Miljøpunkt Nørrebro

mandag den 7. november 2011

Brev fra kommunen om Ladegårdsåen

Københavns Kommune svarer på artikel i Berlingeren 28. oktober. Tekst udsendt på dialog netværket på Nørrebro.

Ladegårdsåen
Berlingske havde d. 28. oktober en lille artikel om Ladegårdsåen (http://www.b.dk/nationalt/skal-aaboulevarden-vaere-en-aa).
Miljøpunkt Nørrebro gav her udtryk for - at det jo var en oplagt mulighed, at kombinere indførelsen af en betalingsring og Københavns Kommune's Skybrudsplaner - ved at åbne Ladegårdsåen - og dermed få meget mere ud af de nødvendige investeringer - som blandt andet skybruddet d. 2. juli har nødvendiggjort.

Nørrebro Lokaludvalg er klart med på den linie, som det fremgik af artiklen.

Vi sendte artiklen til Københavns Kommune's miljøborgmester Ayfer Baykal, der har bedt områdeleder John Pape svare os pr. brev. I svaret henviser kommunen til tidligere tiders overvejelser vedr. Åboulevarden og de økonomiske overvejelser der lå til grund for kommunens holdning til åbning af Ladegårdsåen.

Men i brevet skriver John Pape, at Københavns Kommune i forbindelses med Klimatilpasnings arbejdet begyndt at kigge på eksisterende muligheder for at kunne håndtere regnvand i blandt andet de meget tætte urbane områder, som Nørrebro. Derfor nævnes Rantzaugade i brevet, som en mulighed for at fritlægge allerede eksisterende vandløb, men påpeger samtidigt, at der ikke på nuværende tidspunkt er midler til det arbejde.

fredag den 4. november 2011

Skybrud Udstilling

Undgå vand i kælderen ved Skybrud
03. november 2011
http://www.kk.dk/Nyheder/2011/November/TMFUndgaaVandIKaeldereVedSkybrud.aspx

Københavns Kommune inviterer til udstilling, som giver gode råd og inspiration til, hvordan du kan sikre dig mod vand i kælderen ved kraftige regnskyl.

Hvis du er blandt de københavnere, der havde vand i kælderen efter sommerens skybrud, er et besøg i Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter, Njalsgade 13, måske noget for dig.

Her kan du frem til jul få gode råd af en medarbejder, hente en pjece og se en udstilling om lokal afledning af regnvand.

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal opfordrer alle til at besøge kundecenteret og udstillingen:

”Vandskaderne fra sommerens skybrud er stadig noget vi døjer med. Så det er vigtigt, at vi alle gør en indsats for at sikre sig, at når skybruddet kommer næste gang, så er vi bedre forberedt. Jeg håber derfor, at så mange som muligt vil kigge forbi og få råd og inspiration,” siger Ayfer Baykal.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder sideløbende ud fra en skybrudsplan, som skal sikre byen med bedre afledning af regnvand i hovedkloakken som en del af kommunens klimatilpasningsplan.
Fakta om Teknik- og Miljøforvaltningens skybrud udstilling

• På udstillingen kan du få gode råd til at sikre din kælder mod oversvømmelse af spildevand ved fx at etablere et højvandslukke.

• Du kan desuden få inspiration til, hvordan du kan håndtere almindeligt regnvejr, fx ved etablering af grønt tag, havebassiner eller en faskine, hvor regnvandet nedsives i jorden i stedet for at løbe i kloakken.

• Og så kan du blive klogere på, hvordan man kan bruge regnvand til wc-skyl, tøjvask eller havevanding.

• Udstillingen kan ses alle hverdage frem til jul i tidsrummet 9-15, Kundecenteret, Njalsgade 13, 2300 København S.

Du kan læse mere om lokal afledning af regnvand på www.kk.dk/LAR

fredag den 28. oktober 2011

Miljøpunkt Nørrebro i Berlingske og TV2Lorry om Ladegårdsåen.

Skal Åboulevarden være en å?

Åboulevarden i København skal igen leve op til sit navn og byde på vand og grønne områder til de sammenstuvede borgere på Nørrebro. En åben å vil nemlig kunne bruges som en del af klimatilpasningen og holde fremtidens massive regnvandsmængder væk fra overbelastede kloakker, kælderrum og veje. Samtidig vil en å give mere asfaltfri plads i Danmarks tættest befolkede område.
....
Ekspert: Spændende
Marina Bergen Jensen er professor ved Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet. Hun ansat ved Afdeling for Parker Og Urbane Landskaber og mener, at forslaget er spændende.

- Det vil være meget svært at regne ud, hvor meget det vil koste, for man skal inkludere hvor stort et løft det kan give området. Tilsvarende er det også meget vanskeligt, at finde ud af hvor store fremtidens kloakker skal være for at håndtere fremtidens regnmængder. En ting er sikkert, skybrud som vi har set dem de seneste år, kan vanskeligt håndteres via kloakker. Det vil være et godt langsigtet mål, og jeg støtter en undersøgelse af mulighederne, siger Marina Bergen Jensen.

Læs mere: http://www.b.dk/nationalt/skal-aaboulevarden-vaere-en-aa

Indslag i TV2Lorry: http://www.tv2lorry.dk/video?video_id=59953

lørdag den 15. oktober 2011

Berlingske 28. oktober 2011

17 kommuner i Storkøbenhavn indgår nu et formelt samarbejde for at dæmme op for de enorme og milliarddyre skader, som opstår efter skybrud.

http://www.b.dk/nationalt/storkoebenhavn-vil-bekaempe-skybrud

Som forventet skal beredskabet opgraderes, så det er muligt at kunne være på forkant med situationen, når der virkelig kommer "monsterregn". Så derfor en "Skybrudsplan".

Den store udfordring er implementeringen af "Klimatilpasningsplanen". Det lange seje træk med at gøre regnvandet til en bæredygtig løsning, så vi kan begynde at genbruge regnvandet og gøre det til en ressource, til glæde for Københavns borgere.

Regnvandet kan udnyttes af den enkelte ejendom, men kan på længere sigt vil det også kunne udnyttes til at skabe større livskvalitet i form af hele byrum, hvor regnvandet indgår som et element der kan danne grundlag og grobund for et grønnere Nørrebro.

onsdag den 5. oktober 2011

Vellykkede aftenarrangementer.
Regnvand- og byforgrønnings gruppen glæder sig over de vellykkede aften arrangementer.
Professor Marina Bergen Jensen.
Københavns Universitet. Skov & Landskab/Afd. For Parker Og Urbane Landskaber.
Om: Klimatilpassede landskaber.

Ulrik Hindsberger.
Teknologisk Institut. Rørcenter om klimaændring og kloak.
Om: Teknologi og regler for genanvendelse af regnvand.

Miljøpunkt Nørrebro. 
Regnvands og Byforgrønningsgruppen
Om: Bæredygtige gade- og kvarters løsninger

Derudover mulighed for en snak med en rådgiver.

Smagsprøve af honning fra by-bier. Se mere http://bybi.dk/

mandag den 12. september 2011

Københavnsk skybrud dissekeret i populære artikler

Vil du vide mere om sommerens ekstreme hændelse i hovedstaden, så er der viden at hente i seneste nummer af 'Vejret'.

http://www.dmi.dk/dmi/koebenhavnsk_skybrud_dissekeret_i_populaere_artikler
Skybruddet og de efterfølgende oversvømmelser i København den 2. juli 2011 bliver sent glemt.

Både bygerne og den resulterende nedbør har siden været genstand for stor meteorologisk opmærksomhed. Og to af de DMI-forskere, som har dissekeret fænomenet, deler nu ud af deres erfaringer i tidsskriftet 'Vejret'. Vejret er medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab eller i daglig tale DaMS.
Selv om du ikke er medlem af DaMS, har du nu mulighed for at læse med. Artiklerne ligger nemlig i pdf-format på dmi.dk under 'populære artikler'. Her finder du også mange andre interessante tekster forfattet af DMI's medarbejdere til forskellige trykte medier i tidens løb.

Den første af de to artikler er skrevet af seniorrådgiver Flemming Vejen fra DMI's Data- og Klimainformation. Flemming kigger på nedbørmængder og intensiteter. Han benytter blandt andet kalibrerede data fra DMI's nedbørradar på Stevns til at vurdere, hvor meget regn der mere præcist faldt, hvor vi ikke lige havde en nedbørmåler stående. Læs Flemming Vejens artikel.

Den anden af de to artikler er forfattet af Ph.D. Niels Woetmann Nielsen fra sektionen for meteorologiske modelsystemer. I sin artikel analyserer han vejrudviklingen som førte til skybruddet, hvorfor det blev så kraftigt og hvorfor det netop ramte København. Læs Niels Woetmann Nielsens artikel.

torsdag den 1. september 2011

Regnvand & Nørrebro
Miljøpunkt Nørrebro afholder to aftenarrangementer om regnvand - og genbrug af regnvand - og hvordan vi kan omdanne de store mængder regnvand til en ressource.

Tirsdag d. 20. september 2011 - klokken 19:00 til 22:00

Tirsdag d. 4. oktober 2011 - klokken 19:00 til 22:00

(Tidligere annoncerede datoer er ændret på grund af valget)

Sted: “Økologihuset” Blegdamsvej 4B (i gården)

Oplæg fra:

Københavns Universitet.
Skov & Landskab. Afd. for Parker og Urbane Landskaber

- Klimaforandringer og byudvikling

- Landskabsmæssig klimatipasning

- Begrønning og frodigere by


Teknologisk Institut.
Rørcenter om klimaforandringer og kloak

- Regler og teknologi omkring genbrug af regnvand

Miljøpunkt Nørrebro.
Byforgrønnings- og Regnvandsgruppen

- Bæredygtige Gade- og kvartersløsninger

Derudover vil der være rådgivere tilstede, der vil kunne rådgive om konkrete tiltag.

Spørgsmål sendes til ove@norrebro.nu

fredag den 26. august 2011

Valget tvinger os til at ændre annoncerede møder

De annoncerede datoer i Nørrebro Bladet den 17. august Nørrebro / Nordvest Bladet 17. august- er ændret på grund af at valget er udskrevet til at foregå på en af de tidligere annoncerede datoer.

Miljøpunkt Nørrebro inviterer herefter beboere / borgere på Nørrebro til Regnvands arrangement - om mulighederne for at genbruge regnvand.

Tirsdag d. 20. September

Tirsdag d. 4. Oktober

Klokken 19:00 til 22:00


- i "Økologihuset". Blegdamsvej 4B (i gården). 2200 København N.


Aftenen vil byde på oplæg fra Københavns Universitet, Afdeling for Parker og Urbane Landskaber - om bæredygtig klimatilpasning.


Derudover vil der være oplæg fra Teknologisk Institut. Rørcenter om Klimaændringer - om tryghed omkring de tekniske løsninger ved at genbruge regnvand.

Miljøpunkt Nørrebro vil holde et kort oplæg omkring Bæredygtighed - og bæredygtige gade- og kvarters løsninger.


Der vil derudover være rådgivere tilstede, som vil kunne hjælpe med viden om konkrete løsninger på beboernes / borgernes spørgsmål, både om tekniske løsninger og tilbud om screening af ejendomme, omkring fremtidig genbrug af regnvand.

onsdag den 17. august 2011

Lad regnen skylle ud i toiletterne...

Det bæredygtige budskab om at genanvende regnvand, bliver i dag bredt ud til beboerne på Nørrebro i Nørrebro/Nordvest Bladet. Ove Larsen fra Miljøpunkt Nørrebro sætter fokus på at kloakkerne ikke kan håndtere de voldsomme skybrud, og derfor bør vi bruge alternative metoder så vi både kan redde vores kældre fra oversvømmelse og samtidig spare på vandregningen. Læs artiklen her på s. 8-9:

http://www.e-pages.dk/bgmonline_nv/221/