Områdefornyelsen Indre Nørrebro: Info Aften om Skybrud

- Områdefornyelse Indre Nørrebro
- Miljøpunkt Nørrebro

inviterer til informationsaften om Københavns Kommunes skybrudsplaner.

Kom og hør et par af kommunens eksperter fortælle om det store forestående arbejde med at klimatilpasse vores by over de næste 20 år, og bliv klogere på hvordan det kan påvirke dit kvarter.

Det vil være en rigtig stor hjælp for os - hvis vi ved hvor mange der kommer

Tilmeld dig derfor mødet via facebook: https://www.facebook.com/events/1552384878330215/

eller ved at svare tilbage på mail til Områdeløft Indre Nørrebro (klik på link)

Mødet finder sted: onsdag d. 26/11 i

Loungen - Blågård Skole
Hans Tavsens Gade 4
2200 København N - kort: https://goo.gl/maps/X9zGM

Klokken: 18.30 – 20.00.

Vel mødt!

ByNatur: Paneldebat Københavns Museum. Lørdag d. 22. November

Billede: Camilla Berner

Paneldebat om arkitektur, kunst og bynaturlørdag den 22. november klokken 14.00-16.20

Grønne tage, vertikale haver på husvægge, klimakunst og guerilla gardening. Naturen gør i stigende grad sit indtog i byerne, i arkitekturen og i kunsten. Det sætter Københavns Museum fokus på med en paneldebat om arkitektur, kunst og bynatur.

Naturen har altid været tæt forbundet med den kultur, vi omgiver os med. Kunst og arkitektur har traditionelt brugt naturen som et forbillede og forsøgt at efterligne dens former. Og vores kultur fortæller omvendt en masse om vores syn på naturen.

Men dette syn på naturen forandrer sig hele tiden, og det afspejler sig i den måde, vi bor på, og den kunst vi laver. Det kan man se i byrummet, hvor der bliver bygget flere og flere haver og grønne områder mellem bygninger og gader. Og i arkitekturen hvor der er fokus på grønne tage og Co2-neutrale bygninger. Og man kan se det i en stigende interesse for klimakunst – altså kunst, der arbejder med natur og klimaforandringer som tema.

Et eksempel på det sidste er kunstneren Camilla Berners projekt Oversete nyheder – fra Krinsen, Kgs. Nytorv. Her dokumenterede Berner naturen omkring rytterstatuen på Kgs. Nytorv under metrobyggeriet. I den tid området lå uberørt hen, voksede nye plantesorter frem. Berner dokumenterede de nye plantesorter og derved også den mangfoldighed, vi normalt luger væk. Hun viste dermed, hvilken natur vi ønsker og ikke ønsker.

Paneldebatten sætter spot på disse temaer. Vær med til at diskutere, hvordan naturen er inspirationskilde til udformningen af arkitektur, byrum og kunst, og hvordan den inddrages som en praktisk løsning i forhold til klimatilpasning. Og hør hvordan vores holdning til naturen kan læses ud af vores omgang med den. Kan kunst og arkitektur forandre vores syn på naturen? Eller har fokusset på miljø og bæredygtighed inden for kunst og kultur efterhånden taget overhånd? Er vi på vej mod et nyt natursyn? Og kommer vores byer til at se helt anderledes ud i fremtiden?

Oplægsholdere:
Jonas Schul (Schul Landskabsarkitekter)

Camilla Berner (Billedkunstner)

Jonatan Marcussen (Mejlgade Lab+)

Moderator:
Oleg Koefoed (Cultura21 – internationalt netværk, som arbejder for bæredygtig udvikling igennem kultur)

Paneldebatten finder sted lørdag den 22. november klokken 14.00-16.20. Paneldebatten er en del af arrangementsprogrammet for udstillingen ”Byens natur”, som i øjeblikket kan opleves på Københavns Museum. Arrangementet er gratis, men du skal reservere plads på https://billetto.dk/da/events/arkitektur-kunst-og-bynatur.

ing.dk: Ny kommissions formand vil stoppe fremsat 'ren luft' pakke i EU

CC Public Domaine

http://ing.dk/artikel/oproerte-miljoefolk-eu-formand-stopper-forslag-om-renere-luft-172339

Oprørte miljøfolk: EU-formand stopper forslag om renere luft

Europæiske miljøorganisationer er oprørte over, at den nye formand for EU-Kommissionen vil stoppe direktivforslag om blandt andet renere luft og øget genanvendelse af affald og appellerer nu til Europas statsministre. 

Af Sanne Wittrup 17. nov 2014

To allerede fremsatte EU-direktivforslag, der skulle sikre renere luft og fremme en cirkulær økonomi, ser nu ud til at blive trukket tilbage af den nye EU-Kommission.

De to såkaldte ’pakker’ figurerer ifølge den europæiske paraply-miljøorganisationen, EEB, på en liste med i alt fire lovforslag, som EU's nye kommissionsformand Juncker og første næstformand Timmermans lægger op til at skrotte. Også de to andre direktivforslag er relaterede til miljø.

Det bekymrer den fælleseuropæiske miljøorganisationen, som i et åbent brev til medlemslandenes statsministre opfordrer til, at de modsætter sig skrotning af disse forslag.

»Kommissionen vil have os til at tro, at den ved at trække disse forslag imødekommer et folkeligt krav om mindre indgriben fra Bruxelles. Men faktiske meningsmålinger viser, at der netop er betydelig folkelig støtte til indsatser på miljøområdet,« siger EEBs generalsekretær Jeremy Wates i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at både forslaget omkring renere luft og omkring affald kan levere betydelige økonomiske og miljømæssige fordele – samtidig med at de beskytter menneskers sundhed og skaber et stort antal arbejdspladser.

Ifølge EEB dræber luftforurening ti gange så mange mennesker som trafikulykker, og 79 procent af borgerne i hele Europa ønsker, at EU skal træffe foranstaltninger for at begrænse luftforeningen.

Kommissionens Clean Air-direktivforslag lagde op til at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af eksponering for luftforurening med 58.000 om året i 2030, hvilket vil give en økonomisk gevinst på mellem 40 og 140 mia. euro om året i 2030.

Den foreslåede reform af affaldslovgivningen, som er en central del af cirkulær økonomi-pakken, er et vigtigt element i at opretholde Europas fremtidige konkurrenceevne.

Hvis den vedtages, vil den være med til at skabe 180.000 bæredygtige arbejdspladser og bidrage til at gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og mindske efterspørgslen efter ressourcer, der vil blive mere knap og dyrere i fremtiden.

»Beskyttelse af miljøet er helt klart ikke i nærheden af denne Kommissionens dagsorden. Men at ofre miljøet på dereguleringens alter er en stor fejltagelse. 400.000 mennesker vil fortsætte med at dø for tidligt hvert år på grund af luftforurening, og vi bliver hægtet af, når det kommer til at omstilling til en grøn, cirkulær økonomi«, siger Jeremy Wates.

Direktivforslagene om henholdsvis renere luft og cirkulær økonomi blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i henholdvis december 2013 og juli 2014 for at sikre Europas luftkvalitet og hjælpe den europæiske økonomi med at blive mere ressourceeffektiv. Disse forslag er allerede under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet EU-ministre.

Fra dr.dk:1 år siden Orkanen Allan slog vindhastighed rekod

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Kan du huske, hvor du var for 1 år siden ?

Allan var den første orkan herhjemme, som fik et navn. 

Allan satte danmarksrekord med vindstød på 53,5 meter per sekund den 27.–28. oktober sidste år.

Mindst 19 mennesker omkom i orkanen i Europa, heraf 3 i Danmark. 
Skaderne efter Orkanen Allan løb op i 17 milliarder.

Læs: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/27/100850.htm?rss=true

Fra Politiken: Ny rapport om havstigning

http://politiken.dk/indland/ECE2435270/koebenhavn-vil-staa-under-vand-flere-gange-aarligt/

København vil stå under vand flere gange årligt

Havet omkring Danmark stiger 0,75 meter frem til år 2100, viser ny rapport fra Miljøministeriet.

Vand. Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer. - Foto: JENS DRESLING (arkivfoto)

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken

Michael Olsen

Vandmasser vil flere gange om året tvinge metroen til at lukke, og Københavns boliger, forretninger og restauranter vil få massive skader.

Om 85 år vil vandstanden i Danmark være steget med 70 til 80 centimeter, og storme vil jævnligt få havvandet til at vælte ind over landets kystbyer.

• Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu. Kirsten Brosbøl (S), Miljøminister

En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøministeriet giver for første gang gang overblik over klimaændringernes konsekvenser herhjemme. Den viser, at den lange danske kystlinje vil bringe Danmark op i top-5 over europæiske lande med højest skadesomkostninger i forhold til landets bruttonationalprodukt.
»Det er dyster læsning, og var man ikke bekymret i forvejen, bliver man det virkelig nu«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

De stigende have vil især ramme kystbyer som København og Esbjerg og fjordbyer som Roskilde og Aalborg.

Hovedstaden vil i 2100 opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange hvert år. Hidtil er det kun sket hvert 500. år. I Esbjerg vil man hvert 5. år få en vandstand mere end 4 meter over normalen. Hidtil er det kun sket hvert 100. år, viser rapporten, som kobler data fra FN’s Klimapanel med dansk forskning.

• »Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen.

Kummunerne forbereder sig

Det vil koste kommunerne mellem 15 og 20 milliarder kroner at ruste sig mod klimaforandringerne, vurderer Forsikring & Pension.

Og det forbereder København sig på, siger kommunens klimachef, Lykke Leonardsen. Da stormen Bodil ramte sidste år, medførte det en vandstandsstigning på 1,68 meter. 2 centimeter fra at metroen var blevet lukket for at undgå oversvømmelse. Hvis den normale vandstand er 0,75 meter højere end i dag som forventet i den nye rapport, vil en storm som Bodil forårsage enorme skader.

»Så havde store dele af København været oversvømmet med voldsomme skader til følge. Forretninger, restauranter, metroer og tog vil stå under vand. Mange kulturhistoriske institutioner vil være i fare«, siger Lykke Leonardsen.

København har planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormflod. Det vil koste op mod 2,5 milliarder kroner. Men mange steder står borgere med bolig ud til kysten selv med ansvaret for at sikre sig mod vandmasserne.

LÆS OGSÅEn bæredygtig udvikling er det eneste, der holder

»Den ordning går ikke længere, når oversvømmelserne bliver så store, som man nu venter«, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL):
»Vi foreslår, at man gør det til kommunernes ansvar at stå for kystbeskyttelse«.
Borgere i kommuner med ringe kystbeskyttelse vil blive ramt på pengepungen.
»Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

København er fra på mandag vært for et FN-klimamøde.  

Artikel mere fra Politiken (gå til artiklen i avisen for billedserier):
http://politiken.dk/indland/ECE2435421/oversvoemmelser-og-toerke-chokerer-klimaeksperter/

Oversvømmelser og tørke chokerer klimaeksperter
Den kommunale indsats mod klimaforandringer og oversvømmelser afgør prisen på din forsikring.

Per Thiemann Økonomisk reporter på Politiken
Michael Olsen

Flere oversvømmelser, skybrud og stormfloder i vintermånederne.

Mere sol, varme og decideret tørke i sommermånederne med optimale betingelser for at gøre vinproduktion til en ny dansk specialitet.

De globale klimaforandringer vender op og ned på livsbetingelserne for landbrug, fiskeri og industri. Dertil kommer enorme vandmasser, der i stigende grad skyller ind over villaveje og ned i kælderrum og får hele boligkvarterer til at ligne katastrofeområder. Det er kun toppen af isbjerget.

LÆS OGSÅKøbenhavn vil stå under vand flere gange årligt

Frem mod næste århundredskifte vil klimaforandringer hæve havene omkring Danmark med 70-80 centimeter. Det vil bane vejen for endnu flere voldsomme oversvømmelser, flere stormfloder, skybrud og mere ekstremregn.

• Det går meget stærkere, end vi havde troet. Marina Bergen Jensen, klimaprofessor 

Det er konklusionen i en ny klimarapport fra Miljøministeriet, der er baseret på både de nyeste undersøgelser fra FN’s Klimapanel og på danske forskeres opdaterede viden om klimaforandringernes betydning for Danmark.

»Vi er alle sammen temmelig chokerede«, siger en af landets førende klimaeksperter, professor Marina Bergen Jensen. »Det går meget stærkere, end vi havde troet. Der er simpelthen for mange hændelser med oversvømmelser fra både skybrud og havvand. Det gode er så, at vi faktisk får tacklet disse udfordringer meget fint ude i kommunerne. Det er, som om vi danskere har skiftet mentalitet, væk fra ligegyldighed og over til en meget stor forståelse for den alvor, der også er forbundet med klimaforandringerne«, siger hun.
Esbjerg tester digerne

Ifølge den nye rapport vil de vildeste oversvømmelser, der i dag rammer Danmark med flere hundrede års mellemrum, forekomme langt oftere ved udgangen af dette århundrede.

København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året.

Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end 4 meter over normalen hvert 5. år – i dag sker det med 100 års mellemrum.

»Vi ved godt, at der kommer meget mere vand. Derfor har vi ud fra de bedste data, vi kan finde, via computergrafik testet konsekvenserne af ekstreme hændelser med store vandmængder og oversvømmelser i marsken«, fortæller Ole Beck Andersen, leder af kommuneplan- og klimaafdelingen i Esbjerg Kommune:

»Disse tests har faktisk vist, at vi i det store og hele kan håndtere endog meget store vandmængder med vores diger. Nok har vi en udsat placering her på Vestkysten, men man har altid været vant til at tackle vandet. Til gengæld har vi problemer med det, vi kalder bagvandet, altså når vi på samme tid får oversvømmelser ude fra havet og så kan konstatere, at åer og vandløb løber over deres bredder inde i baglandet«, siger han.

Den nye klimarapport viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil få de højeste omkostninger fra skader på grund af de store vandmængder. Dermed er der også udsigt til mange flere forsikringsskader, og så er spørgsmålet, om danskerne må indstille sig på kraftige prisstigninger og præmieforhøjelser de kommende år.

LÆS OGSÅDMI: Temperaturen kan stige med 3,7 grader i Danmark

»Det er afgørende, at kommunerne får lavet lokale klimatilpasningsplaner, der er ambitiøse nok, og som vel at mærke fører til, at man faktisk gennemfører nogle foranstaltninger, der kan bremse vandet. Det kniber nogle gange med at få sat midler af til formålet, for det er jo nemt at bruge pengene til noget andet«, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at det i dag er boligejerne selv, der i de fleste kyst- og fjordområder har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelse. Med udsigten til stigende vandstande vil det imidlertid kræve meget kostbare løsninger såsom dæmninger for at standse vandmasserne.

»Det siger sig selv, at folk, som har grund ud til Roskilde Fjord, ikke kan betale 1 milliard kroner til en dæmning«, siger Eske Groes, kontorchef i KL.

LÆS OGSÅEfter exceptionelt skybrud: Meteorologer holder øje med »dark horse«

Han peger på, at man kunne udpege områder med særlige problemer og lave en model, hvor staten betaler en del, kommunen betaler en del, og grundejeren betaler en del.

»Vi undgår ikke, at folk, som bor udsat, skal have hjælp udefra«, siger Eske Groes.

For borgerne kommer det til at påvirke prisen på deres forsikringer i fremtiden, om deres kommune gør noget for at begrænse konsekvenserne af de store vandmængder.

Forsikringsselskaberne vil i stigende grad sætte prisen fra kommune til kommune, alt efter hvor godt kommunen er klimatilpasset.

»Vi har set de første tendenser i den retning i de kommuner, der i særlig grad har været udsat for oversvømmelser«, siger Torben Weiss Garne.

Fra Information.dk - Klimapolitikken? Den kommer da fra borgerne

Af: Jørgen Steen Nielsen

http://www.information.dk/513290

Et flerårigt forskningsprojekt på Københavns Universitet viser, hvordan drivkraften for den nødvendige politik på klimaområdet er fællesskabelse, den der udgøres af nye borgerdrevne initiativer. Myndighedernes rolle bliver at understøtte det og få det til at sprede sig uden at undergrave engagementet

Man spekulerer på, om de har opdaget det på Christiansborg. I regeringen og hos flertallet af partier: At politik i dag skabes på nye måder. Politik forstået som – med Den Danske Ordbogs formulering – »beskæftigelsen med at styre eller påvirke samfundsudviklingen og med at fastsætte og fordele økonomiske og andre værdier i et samfund på grundlag af en ideologi eller en helhedsopfattelse.«

Der opstår i dag ’nye rum’ og ’nye former for styring’, hvor lokale myndigheder og borgere mødes og skaber løsninger, strategier, udviklingsretninger. Politik udvikles i stigende grad gennem co-creation, fælles-skabelse.

Det er i hvert fald konklusionen i det fireårige, tværfaglige forskningsprojekt, som under titlen Citizen Driven Environmental Action Project (CIDEA) er blevet gennemført på Københavns Universitet, og som mandag og i går blev afrapporteret på en konference i København.

Konklusionen gælder umiddelbart politikskabelse og løsningsudvikling på klimaområdet, men rækker længere, fordi klimakamp i dag også handler om bæredygtige livsformer og omstilling af økonomien.

Læs hele artiklen på http://www.information.dk/513290

Fra ing.dk : Innovation indenfor indendørs begrønning

http://ing.dk/artikel/dansk-vandingssystem-holder-plantevaegge-friske-og-forhindrer-overvanding-171614

Dansk vandingssystem holder plantevægge friske og forhindrer overvanding

Det danske firma Natural Greenwalls er indstillet til Ingeniørens Innovationspris 2014 for sit vandingssystem til plantevægge. 

Af Henrik Nordstrøm Mortensen 18. okt 2014

En hel kontorvæg dækket af planter – det lyder måske som noget, der er umuligt at holde, og som vil rådne og gå ud i løbet af kort tid. Men sådan behøver det ikke at være, mener den danske virksomhed Natural Green­walls, der har udviklet et pottesystem, der automatisk afvander planterne, hvis de har fået for meget vand. Dermed undgår man overvanding af sine indendørsplanter og spredning af sygdom fra plante til plante.

Hemmeligheden er et rørsystem til overskudsvand, der går lodret ned igennem hele væggens højde og leder overskudsvand ned til et bundkar – men afvandingsrørene er isoleret fra de enkelte planter, så overskudsvand med eventuelle sygdomme ikke breder sig fra én plante til dens ‘underboer’.

(klik for at se bille i fuld størrelse)

Ulrich Grønning er idémanden bag det unikke danske system. Han har selv arbejdet knap 20 år i branchen for planteservice, men undrede sig over, at eksisterende løsninger var så svære at bruge. Og at de svinede.

»De særskilte afløbsrør holder overskudsvand for sig. Og samtidig er systemet med til at holde potterne og dermed plantevæggene pæne og rene. Systemet klarer selv vanding og afvanding. Dermed er det i min optik brugervenligt. Hvilket var lige præcis det, jeg gerne ville nå frem til,« fortæller Ulrich Grønning.

Hver potte rummer et vandreservoir på 200 ml, hvilket betyder, at planterne ikke er afhængige af kontinuerlig drypvanding men kun skal vandes hver tredje uge.

»Desuden kræves der ingen tilslutning til virksomhedens vandforsyning, for vandingen kan klares fra en mobil vandtank,« forklarer Ulrich Grønning.

Natural Greenwalls er indstillet til Ingeniørens Innovationspris 2014, der er en af priserne under Inge­niørens Produktpris.

Københavns Kommune og Åbne data

Gennem mange år har Åben Data bevægelsen i Danmark presset på for at offentlige finansierede data gjort tilgængelige, så disse data kan blive brugt at civilsamfundet - og dermed være med til at skabe nye tjenester, måske i form af mobil app's eller web services.

Det seneste der er blevet åbent tilgængelige indenfor miljø-data er data 

omkring bynatur i København

http://data.kk.dk/dataset/bynatur

og data omkring Vandforbrug og vandkvalitet i København
http://data.kk.dk/dataset/vandforbrug-og-vandkvalitet

Gå på opdagelse i de forskellige Københavns Kommune data-sæt - lige nu er der 90 datasæt på http://data.kk.dk/

Derudover er mange kultur institutioner også begyndt at gøre deres digitale samlinger offentlig tilgængelige, senest Nationalmuseet.

Nørrebro/Nordvest Bladet: Ladegårdsåen kommer nærmere

http://minby.dk/noerrebronordvest-bladet/ladegaardsaaen-kommer-naermere/#more-2676

Ladegårdsåen kommer nærmere
Realiseringen af Miljøpunkt Nørrebros drøm om at bringe Ladegårdsåen tilbage til overfladen, er rykket et skridt nærmere med det seneste budgetforlig i Københavns Kommune. Også på Frederiksberg vokser velviljen for åen.

Af BENEDICTE LORENZEN. bl@minby.dk

»Hvis man skal se det store perspektiv, så er projektet på to år gået fra at være en utopi til at være et udviklingsprojekt i København og på Frederiksberg, og det, synes jeg, i sig selv er fantastisk. Den store styrke ved forslaget er, at det rummer et kompromis mellem bilerne og de grønne segmenter i byen. Det er forslagets chance,« siger projektleder hos Miljøpunkt Nørrebro Anders Jørn Jensen.
...

(citat)
Jan E. Jørgensen (V), der er formand for by- og miljøudvalget i Frederiksberg Kommune:

»Det er enormt spændende, og jeg er glad for, at der engang i mellem er nogen, der tænker visionære tanker, og derfor er vi også gået positivt ind i det fra Frederiksberg Kommunes side. Det, vi skal tænke på, er, om det, vi opnår, står mål med det, det koster. Vi taler i nærheden af fem milliarder kroner, og det er altså rigtig mange penge, så der bliver vi også nødt til at se på, hvad vi ellers kan få af klimaløsninger for de samme penge,« siger han.
...

(citat)

SF’s rådmand i Frederiksberg Kommune, Balder Mørk Andersen, vil dog ikke lade de grønne visioner bremse af trafikale udfordringer:

»Jeg kan ikke pege på, hvor bilerne skal ledes hen. Men det er synd, hvis vi som politikere afskriver os muligheden for også at tænke grønt i fremtiden på det punkt her. Første prioritet for mig er at få åbnet åen og lavet det her fantastiske grønne, rekreative område.

Læs hele artikeln her: 

http://minby.dk/noerrebronordvest-bladet/ladegaardsaaen-kommer-naermere/#more-2676

Politiken: Byrum: Metro-forpladser til Cityring stationer

Københavns Kommune kaster 36 millioner efter bedre metrobyrum

Når Cityringen er klar i 2018 skal de nye stationer bidrage til attraktive byrum.

Se illustrationer på interaktivt kort: (bedst i Google Chrome)

http://politiken.dk/kultur/100procent_kultur/ECE2410633/koebenhavns-kommune-kaster-36-millioner-efter-bedre-metrobyrum/

Nuuk Plads

Nørrebro Station

Nørrebro Runddel

Skjolds Plads