, hvor de dømte voldsmænd bor, skiller to bydele sig ud. Kbh. S ligger i top med 68 dømte voldsmænd, mens Nørrebro indtager andenpladsen med 60.

Førstnævnte skiller sig yderligere ud ved at være den bydel, hvor voldsmændene i størst omfang begår vold i egen bydel. 44 procent af voldsmændene fra 2300 Kbh. S har fået deres dom for at begå vold i netop 2300 Kbh. S.

Tre svenskere har også fundet vej til statistikken.

Sådan gjorde vi:

• Grafikken er baseret på et dataudtræk fra Københavns Politi over voldssager anmeldt i 2013 med status som afgjorte. Der er altså tale om ’dynamiske tal’, som ændrer sig løbende, eftersom der formentlig stadig er sager anmeldt i 2013, som endnu ikke er afgjort.
• Udtrækket er baseret på informationer fra politiets sagsbehandlingssystem, og der skal tages forbehold for registreringsfejl. Dataudtrækket indeholdt 587 sager, hvoraf 14 poster havde utilstrækkelige oplysninger om gerningssted, og 18 poster manglede oplysninger om gerningsmandens bopæl/kommune. Disse er trukket ud af sættet, så vi er endt med 555 poster.
• Siden er gerningssted og gerningsmands 'bopæl' blevet kortlagt, men kun baseret på henholdsvis vejnavne og kommuner. Koordinaterne er altså placeret vilkårlige steder på Københavns veje, men giver alligevel et godt billede både af volden i København, og hvor de dømte voldsmænd kommer fra. Der skelnes ikke mellem husstandsvold og gadevold, men det fremgår, hvilken voldsparagraf, gerningsmanden er dømt efter.
• Dette er ikke en opgørelse over voldsepisoder pr. indbygger i de forskellige bydele, men alene en kortlægning af anmeldte voldssager, der er faldet dom i. Frederiksberg er ikke med i Københavns Politis opgørelser.

Luftforurening fixes ved at flytte måleren væk fra trafikken

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2489898/luftforurening-fixes-ved-at-flytte-maaleren-vaek-fra-trafikken/

Luftforurening fixes ved at flytte måleren væk fra trafikken

Snyd kalder kritikere regeringens forsøg på at nedbringe luftforureningen. 

Luftforurening. åre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd på H.C. Andersens Boulevard i København. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Michael Rothenborg

Regeringen får nu voldsom kritik, fordi den lægger op til at løse en del af problemerne med luftforurening i København ved at flytte målestationen.

Miljøminister Kirsten Brosbøls (S) har netop sendt en ny luftkvalitetsplan i høring, og her står der, at man vil flytte kvælstofdioxid-måleren tre meter væk fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard. På den måde reduceres forureningen med cirka 20 procent. På papiret.

»Det er direkte pinligt«, mener Enhedslistens miljøordfører Per Clausen, der nu vil tage sagen op med miljøministeren endnu en gang.

Det Økologiske Råd påpeger, at luftforurening er det største og dyreste miljøbetingede sundhedsproblem i Danmark.

»Det er på høje tid, at politikerne nedbringer forureningen via stramme miljøkrav til køretøjer i de større byer – i stedet for at finde smuthuller, så de kan blive ved med at kravle under gærdet«, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i rådet.

Klaget til EU
Rådet har sammen med blandt andet Astma-Allergi Danmark sendt en klage til EU-Kommissionen, hvor de opfordrer til sagsanlæg mod Danmark for ikke at opfylde direktivet om luftkvalitet.

Direktivet skulle være opfyldt allerede i 2010, men de mest effektive indsatser - betalingsring eller begrænsning af lastbiler og ældre vare-og personbiler i bymidten efter tysk model - er blevet udskudt igen og igen. Først af VK og siden af S-R-SF.

LÆS OGSÅ Ny forskning: Tusindvis af danskere dør årligt af luftforurening

Eksperter som professor i folkesundhed Steffen Loft har ellers advaret om, at kvælstofdioxid sammen med partikler trænger ned i luftvejene og hvert år resulterer i flere tusinde tilfælde af sygdom eller for tidlig død.

Flytning af målestationen er ikke det eneste tiltag i luftkvalitetsplanen, der skal forsøge at komme nærmere kravene i direktivet. Der skal for eksempel også filtre på flere busser.

I øjeblikket har Danmark problemer på 5-10 gadestrækninger i København, afhængig af målemetoden. Det gælder tre steder på H.C. Andersens Boulevard, heriblandt altså målestationen ved Tivoli, som man nu vil flytte tre meter væk fra bilosen.

Københavns miljøborgmester siger nej
Men den går ikke, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.). Han mener, at »regeringen snyder københavnerne for ren luft«

»Når jeg ser ud på målestationen fra mit kontor på Rådhuset, kan jeg se, at en flytning på tre meter konflikter med cykelsti og fortov. Politisk har vi besluttet, at vi ikke går på kompromis med fremkommeligheden for cyklister og fodgængere. Derfor er det umuligt for mig at se, hvordan en flytning kan komme på tale. Og jeg vil gerne se det flertal, der vil give regeringen lov til at snyde på vægten«, siger han.

LÆS OGSÅ FN: Luftforurening er årsag til hvert ottende dødsfald

Miljøministeriets presseafdeling siger i en foreløbig kommentar, at målestationen er flyttet efter at have konsulteret uvildige eksperter fra DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø) på Aarhus Universitet. DCE fortæller i en pressemeddelelse, at forureningen ved målestationen steg som følge af en omlægning af vejbaner i 2010. Det betyder ifølge Miljøministeriet, at man ved en flytning af den tre meter væk fra trafikken bedre kan sammenligne forurenings-tal fra før 2010 med nye tal.

Men det giver ingen mening, påpeger kritikerne.

»Målestationen står der ikke af hensyn til sammenligning af tal, men for at dokumentere, om EU’s grænseværdi er overholdt – og om borgerne udsættes for sundhedsskadelig forurening. Derfor skal den stå det mest forurenede sted, for så ved vi, at hvis grænseværdien er overholdt der, så er der ikke sundhedsskadelig forurening nogen steder. Og derfor er det snyd at flytte den tre meter væk fra det mest forurenede sted«, siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Politiken arbejder på at få uddybende kommentarer fra Miljøstyrelsen eller ministeren.

Visualiseret fra IPCC's 5. rapport

http://www.information.dk/databloggen

DataBloggen på Information.dk har kigget på IPCC's, femte rapport - og visualiseret scenarier for udviklingen.

4 scenarier for verdens fremtid

Med det nuværende tempo for CO2-udledning, er vi hastigt på vej mod det mest pessimistiske af de fire fremtidsscenarier. Så behøver vi næsten sige, at der står meget på spil, når verdens ledere forhandler CO2-reduktioner i Lima.

Klodens fremtid afhænger af det.

http://www.information.dk/databloggen/517983

Hvilke dyr vil overleve klimaforandringerne

http://www.information.dk/databloggen/517847

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som kommunes første skybrudssikre byrum

http://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-foerste-klimaplads-varsler-milliardinvesteringer

Lørdag åbnede Tåsinge Plads som Københavns Kommunes første skybrudssikre byrum. Her har man for 16 mio. kr. kreeret en lille grøn oase, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage kan sive naturligt ned. Under skybrud kan den såkaldte regnskov i regnvandsparken oversvømmes.


Københavns første klimaplads varsler milliardinvesteringer

Af Lars Henrik Aagaard
6. december 2014

Tåsinge Plads på Østerbro i København blev lørdag indviet som kommunens første klimasikre byrum. Pladsen bliver laboratorium for regnvands­løsninger, men tiltaget er kun en spæd begyndelse.

Den er grøn, fuld af nytænkning og kreative vandløsninger.
Men samtidig er den kun en beskeden første brik i de talrige og i nogle tilfælde milliarddyre projekter, der skal gennemføres for at gøre København bare nogenlunde sikker mod fremtidens ekstreme skybrud.

Lørdag åbnede Tåsinge Plads på Østerbro i København som hovedstadskommunens første klimasikre byrum. Det har kostet byens skatteborgere 16 mio. kr. at sikre pladsen mod regnvandshændelser, der statistisk set kun bør forekomme hvert 500. år.

Læs også: København i hård kamp mod vandet

For beløbet har beboerne omkring pladsen fået en lille grøn oase med fald fra ejendommene og ud mod gaden, hvor regnvandet kan løbe ned i kloakker eller sive naturligt ned i bede med saltvandsresistente planter. På samme måde er der skabt naturlige fald fra det grønne område midt på pladsen og ned mod en række udgravede regnbassiner, også kaldet en »regnskov«, hvor vandet fra oven kan løbe hen og sive ned.

Som sidegevinst har beboerne fået en række dekorative »regnparaplyer« samt et par vandpumper, hvor man med rugbrødskraft kan pumpe noget af regnvandet fra et bassin nedenunder op til overfladen.

Men først og fremmest har Københavns Kommune fået et laboratorium for fremtidens grønne regnvandsløsninger i byrummet.

Stor udenlandsk interesse
Ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er byplanlæggere fra næsten alle kontinenter allerede begyndt at strømme til København og Tåsinge Plads for at studere, hvordan vi her håndterer regnvand på overfladen frem for i et kraftigt udvidet og voldsomt dyrt kloaksystem under jorden.

»Hvis vi i Københavns Kommune skulle kloakere os ud af skybrudsproblemet, ville det koste op mod 25 mia. kr. Nu satser vi i stedet på væsentligt smukkere blå og grønne løsninger, der vil koste seks-syv mia. kr. over de næste ca. 15 år,« siger han.

Læs også: Det tager 20 år at skybrudssikre København

Københavns Kommune har ca. 300 individuelle projekter til klimasikring af byen på tegnebrættet. Men bortset fra Tåsinge Plads og få andre mindre udbedringer er ingen af dem tilnærmelsesvist gennemført endnu. Samtidig udgør pladsen på det vestlige Østerbro med sit areal på godt 6.000 kvadratmeter kun en forsvindende lille del af kommunen.

Lille del af en større sammenhæng
Men Tåsinge Plads er tænkt ind i klimasikring af det noget større Sankt Kjelds-kvarter i bydelen. Og på længere sigt er det planen, at kvarteret skal fungere i samspil med skybrudssikring af hele bydele, bl.a. ved at inddrage visse gader, herunder Tåsingegade og Landskronagade, til deciderede skybrudsgader. Det vil sige gader, hvor man typisk etablerer et fald ind mod vejmidten, så de kan fungere som regnvandskanaler under skybrud.

Læs også: Har du styr på regnvandet?

Der er også fremskredne planer om inddrage hele parkarealer til regnvandsbassiner, eksempelvis dele af Enghaveparken på Vesterbro, der skal kunne opsamle op til 26.000 kubikmeter regnvand fra omliggende veje. Men de dyreste projekter handler om at lede overløbsvand fra lavtliggende arealer gennem store tunnelrør til havnen og Øresund.

Der kan ifølge Morten Kabell imidlertid sagtens gå ti år, før der er etableret en regnvandstunnel fra Ryparken og begyndelsen af Lyngbymotorvejen, der altid bliver oversvømmet under store skybrud, og under Østerbro til Svanemøllebugten.

»Men jeg ser hellere, at der bliver trafikkaos ved Ryparken i et par dage en gang imellem, end at regnvandet fra området løber ned i kældre og forårsager skader for milliarder,« siger borgmesteren.