http://ing.dk/artikel/daemninger-til-2-3-milliarder-beskytter-billigst-koebenhavnerne-mod-stormflod-167591
Dæmninger til 2-3 milliarder beskytter billigst københavnerne mod stormflod
Forhøjede kajkanter og sluser ved kanalerne er en dyr stormflodsbeskyttelse og ser ud til at blive valgt fra, når politikerne næste år skal revidere klimatilpasningsplanen.
Af Birgitte Marfelt 8. apr 2014 kl. 05:24
Det bliver alt for dyrt og vil forstyrre havnedriften, hvis de særligt oversvømmelsestruede områder af København skal beskyttes med forhøjede kajkanter i den indre by og sluser ved kanalerne. Så er det bedre og 'klart billigere' at beskytte hovedstaden med en ydre sikring i form af en barriere ved Nordhavnen og Kalveboderne og derudover forhøje den øvrige kystlinje ud mod Øresund, herunder det eksisterende dige på Amager. En løsning til omtrentligt 2-3 milliarder kroner.
Det fortæller Lykke Leonhardsen, enhedschef i Byens Udvikling i Københavns Kommune, som fortæller, at kommunen blandt andet arbejder med mulighederne for at anlægge en dæmning med sluseporte, som kan hæves i tilfælde af stormflod i den nordlige og sydlige del af Københavns Havn. I nord skal området mellem Nordhavnen og Refshaleøen sikres, mens der i syd kan opføres en dæmning ved Kalveboderne. Efter stormen Bodils hærgen i december sidste år er stormflodssikring rykket højere op på dagsordenen. Selv om stormfloden ikke for alvor udgjorde et problem for København, men holdt sig til at skvulpe op over kajkanten, nærmede vandstanden på 170 cm over daglig vande sig det problematiske niveau. Når vandstanden op omkring to meter over daglig vande, går det ud over beboelsesejendomme og forhindrer samfærdsel.
Oversvømmelserne i forbindelse med stormen Bodil i december sidste år har aktualiseret stormflodssikringen af hovedstaden. »Arbejdet med at kystsikre København blevet aktualiseret af stormen Bodil. Ud fra de nuværende risikovurderinger bliver det alvor om 20-30 år,« siger Lykke Leonhardsen.
»Vurderingen er, at hvis vandstanden, forsigtigt sat, i slutningen af århundredet er en meter højere end i dag, skal der ikke mere end en meters ekstra højvande til, før hovedstaden har problemer. Så effekten og frekvensen af en stormflod er større, når vandstanden er steget,« tilføjer hun.
Rekreativ udnyttelse tænkes ind
Dæmninger til 2-3 milliarder beskytter billigst københavnerne mod stormflod
Forhøjede kajkanter og sluser ved kanalerne er en dyr stormflodsbeskyttelse og ser ud til at blive valgt fra, når politikerne næste år skal revidere klimatilpasningsplanen.
Af Birgitte Marfelt 8. apr 2014 kl. 05:24
Det bliver alt for dyrt og vil forstyrre havnedriften, hvis de særligt oversvømmelsestruede områder af København skal beskyttes med forhøjede kajkanter i den indre by og sluser ved kanalerne. Så er det bedre og 'klart billigere' at beskytte hovedstaden med en ydre sikring i form af en barriere ved Nordhavnen og Kalveboderne og derudover forhøje den øvrige kystlinje ud mod Øresund, herunder det eksisterende dige på Amager. En løsning til omtrentligt 2-3 milliarder kroner.
Det fortæller Lykke Leonhardsen, enhedschef i Byens Udvikling i Københavns Kommune, som fortæller, at kommunen blandt andet arbejder med mulighederne for at anlægge en dæmning med sluseporte, som kan hæves i tilfælde af stormflod i den nordlige og sydlige del af Københavns Havn. I nord skal området mellem Nordhavnen og Refshaleøen sikres, mens der i syd kan opføres en dæmning ved Kalveboderne. Efter stormen Bodils hærgen i december sidste år er stormflodssikring rykket højere op på dagsordenen. Selv om stormfloden ikke for alvor udgjorde et problem for København, men holdt sig til at skvulpe op over kajkanten, nærmede vandstanden på 170 cm over daglig vande sig det problematiske niveau. Når vandstanden op omkring to meter over daglig vande, går det ud over beboelsesejendomme og forhindrer samfærdsel.
Oversvømmelserne i forbindelse med stormen Bodil i december sidste år har aktualiseret stormflodssikringen af hovedstaden. »Arbejdet med at kystsikre København blevet aktualiseret af stormen Bodil. Ud fra de nuværende risikovurderinger bliver det alvor om 20-30 år,« siger Lykke Leonhardsen.
»Vurderingen er, at hvis vandstanden, forsigtigt sat, i slutningen af århundredet er en meter højere end i dag, skal der ikke mere end en meters ekstra højvande til, før hovedstaden har problemer. Så effekten og frekvensen af en stormflod er større, når vandstanden er steget,« tilføjer hun.
Rekreativ udnyttelse tænkes ind
Endnu er der ikke truffet nogen endegyldige politiske beslutninger, men på planlæggerniveau er en indre og en ydre sikring af hovedstaden blevet overvejet. Den indre går ud på at hæve kajkanterne, hvor det er nødvendigt og lukke af med sluser ind til kanaler for at forhindre vandet i at trænge ind og oversvømme lavtliggende områder bagved. Men den ydre sikring med diger, ø-netværk, der skærmer indløbene til havnen, og hvor sluser kan lukkes ved stormflod, ser ud til at vinde, først og fremmest på pris, men også fordi det ved normal vandstand sikrer vandgennemstrømning og sejlads.
Ifølge Lykke Leonhardsen bygger den ydre stormflodssikring på et forslag fra Cowi, men i kommunens arbejde med det, bliver der også skelet kraftigt til Kystdirektoratets ideer om at tænke den rekreative byudnyttelse ind i klimatilpasningen. »Vi ser på muligheden af at bruge anledningen til at skabe byudvikling til byens voksende befolkning til og til at lave rekreative arealer med strande, sejlads osv., som kan bruges de forhåbentlig mange dage imellem stormfloder, så det vil være til gunst for københavnerne,« forklarer hun. »Det er jo et princip, som politikerne har vedtaget for klimatilpasningsplanen, at vi hele tiden skal se på, hvilke muligheder det åbner for at udvikle byen – frem for at fokusere på det som en teknisk løsning, der skal forhindre oversvømmelse,« tilføjer Lykke Leonhardsen.
Ifølge Lykke Leonhardsen bygger den ydre stormflodssikring på et forslag fra Cowi, men i kommunens arbejde med det, bliver der også skelet kraftigt til Kystdirektoratets ideer om at tænke den rekreative byudnyttelse ind i klimatilpasningen. »Vi ser på muligheden af at bruge anledningen til at skabe byudvikling til byens voksende befolkning til og til at lave rekreative arealer med strande, sejlads osv., som kan bruges de forhåbentlig mange dage imellem stormfloder, så det vil være til gunst for københavnerne,« forklarer hun. »Det er jo et princip, som politikerne har vedtaget for klimatilpasningsplanen, at vi hele tiden skal se på, hvilke muligheder det åbner for at udvikle byen – frem for at fokusere på det som en teknisk løsning, der skal forhindre oversvømmelse,« tilføjer Lykke Leonhardsen.
