Miljøpunkt Nørrebro

onsdag den 15. juni 2011

Succesfuld regnvandstur

Efter en fantastisk tur rundt i København og omegn, kan vi kun sige tusind tak til alle der deltog på vores regnvandstur. Selvom tidsplanen var lidt stram, var trafikken dog heldigvis med os og vi nåede hele vejen rundt fra Avedøre Spildevandscenter, til tagparken ved Rigsarkivet og tilsidst til andelsforeningen BO-90 på Tjørnegade. Både Rosalina på Spildevandscenteret, og Erik Jørgensen og sønnen Tobias Kristensen fra Bo-90 delte ud af deres inspirerende viden, og vi håber at alle der deltog fik en masse ud af det - for det gjorde vi!
Følg med på bloggen og se hvad vi finder på til næste gang!


Rosalina introducerede til forskellige regnvandsopsamlinger. Her er det en faskine, der opsamler og siver vandet ned i jorden, der bliver præsenteret.
- hvilket gav anledning til diskussioner og mange spørgsmål.


Alle fik en god gåtur på rigsarkivets 7.000 m2 tagpark


Det grønne underlag kan optage 60-70% af nedbøren i området, så parken har ikke kun et æstetisk formål, men skåner også kloakkerne under kraftige regnskyl.

Her viser Erik Jørgensen hvor de har gravet gylletank
en ned, der opsamler det vand BO-90 anvender til toiletterne. Hvert år samler de 750l. der dækker deres samlede vandforbrug.


Den gule bygning og historien bag den skilte sig særligt ud i området.
Fotos: Stine Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar