Københavnere må slås med oversvømmelser i mange år

http://www.b.dk/nationalt/koebenhavnere-maa-slaas-med-oversvoemmelser-i-mange-aar
Af Lars Henrik Aagaard,Søndag den 31. august 2014, 19:35

Monsterregnen over København viser, at det haster med at få gennemført klimaprojekter. Men hovedstaden slås med unikke udfordringer. Københavnerne må derfor leve med risikoen for oversvømmede kældre og veje i mange år fremover. Bedst som man troede, at vandpumpen og gummistøvlerne kunne vinterparkeres i skuret, blev hovedstadsområdet ramt af en ny omgang monsterregn.

Parallellen til det, der 2. juli 2011 udviklede sig til en reel naturkatastrofe for titusinder af københavnere, er indlysende.

Dengang faldt der på få timer 135 millimeter nedbør i DMIs regnmåler i Botanisk Have: Ny rekord i hovedstaden. Resultatet blev talrige oversvømmede veje, titusindvis af oversvømmede kældre og forsikringsskader for 11 milliarder kroner.

Natten til søndag og dermed natten til den sidste kalendersommerdag i 2014 røg der 119 millimeter vand fra oven ned i regnmåleren ved DMIs hovedkvarter på Lyngbyvej i København.

Ganske som for godt tre år siden druknede biler i vandmasserne ved den lavtliggende begyndelse af Lyngbymotorvejen lige uden for Ryparken Station – og uden for DMIs hovedkvarter.

Læs også: Skybrud giver Falck og Beredskabsstyrelse sved på panden

Og ganske som dengang blev jernbaner oversvømmet og centrale færdselsårer over den halve by omdannet til fossende floder, mens ulykkelige bolig- og butiksejere måtte gnide søvnen ud af øjnene, iføre sig gummistøvler og gå i gang med at pumpe og fylde spande.

Kun få tiltag er blevet gennemført
Ødelæggelserne når næppe samme omfang som under 2011-skybruddet, der af meteorologer blev døbt »den ultimative nedbørskatastrofe«.

Men det skyldes først og fremmest, at styrtregnen natten til søndag trods alt ikke helt nåede op på de samme højder, også selv om det efter alt at dømme blev det mest intense regnvejr i hele Danmark denne sommer.

Vi kan med andre ord kun i yderst begrænset omfang takke gennemførte klimatilpasningsprojekter for, at det ikke gik helt så galt søndag.

Læs også: DMI overså skybrud: Derfor udsendte vi ikke varsel

Der var næsten ingen nye og større kloakker til at håndtere ekstremregnen, praktisk taget ingen nyopførte regnvandsbassiner eller nyanlagte grønne arealer i lavtliggende områder, hvor vandet kunne ledes hen for her at sive naturligt ned eller pumpes bort, efter at regnen havde lagt sig.

På den front er det meget lidt, der er blevet gennemført.
I 2011 blev regeringen enig med landets kommuner om, at alle kommuner ved udgangen af 2013 skulle have udarbejdet detaljerede klimatilpasningsplaner.

Men ved indgangen af denne måned havde mere end hver sjette kommune endnu ikke udarbejdet en plan for håndteringen af ekstremregnen, der ventes at blive endnu mere ekstrem i fremtiden. København og Frederiksberg hører ikke til blandt disse kommuner. Her har man vedtaget ganske ambitiøse klimatilpasningsplaner – for Københavns vedkommende med en forventet samlet omkostning på godt ti milliarder kroner. Men i modsætning til mange andre kommuner slås hovedstaden med unikke udfordringer:

Læs også: »Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde«

Store udfordringer i hovedstaden
Næsten alle de tætbefolkede områder – indre by, Vesterbro, Østerbro, Amager – ligger meget lavt og dertil i tæt kontakt med kyster, hvor vandstanden må forventes at stige i årtierne fremover.

Glem i den forbindelse ikke stormen »Bodil«, der i begyndelsen af december i fjor skabte rekordhøj vandstand i Københavns Havn. Kun få centimeter adskilte havvandet fra at skylle ind over storbyen.

Den anden og endnu mere unikke udfordring er, at hovedstaden er tætbebygget. Klimatilpasningsløsninger er dermed væsentligt dyrere her. Talrige steder er det vanskeligt eller direkte umuligt at håndtere ekstremregnen lokalt ved at lede overskudsvandet hen til dedikerede regnbassiner eller forsænkede grønne arealer.

I store områder kan man derfor næsten udelukkende håndtere monsterregnen ved hjælp af kraftige pumpeanlæg og underjordiske rør. Hvilket er voldsomt dyrt og tager evigheder at etablere.

Billedgalleri: Se billederne: København oversvømmet efter voldsomt vejr

Der vil gå årtier, før Københavns klimatilpasningsplan vil være gennemført – uden at det i sig selv vil være nogen garanti for tørre kældre og veje i fremtiden. Blot en bedre garanti.

Høj risiko i mange år fremover
Men noget sker der heldigvis i disse år. Fra Damhussøen på kanten af København og Rødovre er man i øjeblikket i fuld gang med at bore to kilometerlange megatunneller hele vejen ned til Kalveboderne.

Arbejdet udføres 15 meter under Vigerslevparken med store tunnelboremaskiner. Når anlægget er færdigetableret i 2016, bør det både kunne sikre rent vand i Damhussøen og forhindre oversvømmelser på cirka 1.000 lavtliggende parcelhusgrunde i Hvidovreområdet.

Og så sent som i torsdags indviede kommunerne Greve og Solrød Danmarks arealmæssigt hidtil største klimaprojekt. Det er sket ved at omdanne en stor del af Karlstrup Mose på kanten af de to lavtliggende kommuner til et kæmpemæssigt opsamlingsareal for regnvand, der ellers vil kunne oversvømme en række boligområder.

Prisen har været relativt beskeden: 27 millioner kroner. Hvilket skyldes, at man har kunnet anvende et ubeboet naturområde til formålet. Den slags løsninger er desværre ikke mulige i selve hovedstaden.

Dér må borgerne væbne sig med tålmodighed. Og dermed leve med fortsat høj risiko for oversvømmelser i mange, mange år fremover.


Danmark under vand
På årets sidste sommernat faldt der mange steder i København mellem 50 og 100 millimeter regn på få timer. Ved Danmarks Meteorologiske Institut på Lyngbyvej blev der målt 119 millimeter, hvilket var nattens rekord.
Nedbørsmængden på ydre Østerbro svarer til, at næsten to måneders regn faldt på få timer. Normalt falder der 64 millimeter regn på en måned.
Skybruddet natten til søndag havde dog en samlet nedbørsmængde, som var lavere end ved det mest skadevoldende skybrud i dansk vejrhistorie: Skybruddet 2. juli 2011, hvor der faldt 135 millimeter regn i Botanisk Have i København. Skybruddet i 2011 var det værste skybrud i 25 år, men mindst to gange tidligere i historien har DMI målt mere regn.
8. juli 1931 gik Marstal på Ærø nærmest i ét med det Sydfynske Øhav, da der i løbet af 24 timer faldt hele 168,9 millimeter over den lille havneby.
25. juli 1986 gik vejret over Skørringe på Lolland amok og afleverede 137 millimeter regn over den lille landsby på et døgn. Fælles for de to skybrud er dog, at ingen af dem faldt over tæt befolkede områder som København, hvor der er flere kældre og mere asfalt end noget andet sted i Danmark.
kilde: DMI og Berlingske